Sneglevogn øger høstfarten

(Effektivt Landbrug) - Det er billigere at leje en lastbil end selv at fragte kornet, og så øger sneglevognen vores kapacitet, siger driftsleder for fynsk gods, efter to års erfaringer med en sneglevogn.

Det går stærkt, når høsten på Ravnholt Gods ved Ørbæk på Fyn skal i hus. Hvor godset før kørte fra med to 24 tons Brimont-vogne, er det i dag en enkelt sneglevogn, der med en John Deere 8300 i front pendler frem og tilbage mellem den ventende lastbil og to 30 fods Claas Lexion 580-mejetærskere.

I dét spil er det sneglevognen, der har mest travlt. Traktorføreren kan lige akkurat nå at følge med de to 500 hestes-mejetærskere, der hver især afleverer 8 tons, hver gang han kører op på siden af dem. Traktorføreren samler to læs i vognen, og kører herefter over til den ventende lastbil i kanten af marken. Tre minutter senere, når han har sneglet kornet over i lastbilen, er han klar til at køre efter mejetærskerne igen.

Høsten på Ravnholt Gods har fundet sted på den måde i nu to år, fortæller godsets driftsleder, Henrik Severin. Godset købte en MI SV 23-sneglevogn i 2003, efter at det havde konstateret, at leje af en lastbil til at fragte kornet med var billigere end selv at køre med det.

Forinden havde Henrik Severin forhørt sig om sneglevognen hos andre, der havde erfaringer med den. Han lagde også vægt på, at vognen skulle være smal nok til at køre lovligt på vejene.

Før sneglevognen blev leveret, var der lavet forskellige ændringer på den i forhold til prototypen. Ravnholt Gods har jord helt op til planlager-bygningerne, og under høsten af disse arealer skulle vognen kunne læsse af direkte på ristene over planlagerets korngrav. Derfor blev den udstyret med hydrauliske skodder i bunden.

Der var også sat et farvekamera på vognens tømmesnegl, så traktorføreren via en monitor i kabinen kunne se hele containeren på lastbilen, hvorved han kunne fylde den helt op uden risiko for at spilde. Kameraet har også infrarødt lys, så det kan bruges i mørke.

Endelig blev vognen udstyret med vejeceller, så traktorføreren kan lagre vægten af hvert enkelt læs i computeren. Dermed spares en tur hen over brovægten. Godset har også udbyttemålere siddende på mejetærskerne, men her kan der nemt komme en variation på op mod fem procent, vurderer Henrik Severin.

Efter to års erfaringer med sneglevognen synes Henrik Severin alt i alt, at den er særdeles anvendelig.

- Målt i timepris er det billigere at leje en lastbil, end hvis vi selv skulle have en traktor med mand og vogn til at køre. Samtidig kan vi få mere fra hånden, hvis det virkelig skal gå stærkt, fordi vi kan flytte flere tons og bruge mindre tid på transport, siger Henrik Severin. Han tilføjer, at vognen øger godsets fleksibilitet.

- Hvis vejret ikke er til at høste i, så kan jeg bede lastbilchaufføren om at vente. Det samme kan jeg ikke gøre med mine folk, der møder hver morgen, også i dårligt vejr, siger han, og tilføjer, at anskaffelsen af sneglevognen ikke har resulteret i fyringer: Den mand og traktor, han sparer ved at bruge sneglevogn i stedet for to almindelige kornvogne, er i stedet blot fri til andet arbejde på godset.

En anden stor fordel ved sneglevognen er et lavere marktryk. Henrik Severin har monteret større dæk på vognen, der som standard er udstyret med Trelleborg 600/50x22.5-dæk. Det betyder, at godsets vogn kører med 600/60-30.5-dæk.

- Vi kan jo desværre ikke regne med, at det er 2003-høst hele tiden. 2004-høsten viste også efter min mening, at hvis man kører med standardhjul, skærer de for meget i jorden, så der kommer spor. Så det var faktisk rart ikke at have de problemer i høsten i år.

Endelig glæder Henrik Severin sig over, at det er slut med den megen køren rundt på landevejene med store traktorer og kornvogne.

- Trafikken glider nemmere med en lastbil. Store, langsomme landbrugskøretøjer er der ikke den store, udbredte forståelse for på vejene, lyder det.

Henrik Severin bruger ikke kun sneglevognen til at fragte korn. Driftslederen har også eksperimenteret med at bruge den til at fragte gødning i. Normalt kører godsets Bredal-gødningsspreder selv fra marken og hjem til lageret for at hente gødningen. Men med sneglevognen kan gødningssprederen blive fyldt op i marken. Sneglevognen har gødning svarende til to læs med, så der er lidt ventetid for traktorføreren ude i marken, men da gødningssprederen gøder 20 hektar i timen, så er ventetiden ikke lang.

Med dette koncept kan to køretøjer sprede det dobbelte i forhold til før, så sneglevognen giver egentlig ikke nogen besparelse målt på mandskabstimer, mener Henrik Severin. Til gengæld kan godset gøde afgrøderne lyn-hurtigt, hvilket kan være en fordel, hvis der for eksempel er dårligt vejr på vej. Sneglevognen kan dermed ses som en fleksibel buffer, der kan sættes ind, hvis man pludselig vil øge kapaciteten, mener Henrik Severin. Han tilføjer, at gødningen ikke bliver afblandet eller knust af sneglene i vognen.

Ravnholt Gods arbejder også i frø. Men her er sneglevognen ikke anvendelig som frakørselsvogn, fordi frøet går i bro, når det skal snegles ud. Næste skridt for Ravnholt Gods er derfor at montere en slags omrørere i sneglevognen, så frøet af sig selv glider ned i bunden af vognen, hvor sneglen sidder. Princippet er det samme som det frøudstyr, man kan se i tankene på moderne mejetærskere. Henrik Severin tilføjer, at Ringe Maskinforretning har ekspertise inden for dette område, så det bliver folk derfra, der kommer til at stå for udfordringen med at bygge frøudstyr på vognen.

Endelig har Henrik Severin eksperimenteret med at bruge sneglevognen til at fylde tanken på den seks meter lange Vaderstad-såmaskine. Det kan godt lade sig gøre, selv om det kræver årvågenhed og akkuratesse, når såsæden kommer væltende. Henrik Severin agter dog ikke at anvende dette princip, fordi godset i forvejen har en højtipvogn, som såmaskinen kan bakkes ind under.

- Men det er rart at vide, at det kan lade sig gøre, hvis højtipvognen en dag skulle gå i stykker, siger Henrik Severin, der alt i alt mener, at sneglevognes fleksibilitet og anvendelighed gør dem til et realistisk alternativ på mange af fremtidens landbrug.

- 1.150 hektar dyrkes med godt 400 hektar hvede, 330 hektar vårbyg og 400 hektar frø

- 60.000 tønder korn høstes årligt, hvorefter det tørres og lægges ind på planlager

- Seks ansatte i land- og skovbruget

Læs også