Roe-jubilæum på Sydlangeland

Inden man når til Søndenbro på Sydlangeland kan man ved Magleby Skole dreje ned ad Røjlevejen. Her var der i den forgangne uge fuld fart på optagningen af sukkerroer.

Ved indkørslen ned til landbrugsejendommen Elnegaard er der endnu en række piletræer, men på den anden side af vejen er træerne væk for længst - for at give plads til tidens store maskiner. Og til gårdens sukkeroer, der bliver lagt ved vejen, så de er nemme at afhente for vognmanden.

Mens gårdejer Christian Elnegaard beskuer stakken med en landmands mine, der tilsiger en vis tilfredshed med at se avlen høstet og klar til aflevering, fortæller han om, hvordan meget er ændret siden hans slægt for mange generationer siden optog landmandstilværelsen på en af Langelands fæstegårde.

- For mit vedkommende er det nu blevet til 50 år. I alle årene har jeg dyrket sukkeroer, og det har jeg åbenbart fået fortalt min hjælper, for ellers var du nok ikke kommet, siger han til avisens udsendte.

Han har allieret sig med Hjortholm Gods, hvis tre-rækkede roeoptager med Hans Jensen som maskinføreren på få timer har klaret optagningen af 1,9 hektar med fabriksroer. Fra starten var arealet på halvanden hektar.

Christian Elnegaard føler sig godt tilfreds med arbejdet. Det er flot at se, hvor snildt det foregår i en arbejdsgang og uden spild. Spildet var der nu heller ikke i gamle dage, men der lå et ganske andet arbejdsslid bag årets høstresultat.

Ved køkkenbordet, hvor kaffen naturligvis indtages efter endt arbejde, glæder det Tove Elnegaard, at reporteren bekræfter det fine arbejde i marken.

- Det har selvfølgelig den ulempe, at der ikke bliver ekstra fourage til rådyrene, bemærker hun, men tilføjer, at hun ikke har nået at se arbejdet, når det hele går så stærkt, og stærkere end benene bryder sig om.

Christian Elnegaard leverede fabriksroerne på Søndenbro Station, da der frem til 1962 var jernbane på Langeland. Til persontransport var der tilmed et trinbræt i Røjle for enden af markerne til gården.

- Når vi leverede roerne til banevognen, så skete det, at vi samtidig skulle have friskt sukkerroeaffald med retur, så det krævede nogen organisation af dagens arbejde, fortæller Christian Elnegaard.

Senere blev det lastbilerne som overtog transporten, men roegreben var stadig i brug til læsningen. Roerne var så fremme på fabrikken næste morgen.

- Det faldt sammen med maskinlæsningen af lastbilerne, og gjorde det hele meget mere ekspedit, fortæller Christian Elnegaard, som også selv havde mekaniseret roearbejdet.

Roeslæden var den første hjælp til foderroerne. Senere kom der en Rationel roeoptager med elevator til aflæsning i vogn og sidst også egen optager med tank, hvor roerne forinden var aftoppet med grønthøster.

- Men da det med årene blev vanskeligere at klare arbejdet selv, faldt det os naturligt, men også nødvendigt at bruge maskinstation, som klarer det hele meget bedre. Nu skal toppen heller ikke bruges længere, men kan gøre gavn som gødning direkte på jorden, siger Christian Elnegaard.

På den måde befinder Tove og Christian Elnegaard sig godt i hjemmet på Røjlevej. Her kan de også mindes, da sukkerfabrikken ved flere leverandørers 40 års jubilæum havde inviteret til festligt komsammen på Restaurant Skoven i Odense.