(Effektivt Landbrug) Foderkornprisen vil afhænge af om den ringeste del af møllehveden i EU nedklassificeres eller tilbydes interventionsrettigheder.
På det europæiske kornmarked er vi gået ind i en periode med en mere vandret prisbevægelse samt med ringe omsætning. Køberne på den ene side er ikke ivrige efter at byde i et marked, som er presset af dette års gigantiske EU-avl samt tilsvarende store avl på verdensmarkedet.
På den anden side er sælgerne tilbageholdende med at faldbyde deres korn, da priserne nu befinder sig på interventionsniveau og derfor næppe bliver meget billigere.
Det åbne spørgsmål er dog, om foderhvede kan holde niveau. I EU er der ingen interventionsmulighed for foderhvede og dermed ikke noget prismæssigt sikkerhedsnet. Dog er det sådan, at der normalt er en stor overproduktion af møllehvede, hvilket betyder, at de ringeste møllehvedepartier som regel bliver nedklassificeret til foder. Bliver disse partier i stedet tilbudt til intervention, ja så vil »trykket« givetvis aftage på foderhvedemarkedet.
På verdensmarkedet har vi set en periode med mere faste priser udløst af høstproblemer i vårhvedebæltet i USA samt i Canada, men i de seneste dage har man fået varmt, blæsende og tørt vejr til de områder. En vejrtype som jo indgår i enhver landmands aftenbøn i den periode, hvor han har høstklare afgrøder stående på sine marker. Vi har da også set, at genoptagelsen af høstarbejdet i ovennævnte områder har lagt et pres på priserne igen.
På den sydlige halvkugle er man ligeledes ramt af vejrproblemer. I Argentina har den nysåede hvedeafgrøde det for tørt og i Australien, der i forvejen har det tørt, er man oven i blevet ramt af sen frost. De lokale strides i øjeblikket om skadernes omfang. Der er dem, der mener, at frosten har kostet i mellem en halv og en mio. ton, hvorimod andre siger, at der nærmere bliver tale om et udbyttetab på cirka 400.000 ton.
I Indien har man ikke fået de mængder monsunregn, som man plejer, hvilket har fået regeringen til at nedjustere deres forventninger til årets vintersædsavl med cirka 12 mio. ton. Endelig er der flere og flere tegn på, at vejrfænomenet El Ninõ er under opbygning. En El Ninõ medfører som regel tørke i Fjernøsten og Australien.
I sidste uge skrev jeg, at der i ugen før angiveligt var betalt priser på over 90 kroner pr. 100 kg for hvede i bytte med svinefoder, samt at det var Aarhusegnens Andel, der skulle have været så rundhåndet i kampen om de store svinefoderordrer.
Efterfølgende er agrocom.dk blevet kontaktet af Aarhusegnens forretningsfører Vagn Aage Jensen, der udtaler, at han ikke kan genfinde sådanne priser i virksomhedens kontraktbeholdninger.
- Vi betalte 78 kroner pr. 100 kg for den første hvede af ny høst, som kom i handlen. Da høsten for alvor satte ind, blev priserne rettet ned til 75 kroner pr. 100 kg og er siden reduceret yderligere, siger Vagn Aage Jensen til agrocom.dk og understreger, at man ikke har ændret på firmaets politik om åbne og ærlige priser, hvor der kun gives omkostningsbestemte rabatter.
- Det betyder, at der naturligvis er ordrer, vi ikke kan få, men det har vi lært at leve med, slutter Vagn Aage Jensen.
På sojamarkedet er fokus nu rettet 100 procent imod den igangværende høst i USA. Vi så det, da man høstede i Mississippi-deltaet samt igen i forrige uge, da man indledte høsten i Illinois og billedet har gentaget sig i ugen der er gået. Her hvor man har indledt høsten i Indiana og Iowa, ligger udbytterne pænt over USDA’s forventninger fra deres september udbytterapport.
I Indiana lyder meldingerne på fra 8 til 70 bushels pr. acre, men med typiske udbytter omkring 55 bushels pr. acre. USDA sagde i septemberrapporten, at Indiana vil høste 45 bushels pr. acres. I Iowa siger agronom Palle Pedersen fra Iowa State University – ja, han er såmænd pæredansk - at udbytterne ligger mellem 50 og 70 bushels pr. acre, men at han frygter for udbytterne længere mod nord i staten. Nord for hovedvej (Interstat) 80 har man tidligere været ramt af frost og afgrøderne har i dette område været ramt af sygdomme.
USDA´s septemberskøn for alle USDA’s 30 mio. hektar sojabønner hed 38,5 bushels pr. acre, hvilket gav et samlet udbytteskøn på godt 77 mio. ton. Nu ved jeg godt, man kan blive lidt forvirret af, at der angives bushels pr. acre, når man nu engang har vænnet sig til at tænke i ton pr. hektar, men se på forholdet: For eksempel er 55 bushels pr. acre jo cirka 20 procent mere end 45 bushels pr. acre.
I Brasilien står man overfor opstarten af årets såkampagne med sojabønner. En opstart, der dog er forsinket af tørre forhold. Der er dog lovet mere udbredt regn sidst på måneden og man håber derfor, man kan komme i gang, når september bliver til oktober.