EU-direktiv sætter pres på robotfabrikanter

(Effektivt Landbrug) Når dispensationen for overvågning af malkning med robotter udløber og et nyt direktiv sættes i gang fra januar 2006, vil der være krav om automatisk udskillelse af unormal mælk.

Udviklingsafdelingerne hos fabrikanterne af automatiske malkesystemer (AMS) – eller i daglig tale malkerobotter - kan risikere af få endog særdeles travlt det næste halvandet år.

Fra 1. januar 2006 ventes et nyt hygiejnedirektiv fra EU at træde i kraft. Og i dette direktiv forventes retningslinierne for brug af automatiske malkesystemer at blive indarbejdet i teksten. I modsætning til i dag, hvor det nugældende hygiejnedirektiv principielt ikke tillader automatisk malkning.

Siden fremkomsten af malkerobotter har kravet om, at mælken forud for enhver malkning af den enkelte ko skal tjekkes for såkaldte unormaliteter, i Danmark været håndteret gennem en særordning. Ordningen betyder, at mælkekvaliteten fra de automatiske malkesystemer overvåges, og at der hvert år udarbejdes en rapport om robotmælkens tilstand.

Når den menneskelige dømmekraft på baggrund af en mangfoldighed af sanseindtryk hos malkeren skal erstattes af automatik, er det nødvendigt med entydige definitioner af mælkekvaliteten.

Fra de nuværende og relativt primitive systemer til måling af mælkens ledningsevne er der et stykke vej før der til sikre og entydige klassificeringer af syn, lugt og smag.

Et projekt finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv og et parallelt løbende EU-projekt har arbejdet med definitionen på normal mælk, der er egnet til konsum.

Da det er mælk med unormaliteter, de automatiske systemer skal kunne finde og udskille er definitioner på unormal mælk mindst ligeså interessante. Det vil sige mælk, som adskiller sig i farve (f.eks. blod i mælken) og homogenitet fra normal mælk.

Der kan også være tale om uønsket mælk. Her ved malkeren på forhånd, at mælk fra den pågældende ko er uegnet til konsum, for eksempel forhøjet celletal, kolostrum, eller at der er tale om mælk med en tilbageholdelsestid fra køer, der er behandlet med medicin.

Mælk, som er farvet af blod, anses for unormal. Ved paneltest kan en repræsentativ gruppe af professionelle og forbrugere afgøre et indhold af cirka 0,1 procent blod i mælken, hvis personerne samtidigt har mulighed for at sammenligne med rent mælk.

Udredningsprojektet om definitioner og muligheder for at afsløre unormaliteter i mælken viste, at i et kontrolmål, som malkeren normalt anvender i sin praktiske hverdag, vil man ikke afsløre mindre end 2,0 procent blod i mælken. Overfor dette står at samlemælk fra fire kirtler højst bør indeholde 0,1 procent blod for at være acceptabelt.

Eksempelvis kan også mælkens homogenitet vurderes meget subjektivt. Derfor er projektarbejdet om at afklare acceptable niveauer her fremkommet med en referencemetode baseret på filtrering af mælken gennem et filter med porestørrelsen 0,1 millimeter.

Også ønsket om at have samme standarder for mælk fra konventionelle malkesystemer og fra de automatiske systemer, giver udfordringer.

- I praksis kan man jo ikke forlange, at celletallet skal måles ved hver malkning, siger seniorforsker Morten Dam Rasmussen fra Forskningscenter Foulum og dansk ankermand i udredningsarbejdet om definitioner på normal mælk.

- Desværre adskiller Danmark sig fra alle vore nabolande ved, at vi generelt har højere celletal i mælken. Måske har vore mejerier været for dygtige til at håndtere mælk med høje celletal, og derfor accepteret de høje niveauer, funderer han.

Der er i flere lande enighed om, at celletallet ikke skal indgå i definitionen af unormal mælk. Blandt andet afhænger celletallet af intervallet mellem malkningerne og giver for eksempel de højeste værdier ved korte intervaller.

Økonomiske analyser har vist, at frasortering af unormal mælk og mælk med et højt celletal kun er økonomisk rentabelt, hvis kvalitetsgrænserne overskrides. Heri er der ikke taget hensyn til det æstetiske image i mælkeproduktionen.

I Danmark, hvor vi har den største andel af automatiske malkesystemer, er samtlige modeller af malkerobotter blevet testet.

- Og her må vi konkludere, at systemerne ikke er tilstrækkeligt sikre til en automatisk fraseparering af unormal mælk. Skal man opnå landmændenes accept, må sikkerheden for at fange og fraseparere unormal mælk, op på mindst 99,5 procent. Ellers er risikoen for, at mælkeproducenten taber penge, for stor, siger Morten Dam Rasmussen.

Ved testen viste det sig, at systemerne ved malkninger kun udpeger fra 13 til 50 procent af tilfældene med unormal mælk, og at der ville blive kasseret mælk fra op til 13 procent af malkningerne med normal mælk.

- Alle firmaer ved, at der vil komme en klar og bastant melding fra EU i forbindelse med det nye hygiejnedirektiv. Og både firmaerne og vi ved, at de systemer, der findes i dag, ikke er gode nok. Derfor har de travlt, siger seniorforskeren.

Et enkelt AMS-system på det danske marked har udstyr til automatisk at fraseparere mælk med blod.

- Der er tale om en Lely MQC-model, som kan fraseparere mælk med mere end 0,1 procent blod, når blodet optræder homogent opblandet i mælken, afslører Morten Dam Rasmussen.

- Jeg går dog ud fra, at der vil blive tale om overgangsordninger, så det formentlig kun er de nye anlæg, der sættes i brug efter direktivets skæringsdato, der skal opfylde kravene. For de eksisterende 300 danske besætninger, der i dag har robotmalkning, kommer der sikkert en overgangsordning, vurderer han.

Læs også