Den nye landbrugslov er ikke så ringe endda

(LANDBRUG FYN) Fødevareministeren fortjener ros for den nye landbrugslov, der er et skridt i den rigtige retning, mener Patriotisk Selskabs formand.

I torsdags vedtog Folketinget den nye »Lov om landbrugsejendomme«, i daglig tale kaldet Landbrugsloven. Den nye landbrugslov, der blev fremsat i Folketinget den 10. december 2003, hviler som den hidtidige på selveje, bopælspligt og landbrugsuddannelse.

Bortset fra fortrinsstillingen, der træder i kraft, når landmandens hovedejendom suppleres op til mere end 125 ha, giver den nye lov på andre områder landmændene bedre muligheder for at udvikle deres bedrift. En landmand må nu købe op til 400 ha eller fire ejendomme i alt, og hver ejendom må udvides op til 200 ha. I dag må han kun købe op til tre ejendomme eller have samlet ejerskab til 375 ha i alt.

Med den nye landbrugslov, der træder i kraft den 1. september i år, bliver det ifølge Fødevareministeriet muligt at opretholde en konkurrencedygtig landbrugsproduktion i Danmark, fordi landmændene sikres større råderum.

Samtidig fokuserer den nye landbrugslov stærkere på naturforhold. For eksempel bliver det nu muligt for fonde at købe landbrugsjord til naturformål, og vandværker kan købe landbrugsjord til beskyttelse af drikkevand. Med den nye lov er det også valgfrit for landmændene, om jorden skal anvendes til landbrug eller natur. Enklere sagsbehandling ved omlægning af jorder til gavn for både landmænd og myndigheder er et andet element.

- En stor del af Danmarks areal er i dag landbrugsjord, hvor der har været pligt til at dyrke jorden. Men efter loven er det nu helt i orden at udlægge jorden til naturformål, påpeger fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) i en udtalelse efter vedtagelsen i Folketinget. Fremtidens landmand skal altså ikke bare være producent, men også naturforvalter.

- Jeg er glad for, at vi nu har gennemført den mest gennemgribende ændring af landbrugsloven, der er sket i de sidste årtier. Den nye lovgivning sikrer et større råderum til den enkelte landmand samtidig med, at hensynet til natur og landbrugsproduktion ligestilles, siger fødevareministeren.

- Jeg synes, det er en ros til fødevareminister Mariann Fischer Boel, at det er lykkedes hende at få en ny landbrugslov igennem, siger Patriotisk Selskabs formand, godsejer Peter Cederfeld de Simonsen, Brahesborg.

- Jeg havde gerne set, at loven var blevet mere vidtgående. Både med hensyn til areal og antal ejendomme kunne man godt have taget et nøk mere. Ligeledes er det kedeligt, at man ikke har fået løst harmoniproblemerne. Kravet til den andel af jorden, som man selv skal eje, burde kunne opfyldes ved hjælp af andre aftaler.

- Men, fortsætter Peter Cederfeld, når det er sagt, så mener jeg trods alt, at den nye landbrugslov er et skridt i den rigtige retning. Der er tale om en lempelse. Man har her taget et lidt større skridt end det, der har været gældende til dato.

- Loven kunne godt have været lidt mere liberal. Men mange af vore medlemmer vil kunne få glæde af den nye landbrugslov. Her vil jeg især pege på, at det nu bliver nemmere at få ryddet op i forpagtningsaftaler.

- Som sagt, fødevareministeren fortjener ros - men jeg havde gerne set en mere vidtgående lov, understreger Patriotisk Selskabs formand.

Læs også