Bioenergien og afgifterne

Biomasse og bioenergi, klima- og miljøpolitik samt skattepolitik er tre sider af samme sag. Det betyder blandt andet, at det har været og stadig er en langsommelig affære at få den højt besungne biomassehandlingsplan ført ud i livet.

Alle politikere - uanset om de er i regering eller opposition - vil gerne gøre den bedst mulige indsats for at forbedre miljøet og reducere udledningen af CO2 og diverse skadelige stoffer.

Samtidig bevirker politikernes uvilje mod at gå glip af en lille del af statens indtægter fra energiafgifterne, at Danmark vil få problemer med at leve op til intentionerne i EU’s brændstofdirektiv. Det foreskriver, at to procent af transportsektorens forbrug af fossilt brændstof fra udgangen af 2005 skal erstattes med biobrændstof - en andel, som over en kortere årrække skal stige til godt fem procent.

Med andre ord en holdning, der - uanset nok så blomstrende (bort)forklaringer - dårligt kan beskrives bedre end med ordet dobbeltmoral.

Såvel de gode som de mere skjulte intentioner kom til udtryk i et par politiske indlæg i forbindelse med Danske Halmleverandørers årsmøde i Fællessalen på Christiansborg, mandag den 29. marts.

Fødevareminister Mariann Fischer Boel tog forsigtigt hul på emnet i et indlæg med overskriften »Dansk land- og skovbrug - udvikling eller afvikling?«.

I en omtale af den nye EU-landbrugsreforms afkobling af landbrugsstøtten nævnte ministeren, at der er indført en støtteordning til energiafgrøder, hvor der kan ydes 45 euro pr. ha oven i den øvrige støtte - også til korn, helsæd m.m. - hvor der er lavet aftale om anvendelse til industriformål, herunder energiproduktion.

Fødevareministeren erkendte, at hun ikke har så meget forstand på energipolitik. Hun var dog ikke i tvivl om, at en million tons overskudshalm kan give et godt tilskud til en miljøvenlig energiproduktion.

»Hvilken fremtid har biomasse og bioenergi i dansk klima- og energipolitik?« var emnet for et indlæg ved folketingsmedlem Eyvind Vesselbo, der er miljøpolitisk ordfører for Venstre og formand for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

Emnet skulle egentlig have været genstand for en debat mellem Eyvind Vesselbo og SF’s energiordfører, Anne Grete Holmsgaard MF. Men Anne Grete Holmsgaard måtte melde afbud i sidste øjeblik.

- Hvis dette kun handlede om miljøet og landbruget, så tror jeg, det hurtigt kunne løses. Men der er også afgifter m.m. at tage hensyn til, erkendte Eyvind Vesselbo. Han ville dog ikke udelukke, at bioenergi kunne få interesse for regeringen. Der er både miljø og arbejdspladser i det.

- Formålene med EU’s brændstofdirektiv er bedre forsyningssikkerhed, begrænsning af CO2-udslip samt forbedring af landdistrikternes økonomi. 1. juli i år skal Danmark indberette sit nationale vejledende mål for 2005 til EU med hensyn til erstatning af fossilt brændstof med biobrændstof. Der er nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal fremkomme med et beslutningsgrundlag her i foråret.

- I Danmark er der en stor produktion af biodiesel på Emmelev, påpegede Eyvind Vesselbo. Jeg synes, det ville være godt, hvis vi kunne bruge den biodiesel, vi selv laver. Både EU-Kommissionen og Energistyrelsen siger, at biobrændstoffer er for dyre at bruge - også ved fortrængning af CO2. Men man indregner ikke bidraget til forsyningssikkerheden eller betydningen for landdistrikterne. Det vil sige, at økonomien kan være anderledes, end hvis man blot stirrer sig blind på det CO2-mæssige.

- Landbrugets Rådgivningscenter vurderer, at der maksimalt kan produceres 650.000 tons raps i Danmark. Det giver som udgangspunkt basis for produktion af 260 millioner liter rapsbaseret biodiesel. Beregninger viser, at hvis biodiesel prismæssigt skal ligestilles med fossil diesel, vil staten miste ca. 63 øre pr. liter, svarende til ca. 160 millioner kroner i 2010.

- Det har hidtil været regeringens udgangspunkt, at det skal være omkostningsfrit i forhold til klimastrategien. Men, understregede Eyvind Vesselbo, der er åbnet en »kattelem« i forbindelse med skattestoppet. Det skal bare være neutralt, hvis man for eksempel regulerer ved at hæve andre afgifter tilsvarende. Endvidere kan produktion af biodiesel være med til at skaffe flere arbejdspladser i Danmark. Så det kan godt være, det ender med, at biodiesel bliver en del af den danske energipolitik.