Småkalve flyttet ud fra åben stald

Tommestokken, som diskret titter op af højre sidelomme på Kim Ellebæk Hansens arbejdsbukser, kalder på en forklaring:

- Nej, vi har ikke planer om endnu et byggeri, men nu har jeg altså vænnet mig til at gå med den, forklarer ejeren af »Højtofte« ved Kustrup nær Middelfart, mens støjen fra den modsatte side af stuehuset ellers nok leder tankerne hen på nybyggeri.

En mobil stenknuser fra et nedbrydningsselskab er i gang med at tygge sig igennem de 800 ton beton fra et par gamle plansiloer, som blev til overs, efter Kim Ellebæk Hansen har bygget en ny foderhal en snes meter fra den åbne kvægstald med gardinventilation.

Bygningen med årstallet 2000 på facaden var tænkt som en integreret stald, hvor alt fra spædkalve over kvier til de 126 årskøer skulle gå under samme tag. Men sådan skulle det ikke gå.

- Trods gode råd fra to forskellige bygningskonsulenter lykkedes det os ikke at få indrettet stalden, så spædkalvene kunne tåle luften. Kalvene fik problemer med luftvejssygdomme og diare, som har kostet både arbejdstid og trivsel, forklarer Kim Ellebæk Hansen.

Efter råd fra praktiserende dyrlæge Ejner Pedersen, Vestfyns Dyrlæger, investerede den 39-årige kvægmand for et halvt år siden i seks kalvehytter, som efter tre uger blev suppleret med yderligere seks hytter fra importøren RMH, da han og fodermester Lasse Bang havde noteret sig gode resultater.

- Jeg må indrømme, at vi var skeptiske. Havde vi egentlig lyst til at stå og fodre småkalve i det fri. Det lød ikke som de bedste arbejdsbetingelser, men vi havde jo i forvejen vænnet os til at gå i lidt varmere tøj i den åbne stald, og kalvene trives med klimaet, siger Kim Ellebæk Hansen.

- Det er noget sjovere, at passe raske kalve, understreger Lasse Bang, som også har vænnet sig til arbejdsforholdene.

Begge er spændt på, hvordan det vil gå i den første sommer med hytterne.

De to har forsynet hver hytte med en lille hjemmelavet løbegård af netarmeringsjern, som er gjort fast med en jernstang, der passer ned i to fabriksmonterede øjer på hver side af gavlen på hytterne.

- Løbegården er dels, for at kalvene kan komme ud, dels for vi kan stå oprejst og give dem mælk, forklarer den vestfynske landmand, som hver tredje uge leverer tyrekalvene til en fast – dansk – aftager gennem 13 år.

- Når en kalv er flyttet væk, flytter vi den tomme hytte hen til et nyt rent og tørt sted, så der samtidigt bliver plads til at vaske det gamle areal, forklarer mælkeproducenten, der varsler en ny diæt for de større kalve i denne uge.

- Vi var lidt for nærige på kvotebørsen, så indtil 1. april får kalvene mælk, til de er trætte, siger gårdejeren, og suppleres af sin fodermester:

- De mindste får fire liter pr. fodring og ellers får de seks liter. Det bliver til 8-12 liter om dagen, og et par stykker har endda drukket 16 liter, siger Lasse Bang.

- Den megen mælk giver lidt diare, men herude kan de tåle meget, når vejret er koldt, siger Kim Ellebæk Hansen.

Hytterne står på nordsiden af foderladen på den brolagte vendeplads mellem stalden og laden. Her har fodermester Lasse Bang parkeret teleskoplæsseren, der også benyttes, når der skal flyttes rundt med de tomme kalvehytter, der vejer 38 kg stykket.

- I blæsevejret 21. marts opdagede vi pludselig en ulempe: Hytterne står ikke så stabilt. Vi klarede den ved at skærme af for vinden med nogle bigballer, men vi skal have fundet en permanent løsning – måske en jerndrager som kan lægges henover, spekulerer den byggevante landmand, der allerede i tankerne har fat i tommestokken.