Økonomiske trængsler er ikke flovt

På det seneste har landbruget fået den ene efter den anden store overskrift frem i pressen. Det samme skete i den forgangne uge - desværre med udspring i en tragisk sag om vanrøgt i en sydvestfynsk svinebesætning. Billederne af 275 grise, som er sultet i ihjel på den afsides beliggende gård i Hesselbjerg mellem Ebberup og Flemløse, blev af TV og dagblade bragt helt ind i stuerne og på køkkenbordene i de danske hjem.

- Nu tror jeg ikke, at landbruget får et ekstra stempel af befolkningen på grund af den ulykkelige historie. Heldigvis - for det er der slet ikke belæg for, fastslår Kurt Nissen, der er formand for Agrogården, hvor den pågældende 33-årige landmand er medlem.

- Der ligger psykiske og andre tragiske aspekter bag hændelsen, og det kan menigmand sagtens gennemskue.

- Derfor har vi som landboforening heller ikke haft mulighed for at forhindre, at situationen er eskaleret på den måde i den pågældende besætning. Først og fremmest må det være familien og omgivelserne i området, som må være de første til at reagere på advarselslamperne, mener formanden.

Samme holdning har chefkonsulent i svineafdelingen på Agrogården, Morten Thomsen.

- Den pågældende landmand har ikke sendt regnskabsbilag ind siden 1. juli, og trods flere henvendelser fra os, har han ikke reageret. Derfor har der ikke været kontakt, men måske er det netop et større faresignal, end den landmand, som måske næsten ugentligt ringer til os om økonomiske trængsler i bedriften.

Morten Thomsen erkender, at en sådan tragisk sag ribber op i, om fokus i visse situationer skal ændres over for betrængte medlemmer.

- Men først og fremmest kan det lære os og landmændene, at man ikke selv skal gå alene derhjemme med sine økonomiske problemer. Godt nok ligger det i landbo- og selvstændighedskulturen, at man skal klare sig selv. Men det er ikke flovt at have økonomiske problemer - derfor er det vigtigt at erkende det overfor omverdenen.

- Som rådgivere er vi godt klædt på til sådanne situationer. Derfor kan vi kun opfordre til, at man kommer til os, hvis der er problemer. Det behøver ikke at være økonomiske problemer. Også forventningspres til unge fra en landmandsslægt eller vanskelige familiemæssige forhold kan være med til at gøre hverdagen svær at tackle, siger Morten Thomsen og tilføjer, at landboforeningen også har en socialrådgiver tilknyttet.

Men netop økonomiske trængsler er desværre ingen sjældenhed blandt svineproducenter. Af den seneste opgørelse af indtjeningen hos medlemmerne i Agrogården viste det sig, at de 25 procent bedste smågriseproducenter havde et dækningsbidrag på 4.125 kroner, eller i gennemsnit mere end dobbelt så meget som den dårligste fjerdedels dækningsbidrag på 1.850 kroner.

Samme tendens gjorde sig gældende for slagtesvineproducenterne. Opgørelsen fra 4. kvartal i 2003 viste, at de bedste havde et gennemsnitlig dækningsbidrag pr. stiplads på 416 kroner mod sølle 38 kroner hos den laveste fjerdedel.

Mere opsyn i staldene løser ikke problemerne, og tilmed vil tvungne månedlige dyrlægebesøg for alle svineproducenter bevirke store ekstraomkostninger hos den gruppe af mindre producenter, som ikke er tilknyttet dyrlægeordningen for at kunne få udleveret medicin.

- I den pågældende sag fra Hesselbjerg var der en ordning, og dyrlægen havde sidst været i besætningen den 4. februar - uden at kunne konstatere uregelmæssigheder, nævner Morten Thomsen.

- Generelt er vi danskere nervøse for at komme for »tæt« på, hvis andre har problemer. Derfor er det vigtigt, at de få, som har adgang til nutidens svinestald som dyrlæger, vognmænd med flere er opmærksomme på faresignaler, lyder opfordringen fra chefkonsulenten.