Pas på mug i majsen

Er svampegiftstoffer et voksende problem i danske kvægbesætninger?

Det var det overordnede spørgsmål, da 120 landmænd, dyrlæger og rådgivere forrige fredag var samlet til en temadag om mycotoksiner på Bygholm Landbrugsskole ved Horsens.

Ifølge Dansk Kvæg er mycotoksiner – først og fremmest fusariumtoksiner - sjældent et problem hos kvæg. Men det er også en kendsgerning, at flere og flere mælkeproducenter oplever problemer med såkaldte taberkøer, som ikke trives. Og en af årsagerne kan være svampegifte i foderet.

Problemet med toksiner i kvægbruget dukkede først op i Europa i 1998. Ingen ved med sikkerhed hvorfor. Den hollandske professor Johanna Fink-Gremmels, der har forsket i toksiner i over 20 år, kom dog med et bud, da hun deltog som ekspert ved mødet på Bygholm Landbrugsskole forleden.

- Det er internationalt anerkendt, at de problemer, vi har set indenfor de sidste to-tre-fire år, kan skyldes de meget effektive svampemidler, som blev introduceret i slutningen af 1990’erne, sagde Johanna Fink-Gremmels.

- De svampemidler, landbruget anvender, virker kun mod en del af fusariumsvampene, men ikke mod dem, der danner toksiner. Så jo mere vi sprøjter, jo flere af de toksindannende arter kommer der, fordi de får bedre konkurrencebetingelser, sagde professoren.

Johanna Fink-Gremmels slog samtidig fast, at skimmelsvampe findes overalt og i meget store mængder. Man har kendskab til over 10.000 skimmelsorter. De er uønskede i kvægfoder, fordi de giver foderet en forkert smag og nedsætter køernes ædelyst.

- Normalt er toksiner ikke noget stort problem hos kvæg, hvis man har en sund og rask besætning. Vommen nedbryder de fleste af de skadelige stoffer, sagde professoren. Men nedbrydningen sker kun, hvis vommen er velfungerende, toksinet ikke har antibiotiske virkning, og toksinindholdet i foderet ikke er for stort.

Det gælder med andre ord om at sikre dyrene et sundt foder.

For at hæmme skimmelsvampe i majsensilagen kan den behandles med et skimmelhæmmende middel. Midler med propionsyre er ifølge Johanna Fink-Gremmels de bedste, men deres virkning er begrænset, og ofte glemmes en 2. behandling.

I øjeblikket findes der næsten ingen midler, som kan bruges til dyr for at forebygge eller helbrede toksinproblemer.

- Den bedste forholdsregel er stadigvæk et godt kvalitetsfoder og tilpasning af fodringsstrategien, sagde den hollandske professor, som slog fast, at man foreløbig kun har en meget begrænset viden om toksinernes rolle i kvægbruget. Så der er brug for mere forskning på området.

Man skelner mellem markskimmelsvampe, som danner toksiner før høst, og lagerskimmelsvampe som danner toksiner i ensilagen efter høst. Fusarium, penicillium og aspergillus er eksempler på nogen af de svampe, som kan optræde i foderet.

T-2 toksinet forårsager betændelse på hud- og slimhinder, samt blødninger i mave-tarm kanalen, især hos kalve. Desuden reducerer toksinet kroppens egen modstand mod infektionssygdomme. Hos kvæg ses i praksis hævede haser og hævede patter. Dyrene har store smerter og vil ikke malkes.

DON eller vomitoksin fører hos malkekvæg til reduceret produktion af flygtige fedtsyrer i vommen, hvilket resulterer i depression og afmagring, manglende ædelyst, diarre, mavetarm-blødninger, nedsat immunforsvar og nedsat mælkeydelse.

Zeralenone er et toksin, som har østrogene virkninger. Det kan hos kvæg føre til cyster på æggestokkene, aborter og ufrugtbarhed.

I ensilagen træffes helt andre skimmelsvampe, især arten Aspergillus samt Pennicillien og Monascus. På overfladen af en ensilagestak kan man ofte se et farvevifte. Det gør ikke noget. Problemet starter først, hvis skimmelsvampe – især P. roqueforti, der er den mest kendte skimmelsvamp i ensilage, starter med at vokse inde i stakken.

I foder smittet med P. roqueforti, der ses som blågrønne klumper midt i ensilagen, smager dårligt, kan der dannes toksiner med en kraftig antibiotisk virkning, som forstyrrer den mikrobielle flora i vommen. Det kan ødelægge køernes vomflora, der normalt beskytter dyrene godt mod toksiner, f.eks. DON, og svække eller hindre denne »afgiftning« i at finde sted.

Spørgelysten var stor blandt de cirka 120 deltager i toksin-mødet på Bygholm Landbrugsskole. Her er nogle af spørgsmålene og professor Johanna Fink-Gremmels svar:

Kan fusariumsvampe overleve på planterester fra år til år?

Ja. Hvis man efterlader stubben fra år til år i stedet for at pløje den ned, så kan fusariumsvampe overleve i mere end fem år. Men hvis man snitter stubben meget fint og pløjer materialet ned, så løser man problemet fuldstændigt, fordi svampene dør på grund af iltmangel.

Hvilken indflydelse har gødningsforbruget på marken?

Hver gang, planten udsættes for »stress« - f.eks. i form af over- eller undergødskning, store temperatursvingninger, tørke eller for meget regn, så stiger risikoen for toksinproblemer. Så man skal være meget opmærksom på kvælstof- og fosforbalancen på sine marker.

Jeg har hørt, at man kan få nogle mælkesyrebakterier, som også producerer en del eddikesyre. Hjælper det mod skimmelsvampe?

Nej, eddikesyre hæmmer ikke lagerskimmelsvampenes vækst og dannelsen af deres toksiner i ensilagen. Det eneste, der hjælper mod disse lagerskimmelsvampe, er midler med propionsyre. Men man skal være opmærksom på, at propionsyre maksimalt virker i 90 dage. Så ensilagen skal genbehandles, hvis den skal stå mere end tre måneder.

Kan man finde DON i mælken?

Ja, hvis DON er i koens blod, vil det også komme i mælken. Hvor stor overførselsraten fra blod til mælk er, ved vi ikke præcist. WHO har fastsat en grænseværdi for mennesker på 100 my gram. Den hollandske grænseværdi for DON i brød er til sammenligning 400 my gram.

Hvilke toksinbindere virker?

Der er udviklet toksinbindere til aflatoksin. Men der findes på nuværende tidspunkt ingen toksinbindere, som kan binde DON mere end 60-65 procent.

Kan smitten gives videre gennem gylle, som køres ud på marken?

Nej. Toksiner er instabile i gylle.

Hvad med nedfældning?

Det kan give problemer, fordi der sker en komprimering af jorden, som forskyder den biologiske balance.

Hvad med sprøjteskadet majs?

Sprøjteskadet majs er mere følsomt for svampevækst.

Kan der være toksiner i en sundt udseende ensilage?

Ja, hvis der er toksiner i planterne, kan man sagtens have en fint udseende ensilage, som også lugter fint, men som alligevel indeholder store mængder DON.

Hvis ensilagen ellers er i orden, og der ikke er roqueforti, hvor stor betydning har 1-2 my gram DON så i majsensilagen?

Det er svært at svare på. Vi kender ikke faregrænsen. Men hvis der kun er DON i foderet, vil det højst sandsynligt ikke medføre helbredsmæssige problemer hos raske og sunde køer.

Kan man finde mycotoksiner i dyrenes organer?

Nej. Ikke med de målemetoder, man kender i dag.

Hvilke udsigter er der for en smittet besætning?

Hvis køerne har været hårdt ramt af toksinforgiftning gennem længere tid, vil man få et konstant problem. Disse dyr kommer aldrig op på den normale produktion igen.

- Hvorfor er det ikke Dansk Kvæg, der har taget initiativ til det her møde?

Sådan lød et af spørgsmålene på toksin-mødet på Bygholm Landbrugsskole, hvor en del landmænd tydeligvis brændte inde med en stor portion vrede og frustration over den måde, Dansk Kvæg efter deres mening har tacklet toksin-problematikken på.

Men nu sker der noget. På tirsdag vil Dansk Kvægs formand, Peder Philipp, på et bestyrelsesmøde tage initiativ til etableringen af et modtageapparat, som skal koordinere indsatsen, når landmænd henvender sig med problemer, som involverer toksin-problematikken.

- Det nytter ikke noget, at toksin-diskussionen kører rundt mellem dem, der skal hjælpe landmændene. Målet skal være, at vi får lavet en handlingsplan, der trækker tingene i den rigtige retning, siger Peder Philipp, som tilføjer, at det handler om at få netværket af rådgivere – dvs. rådgiverne fra de landøkonomiske foreninger, dyrlægerne og de private rådgivere – til at arbejde sammen.

Peder Philipp erkender, at Dansk Kvæg ikke har fået tacklet de sager, som har været oppe, godt nok. Men han understreger samtidig, at de cirka 15 henvendelser, Dansk Kvæg har fået, efter hans vurdering ikke kun handler om toksiner, selv om toksiner også kan være en del af forklaringen.

- Vi vil gerne anlægge en håndværksmæssig tilgang til tingene, så problemerne kan blive løst, siger kvægformanden og peger på, at dårlig ensilage er den primære årsag til nogle af de beskrevne sundheds- og produktionsmæssige problemer i kvægbesætningerne.

- Men, tilføjer han, vi skal selvfølgelig også have kigget på, hvad der findes af udenlandsk litteratur på området. Hvis vi står over for et voksende problem, så skal vi have fundet ud af, hvad det er, så vi kan komme med de rigtige anbefalinger og få problemerne løst.