Bejdsning af kartofler betaler sig

(Effektivt Landbrug) Effektiv bejdsning mod rodfiltsvamp giver et gennemsnitligt merudbytte på 15-20 hektokilo kartofler pr. hektar. Det svarer til mellem 1.000 og 2.000 kroner.

Kartoffelavlerne melder om stigende angreb af rodfiltsvamp i kartoffelmarkerne. Svampen, der er en af de mest udbredte svampe i verden, koster udbyttetab - dels i form af færre hektokilo kartofler pr. hektar og dels i form af dårlig kvalitet.

Bejdsning har dog en god effekt, når det gælder den udsædsbårne smitte.

- I gennemsnit opnås der et merudbytte på fire procent ved en effektiv bejdsning mod rodfiltsvamp. Det svarer til 15-20 hektokilo knolde pr. hektar, som igen kan omregnes til mellem 1.000 og 2.000 kroner pr. hektar alt afhængig af produktionsformål og priser, siger kartoffelavler og cand. agro. Asbjørn S. Mathiesen, Faster ved Skjern.

- I kolde forår, eller når læggekartoflerne ikke er af god kvalitet, kan merudbyttet være væsentligt større, siger han og tilføjer, at der i enkeltforsøg er målt merudbytter op til 50 hektokilo pr. hektar. Dertil skal lægges værdien af færre misdannede knolde, og flere knolde i en ensartet størrelse.

- Det sidste er især af betydning for lægge- og spisekartoffelavlere, påpeger Asbjørn Mathiesen.

Svampen kan overleve adskillige år i jorden, men bare tre-fire kartoffelfri år reducerer risikoen for angreb mærkbart.

- Forfrugten har også stor betydning. Vælger man kløvergræs, roer eller raps er risikoen for angreb større, end hvis man f.eks. vælger havre, siger Asbjørn Mathiesen og tilføjer, at store mængder friskt organisk materiale, som dybstrøelse eller nedmuldet halm, også øger risikoen – især på grovsandet jord.

- Forsinkes kartoflernes fremspiring i foråret af køligt vejr, får svampene overtaget, og vi kender alle symptomerne på spirerne i form af brune pletter og afsvedne skudspidser.

Det betyder uensartet fremspiring og dermed reduceret udbytte. Rodfiltsvamp kan også angribe kartoffelplantens udløbere, så antallet af nye knolde reduceres.

- Det betyder få, men store knolde, som især er en ulempe ved avl af lægge- og spisekartofler, siger Asbjørn Mathiesen.

De danske kartoffelavlere har to bejdsemidler til rådighed i kampen mod rodfiltsvamp: Rizolex 10D, der distribueres af DuPont Danmark, og Monceren DS 12,5, der distribueres af Bayer CropScience. De tilsvarende flydende formuleringer er Rizolex 50 FW og Monceren FS 250.

På baggrund af forsøg konkluderer Landscentret, Planteavl om de to bejdsemidler: »Midlerne har i forsøg virket ens. Derfor bør prisen veje tungt ved valg af middel«.

De danske frøavlere har de seneste år fået et »nyt« græsukrudt at slås med i markerne: væselhale. Det er primært i rødsvingel, at væselhale volder problemer – og især i områder af marken, hvor afgrøden er forholdsvis tynd.

Det er vigtigt at bekæmpe det genstridige ukrudt. Et lavt indhold af ukrudtsfrø er nemlig en forudsætning for lave renseomkostninger og en høj kvalitet af færdigvaren.

- Græsukrudt er det mest tabsvoldende ukrudt, fordi det både yder afgrøden en stor konkurrence og fordi, det er vanskeligt eller umuligt at rense fra, påpeger landskonsulent Christian Haldrup, Landscentret, Planteavl.

Ved Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg, har der været gennemført forsøg med bekæmpelse af væselhale. Efter endt høst er halmen fjernet og frø af væselhale er drysset ud. Frøene blev indarbejdet i avner og halmstub ved hjælp af en meget øverlig harvning.

Forsøgene hos Danmarks JordbrugsForskning har vist, at Stomp har god og Boxer næsten lige så god effekt på væselhale. I Holland er der ligeledes opnået næsten ens effekt af Boxer og Stomp. Der er således gode muligheder for at bekæmpe væselhale i både kornafgrøder og rødsvingel.

Læs også