Det er ikke blevet nemmere at være svineproducent

(LANDBRUG FYN) Med den lave notering er livet som svineproducent ikke blevet nemmere, fastslår formanden for Agrogårdens svineproduktionsudvalg. Han opfordrer samtidig sine kolleger til at sørge for, at deres bedrifter er lovlige.

- Livet som svineproducent er i hvert fald ikke blevet nemmere i årets løb. Hvis vi skruer tiden tilbage og stopper op ved Danske Slagteriers noteringsprognose for 2003, så lød den som gennemsnit for slagteriets regnskabsår på 8,50 kroner. Men den blev desværre kun 7,73 kroner.

Med denne lidet optimistiske konstatering indledte formanden for Agrogårdens svineproduktionsudvalg, gårdejer Poul Rasmussen, Ørbæk, sin beretning på udvalgets årsmøde tirsdag, den 27. januar.

- Siden oktober er det desværre gået et par skridt videre i den gale retning til 7,10 kroner, førend det begyndte at gå den rigtige vej igen. Vi skulle meget gerne se denne stigning fulgt af flere i den nærmeste fremtid, fortsatte Poul Rasmussen, der fandt det skuffende, at det kun er andres problemer, der kan få noteringen til at stige.

- At vi så samtidig har fået hjælp af et lavere renteniveau, er da kun glædeligt, da det har gjort situationen lidt mere holdbar. Havde det ikke været for den lave rente, ville de 7,30 kroner i notering være lige så slemt, som da noteringen var nede på seks kroner for fem-seks år siden.

Poul Rasmussen vurderede, at de aktuelle foderpriser på længere sigt ikke vil kunne undgå at give en højere afregningspris. Men på længere sigt skal der også være råd til både at investere i nye staldanlæg og at renovere de gamle, så de kan leve op til morgendagens krav fra medarbejdere, myndigheder og forbrugere.

- Men, understregede Poul Rasmussen, når for eksempel formanden for fødevareudvalget, Christian H. Hansen, kommer med udfald mod grisetransporter med tre-etages biler, er det lidt synd, at ingen lige kunne have forklaret, at reglerne omkring lastbilers højeste tilladte vægt betyder, at hvis grisene fordeles på tre lag i stedet for to, får de faktisk mere gulvplads. Det er jo ikke sådan, at grisene sidder i flere lag. Og hvad med højhusene? Skal mennesker kun have lov at bo i to-plans huse?

- De næste landvindinger, der skal gøres, handler om at reducere nabogener fra udledning af lugt og ammoniak fra staldene. Der vil helt sikkert komme krav, og jeg ved, at mange gode kræfter er sat ind på forskning og udvikling af teknikker og metoder, der kan hjælpe os på vej.

- Noget helt tredie er, pointerede Poul Rasmussen, at vi skal blive bedre til at have orden i eget hus. Vi skal have styr på de forskellige registre, og hvad der står i dem. Det er ikke godt, hvis et forkert tal bliver kørt ned på en årsproduktion. Så kan den pludselig blive flere gange så stor, som den er i virkeligheden. Derfor: Tjek jeres CHR-liste hvert år og se, om den passer med virkeligheden. Og tjek, hvad der står i kommunens BBR-register.

- Så kan vi måske undgå ubehagelige overskrifter i fremtiden. Og er der tale om, at ens produktion er steget på grund af forbedret produktivitet, er der ingen vej uden om at søge om en lovliggørelse af bedriften. Der skal luges ud i de brodne kar, - det er erhvervet bedst tjent med.

I sin beretning på Agrogårdens årsmøde for svineproducenter kom chefkonsulent Morten Thomsen blandt andet ind på de aktuelle og fremtidige priser på svinefoder.

- Ude omkring i Europa var kornhøsten langt fra så god som herhjemme. Sammen med et stabilt eller svagt stigende kornforbrug og små overgangslagre har det ført til knaphed og stigende kornpriser, påpegede Morten Thomsen. For soja har situationen været omtrent den samme, og selv ikke en faldende dollar har kunnet hamle op med de voldsomme prisstigninger.

- Dagspriserne for foder er derfor steget markant. Det er ingen spøg at skulle købe svinefoder i dag. Foderudgiften pr. gris fra fødsel til slagtning er steget voldsomt fra ca. 400 kroner ved foder købt på årskontrakt i august 2003 og til 510 kroner ved foder købt til prisen i januar 2004. For at kompensere for denne stigning skulle noteringen faktisk stige med 1,40 kroner!

- Når indtægten for et slagtesvin med en notering på 7,30 og 70 øre i efterbetaling kun er ca. 100 kroner højere end den samlede foderomkostning, så kan enhver se, at det ikke kan hænge sammen med dagens priser. Konklusionen må derfor være, at noteringen skal stige.

- SF - repræsenteret ved amtsrådsmedlem Karsten Hønge - har hævdet, at den fynske svineproduktion er steget med 1,1 million svin de sidste to et halvt år. Det er i sandhed en imponerende stigning, når vi ved, at der i runde tal bliver produceret omkring to millioner svin på Fyn.

- Sandheden er, at den fynske svineproduktion er steget fra ca. 70.000 DE (dyreenheder) til ca. 110.000 DE de sidste 15 år. I samme periode er kvægproduktionen reduceret med ca. 30 procent - fra 90.000 DE til 66.000 DE. Den samlede stigning i antal DE bliver dermed ca. 15 procent over de sidste 15 år - altså ca. én procent pr. år.

Læs også