Støtte til stormomsuste Arla

(LANDBRUG FYN) Pressen har været efter Arla i den seneste tid. Uretfærdigt, mente andelshaverne og regionsformanden på kredsmødet i Sydfyn-kredsen.

2003 blev et hårdt år for Arla Foods.

Selskabet har gang på gang måttet stå for skud i medierne, hvor billedet af det store mejeriselskab har været »kæmpen der tryner de små«. Især konflikten mellem Hirtshals Mejeri og Arla har sat mediedebatten i kog.

- Jeg mener ikke, vi kan klandres for noget. Hirtshals Mejeri har gennem årene taget en hel del leverancer fra os, og vi mener, at når klaveret spiller på den måde, så kan vi også tage den anden vej, sagde formanden for Region Øerne, gårdejer Bent Juul Sørensen på kredsrådsmødet i Sydfyn-kredsen, der fandt sted i Tved Forsamlingshus sidste mandag.

- Det var Hirtshals Mejeri, der anmeldte os. Men angrebene har været styret af politiske spillere på højt plan på Christiansborg. Pressen har heller ikke ønsket »at skrive historien«. Pressen har ønsket »at lave historien«, sagde Bent Juul Sørensen, som oplyste, at han forgæves havde forsøgt at komme til orde i pressen.

På mødet, der fandt sted i Tved Forsamlingshus, bakkede en række andelshavere op omkring deres selskab, bl.a. Jens Leth Andersen, der fandt mediedebatten deprimerende.

- Det har været umuligt at komme til orde. Dagsordenen var sat. Der har været tale om rendyrket kampagnejournalistik, lød det fra den langelandske mælkeproducent.

Når det gælder indtjeningen var 2003 heller ikke noget jubelår, selv om Arla hævder sig pænt i sammenligningen med de øvrige mejerier på det europæiske marked.

- Alt i alt er vi kommet rimeligt gennem året. Men det er aldrig sjovt at stå her, når mælkeprisen går nedad. Hvis det kan være en ringe trøst, så kan jeg sige, at det bliver værre til næste år, sagde Bent Juul Sørensen og annoncerede et fald i afregningsprisen på 4 øre per 1. april.

Hvordan mælkeprisen derefter udvikler sig, vil ikke mindst afhænge af, hvordan dollarkursen udvikler sig. Da Arla lavede budget sidste år skete det på grundlag af en dollarkurs, der hed 6,50. Det har ændret sig. I sidste uge var kursen 5,90.

- Det er amerikanernes tak til franskmændene og tyskerne, fordi de ikke gik med i Irakkrigen. Så holder amerikanerne en lav dollarkurs. Og det har de absolut en interesse i, sagde Bent Juul Sørensen, som også noterede, at de mellemøstlige valutaer, der hænger tæt sammen med dollaren på grund af olien, er med til at drille de danske mælkeproducenter.

Der er dog også små lyspunkter. Det engelske pund, der tidligere har været koblet på dollaren, men ikke er det mere, er ikke faldet nær så meget i kurs som dollaren. Der har været et lille fald, men det har medført, at byggeriet af Arlas mejeri i England er blevet billigere end budgetteret. Samtidig har det været muligt at justere priserne op i England.

- Vi vil også kunne hente en prisstigning i England til næste år. Men på det svenske hjemmemarked – og for så vidt også det danske - kan vi ikke hæve priserne. Konkurrencen i Sverige er stigende. Så vi forventer et mindre dækningsbidrag i Sverige til næste år. Og måske også i Danmark, sagde Bent Juul Sørensen.

For at sikre andelshaverne så høj en pris som muligt, vil Arla fortsætte med at rationalisere. 200 funktionærer er fyret, og der ryger 400 mere over de kommende to år. Desuden vil Arla fortsætte med at lave strategiplaner.

- Der er kun en måde at komme ud af det her på. Det er gennem vækst og udvikling, sagde regionsformanden.

Arla vil også fremover satse på vækst.

- Vi tror – og det har vi fået mange tæsk for – at en vækst på 10 procent er vejen frem. Det er den vækstrate, mange af vores konkurrenter holder. Og et gennemsnitligt kvægbrug vokser med mere end 10 procent, påpegede Bent Juul Sørensen.

Væksten kan bl.a. ske i kraft af nye produkter. Men det er ikke nok til at sikre en vækst på 10 procent. Vækst via fusioner er en anden og nemmere måde at vokse på.

- Vi kan godt tage fremmed mælk ind. Men det skal være mælken fra andelshaverne, der skal være den dominerende mælkemængde. Og det er prisen til andelshavermælken, der driver selskabet. Vi vil holde fast i andelsformen, men se på, om vi også kan tage andelshavere uden for Danmark og Sverige med, sagde Bent Juul Sørensen.

Spørgsmålet om personlige konti eller kollektiv kapital er løbende blevet debatteret i Arla. I den kommende tid vil selskabet arbejde med forskellige modeller og præsentere dem for andelshaverne på kredsmøder i marts april.

Der er tre hovedmodeller i spil: (1) Den kollektive kapital, (2) leveringsbeviser – her er der to modeller på banen: en fra Landsforeningen Danske Mælkeproducenter og en fra Arla, og som den tredje hovedmodel: medlemskonti

Modellen med kollektiv kapital er den, der kendes i Arla i dag. Her stiller andelshaverne garanti for selskabet, men betaler ikke ved indtrædelsen. Der er ubegrænset leveringspligt, ingen beskatning, og ingen udbetaling ved ophør med mælkeproduktion.

Den anden model med leveringsbeviser kendes bl.a. fra Holland. Andelshaverne betaler for leveringsbeviser, der sikrer en individuel egenkapital i selskabet. Der sker en årlig regulering: Hvis man leverer mere mælk, skal man købe flere leveringsbeviser.

Forskellen på Landsforeningen og Arlas model er et spørgsmål om, hvem der skal sætte kursen på leveringsbeviserne. I Arlas model er det bestyrelsen. I Landsforeningens model er det nogen udefra.

- I Landsforeningens model kan man handle leveringsbeviserne over landegrænserne. Det kan godt være, at man lige skal tænke sig om to gange, inden man tager hul på det, sagde Bent Juul Sørensen, men understregede samtidig, at der er åbenhed i forhold til alle modellerne.

Den tredje model, medlemskonti, medfører en individuel egenkapital til andelshaverne. Der er ubegrænset leveringspligt samt udbetaling af indestående, når andelshaveren stopper. Spørgsmålet om beskatning er uafklaret.

- Ingen af disse modeller giver flere penge nogen steder, understregede Bent Juul Sørensen. Men det giver en omfordeling i blandt os, og det er det, vi skal diskutere på de kommende kredsmøder.

- Men, tilføjede han, hvis man vælger en model, der forgylder de ophørende, så skal man tænke sig om to gange.

Jørgen Petersen støttede regionsformanden.

- Der snakkes meget om personlige konti. Men i et andelsselskab har det altid været sådan, at man trådte ind i mejeriet og fik lov at levere på lige fod med de andre. Derfor synes jeg ikke, at man skal have penge med, når man går ud af mejeriet. Det er mens vi producerer, at vi har brug for pengene, sagde han.

Hans Erik Jørgensen, Hundstrup, var også enig og havde ros til Arlas måde at behandle spørgsmålet om kapitalforhold på.

- Det er en meget meget demokratisk måde at gøre det på. Det viser, at vi har et virkelig godt medlemsdemokrati i vores andelsselskab. Vi har indflydelse. Vi kan komme til orde. Vi kan vælge nogen, vi har tillid til. Det kan simpelthen ikke gøres bedre, mente han.

Men der var også andre holdninger på kredsmødet. Jens Leth Andersen, Skrøbelev, ville gerne have personlige konti.

- Når jeg låner selskabet 5 øre om året per liter mælk, så må det også være retfærdigt, at jeg får noget igen, hvis jeg stopper. Men det skal selvfølgelig ikke ødelægge virksomheden, understregede han.

Kompensationen for prisfaldet på mælk på 22 procent udbetales med stigende beløb over tre år. Beløbet udbetales på baggrund af den mælkekvote, mælkeproducenten råder over den 31. marts – første gang 2004, 8,9 øre per kilo stigende til 26,6 øre per kilo i 2006. Beløbet udbetales i tidsrummet december til juni.

Såfremt afkoblingen finder sted i 2005, vil den afholdte kvotebørs være den sidste, hvor kompensationen følger den, der aktivt malker i fremtiden. På de kommende børser vil kompensationen blive hos den ophørende producent, idet han råder over kvoten den 31. marts 2004. For maj-børsen 2004 vil halvdelen af kompensationen dog følge kvoten.

I det seneste år er mælken fra hele den danske del af Arla Foods – herunder Region Øerne – blevet endnu bedre.

- Kvaliteten er gået fra et højt til et endnu højere niveau, konstaterede regionschef Jens Bjerregaard på kredsmødet i Tved.

Opgørelsen for totalkim viser, at der er trukket fradrag for under 1 procent af mælken. Også celletallene viser en klar forbedring i forhold til året før. Godt nok var der – traditionen tro – celletalsproblemer en periode i sommeren 2003.

- Men, konstaterede Jens Bjerregaard, siden da har de gennemsnitlige celletalsresultater udviklet sig meget positivt. Aktuelt har vi det laveste antal andelshavere nogensinde, der har overskredet det geometriske gennemsnit på 400.000 celler. Og vi har aldrig haft så få leverandører med advarselsbrev som nu.

Det kan samtidig konstateres, at mens mælkekvaliteten går op, så går antallet af fynske mælkeproducenter ned. Antallet af aktive Arla andelshavere i Danmark blev reduceret med 8 procent i det forgangne mejeriår.

- Og desværre må vi igen konstatere, at nedgangen i Region Øerne er større end gennemsnittet, sagde Jens Bjerregaard. Ved starten af det nye regnskabsår var der 449 aktive andelshavere i Fyns Amt og 366 øst for Storebælt. Også mælkeindvejninger blev lavere end året før.

Ændringerne får betydning for valg af folkevalgte, der afhænger af mælkemængde og antallet af andelshavere.

- Region Øerne må afgive et repræsentantskabsmedlem til det svenske valgområde, sagde Jens Bjerregaard, som oplyste, at det bliver Midt-Østfyn kredsen, der går fra to til et repræsentantskabsmedlem.

Læs også