Der er på forhånd lagt op til, at Vandmiljøplan III skal indeholde initiativer til yderligere reduktion af fosfortabet i dansk landbrug. Landbrugets egne forberedelser på denne situation fik derfor viceformand i Dansk Landbrug Henrik Høegh til i første omgang at tage regeringens fosforudspil med ophøjet ro, da Vandmiljø III-udspillet blev fremlagt af miljøministeren og fødevareministeren i torsdags.

- Det er jo et spørgsmål om det overhovedet er nødvendigt at gøre så meget i forhold til en reduktion af fosfortabet, mener Henrik Høegh.

- Allerede nu har vi reduceret tabet fra 25 kg pr. hektar til 13 kg pr. hektar. Og hvis fødevareministerens antydninger om at give en ekstra præmie i forbindelse med at braklægge randzoner, tror jeg vi kan komme rigtigt langt. Det er jo sådan, at omkring to tredjedele af landbrugets fosfortab stammer fra brink og jorderosion til søer og vandløb.

- Derfor er vi positive overfor at etablere randzoner, som ser ud til at være en meget effektiv måde at reducere fosfortabet på. Dertil kommer, at det samtidigt vil give reduktioner på kvælstofområdet og dermed tjener et dobbelt formål, siger Henrik Høegh.

Henrik Høegh betegner sidste uges udspil fra regeringen som en situation med bolde i luften og ikke særlig konkret på flere områder.

- Og når vi nu ved, hvor svært de har ved at blive enige blandt Folketingets partier, kan der endnu sker meget, før vi kender det endelige resultat, vurderer han.

- Alting står utroligt åbent, og det bliver regeringens drøftelser med partierne i Folketinget, der kommer til at afgøre rigtig mange af de ting, der er fremlagt i regeringens udspil til det nye Vandmiljø-udspil.

Viceformandens betænkeligheder går derfor mest på hvilke ting, de kommende forhandlinger kan bringe ind i debatten, der efter hans vurdering af regeringens intentioner vil skulle afsluttes med en vedtagelse af Vandmiljøplan III i den indeværende Folketingssamling og dermed inden sommer.

På kvælstofområdet ser Henrik Høegh stadig den manglende dynamik som et problem.

- Vi har jo allerede overopfyldt de hidtidige målsætninger og mangler allerede nu kvælstof til nogle afgrøder for at opnå de optimale resultater, påpeger han og henviser til forslagets afskaffelse af muligheden for forhøjede kvælstofkvoter gennem konsulenterklæringer.

- Man glemmer at tage hensyn til, at der hele tiden sker udvikling af nye plantesorter, som hver gang får et lidt højere produktionspotentiale. Med højere udbytter i afgrøderne fører vi jo mere væk fra marken igen, og derfor bliver kvælstofunderskuddet relativt større og større de kommende år. Det er meget beklageligt, siger Henrik Høegh.

Med hensyn til lugtgener glæder Viceformanden sig over, at der er afsat øgede forskningsbevillinger de kommende fire år.

- Ganske vist er nogle af pengene vore egne, men det tjener et vigtigt formål, og vi må jo erkende, at der stadig savnes viden på dette område. Det er en stor opgave yderligere at få kortlagt, hvordan fosforudskillelsen sker i husdyrgødningen og hvordan ændringerne i fodringen måske kan vise nye muligheder.

Der foreslås afsat 100 millioner kroner over de næste fire år til forskningsindsatsen i fodring og i håndtering af gylle og anden husdyrgødning. Desuden skal et pilotprojekt videreudvikle mulighederne for et balanceregnskab, der opgør bedriftens samlede input og output af næringsstoffer. Regnskabet skal indeholde et »incitament« til landmanden om at begrænse sit tab af næringsstoffer.

Med det formål at forenkle den administrative regulering og reducere kvælstofudvaskningen foreslår regeringen:

En såkaldt »Gyllehandlingsplan« foreslår skærpelse i afstandsreglerne mellem stalde og enkeltliggende nabohuse. Inspireret af Nabogeneudvalgets redegørelse (Dansk Landbrug og Foreningen af Gylleramte) foreslår regeringen:

Gyllehandlingsplanen bygger blandt andet på anbefalinger i Nabogeneudvalgets redegørelse, der også blev offentliggjort i torsdags.