Praktikpladser til grønskollinger kan blive en mangel

Helt unge landbrugselever uden erfaring med landbruget kan få mere end svært ved at finde praktikpladser i fremtiden. Allerede i sommeren 2003 var det vanskeligt at skaffe praktikpladser til alle nye landbrugselever. Og i skolekredse vurderer man, at problemet vil vokse parallelt med landbrugets strukturudvikling.

Hovedårsagen er, at hen ved 60 procent af de unge mennesker, der er under uddannelse i landbruget, kommer fra kredse udenfor erhvervet. Det betyder i praksis, at seks ud af ti landbrugselever, som begynder et praktikophold hos en landmand, stort set står uden anden erfaring med landbruget, end den han eller hun har erhvervet på det forudgående skoleophold.

- Vi må erkende, at det ikke bliver nemmere at finde praktiksteder til de unge startelever. Problemet er jo, at de fleste landbrugsbedrifter er store, specialiserede gårde, som har behov for specialuddannet arbejdskraft. Krav som en del nye elever selvsagt ikke har mulighed for at opfylde fra den første dag, siger Karl-Åge Hornshøj Poulsen, der er forstander på Høng Landbrugsskole.

Høng-forstanderen vurderer, at hen ved 10 procent af de unge startelever dropper landmandsuddannelsen i løbet af det første år. Og han mener, at specialiseringen i landbruget sammen med dagens ungdomskultur er to af årsagerne til den høje frafaldsprocent.

- De unge kommer fra en zapperkultur, hvor man finder noget andet, hvis man ikke lige får det, man ønsker, pointerer Karl-Åge Hornshøj Poulsen og henviser til, at det på de specialiserede brug kan komme til at knibe med den alsidighed i uddannelsen, man kan forvente, når man tager hul på landbrugsuddannelsen.

Forstanderen understreger dog samtidig, at det primært er landmændenes ansvar at uddanne de unge mennesker i det praktiske landbrugsarbejde.

- Der skal være nogle, som tager starteleverne. Ellers brydes erhvervets fødekæde, og det vil ramme alle. Jeg har ingen patentløsning, men måske kunne det være en ide, at man på en eller anden måde fandt frem til en udligningsmodel, så de, der tager startelever ind på bedriften, bliver belønnet af dem, som ikke vil have startelever, men kun elever og ansatte med mere erfaring, siger Karl-Åge Hornshøj Poulsen.

Formanden for Danmarks Landboungdom, Lars Hansen, erkender, at det kan være svært at skaffe praktikpladser til alle. Ikke mindst piger fra skolernes hestelinier.

- Omvendt skal vi passe på, at vi ikke gør udbuddet af praktikpladser til et større problem, end det er. Og det må ikke blive sådan, at praktikpladserne til de helt unge støttes så meget, at det primært kommer til at handle om en masse billig arbejdskraft.

- Det her er en vanskelig balancegang, men man kunne jo starte med at lade fællesskabet betale for de praktikpladsgodkendelser, som alle på sigt får gavn af, siger Lars Hansen. Et synspunktet der bakkes op af forstander Karl-Åge Hornshøj Poulsen fra Høng Landbrugsskole.

Martin Merrild, der er formand for Landsudvalget for Uddannelse, vurderer som udgangspunkt, at der allerede er rigelig med fordelingspolitik i det danske samfund. Han ønsker derfor ikke, at der indføres en »skat«, som skal gå til de landmænd, der tager startelever ind.

- Selvfølgelig har vi et ansvar for at få uddannet nogle unge mennesker. Men det ansvar har vi alle, landmænd, skoler og ikke at forglemme også de unge. I praksis ved vi jo godt, hvem der er de attraktive elever – nemlig dem der selv har gjort en indsats for at skaffe sig viden om landbruget – eksempelvis via arbejde efter skoletid – før de påbegyndte deres landbrugsuddannelse, siger Martin Merrild og fortsætter:

- Man kan ikke bare komme og forlange, at der står en masse spændende praktikpladser klar, hvis ikke man selv har noget at komme med, pointerer Merrild, som desuden mener, at finansieringen af praktikpladsgodkendelser er et anliggende, der bedst aftales regionalt.