(LANDBRUG FYN) Landbrugets store produktion kræver kunder og der er mange indfaldsvinkler til at gøre afsætningen vanskelig. Johan P. Paludan fra Instituttet for Fremtidsforskning har fulgt udviklingen.
»Den der har pengene bestemmer, og når det gælder mellem landmanden og forbrugerne, så har forbrugerne fat i den lange ende. En kendsgerning som landbruget skal forholde sig til«.
Som forsker gennem mange år ved Instituttet for Fremtidsforskning har Johan P. Paludan et godt grundlag for at kommentere udviklingen for forbrugsmønstret og forbrugernes reaktioner i markedet.
Den indledende udtalelse blev fremsat ud fra det faktum, at landbrugssamfundet ER overstået, at byen HAR mistet forbindelsen til landet, og - værst af alt - at der ikke er mangel på produkter, men på kunder.
- I er nødt til i landbruget, at beskæftige jer med kunder, og der er mange indfaldsvinkler til deres opfattelse af situationen. Hvis jeg skal starte med konklusionen, kan jeg kun sige, at det bliver værre, sagde fremtidsforskeren til tilhørerne ved økonomiårsmødet for Agrogårdens medlemmer.
- Landbruget har vanskeligt ved at forstå, hvorfor kunden ikke elsker én, og at de har nemt ved at gøre grin med landbruget. Det er som at tage slik fra børn, bemærkede Johan P. Paludan, hvorefter han nævnte mere end ti vinkler på problemstillingen.
Forbrugerne forekommer urimelige fordi de er troløse, men de er ikke bange for om der er mad nok, og utaknemmelige, fordi de er optaget af andet end at overleve. Samtidig er de utrygge, fordi de lever i et risikosamfund, hvor afstanden fra jord til bord er lang, og man ved ikke, hvad der sker med maden undervejs.
Økonomisk er der mange paradokser. Forbrugerne er nærige, da danskerne grundlæggende er discountere/tilbudshajer. Fattigdommen spiller ind når de »politisk korrekte« handler kun sker først på måneden, mens rigdommen består i, at der er så meget at vælge imellem, men der er så lidt tid at bruge pengene på.
Den situation frembringer den fortravlede forbruger, som kryber til at købe halvfabrikata, selv om de ikke indrømmer, at de ikke gider at lave mad.
Han var faktisk ikke i tvivl om, at efter en halv snes år, så skal det nok vise sig, at forbrugerne vil have accepteret mulighederne.
- I kan ikke være i tvivl om, at forbrugerne er overinformeret, for alt ender med at blive afsløret, da vi har gennemlevet informationssamfundet. Klagesamfundet kender vi også, så forbrugerne er altid det uskyldige offer for landbrugets »svineri«. Hvad enten det er berettiget eller uberettiget, erkendte Johan P. Paludan.
Han nævnte også, at nogle ting vænner forbrugeren sig til, så det løser tiden, men der skal høres efter, hvad de siger. Også selv om man synes, at det er åndssvagt.
- Åbenhed, åbenhed, åbenhed! Demokrati er flertalsafgørelse, og i bliver færre og færre. I må handle proaktivt og acceptere mere adgang til den natur, som færre af jer forvalter, fremhævede Johan P. Paludan.
- Der kommer et langt, sejt træk, hvor fødevarernes position hos forbrugerne er ændret til oplevelser og følelse af at være medaktiv, og så skal discountbølgen knækkes, for at landmanden kan sælge kvalitetsvarer til bedre og mere indbringende priser, sluttede Johan P. Paludan.