Einshøj på kryds
(LANDBRUG FYN) Krydsningsavl er en af måderne på succes i kvægbruget i fremtiden, påpegede den ledende fynske kvægkonsulent på årsmødet.
- Forestil jer, at I frit kunne vælge den absolut stærkeste klov og placere den på de stærkeste ben - placeret på en krop, der rummer den største foderoptagelseskapacitet og den bedste foderproduktion. Og derigennem opnå en ko, der kan producere lige netop det produkt, forbrugeren ønsker, og som fødevareindustrien kan producere med færrest mulige omkostninger.
Tankespillet, der naturligvis kan få mange inkarnerede racefolk til at spidse ører og måske gøre andre bevægelser med hovedet, blev provokerende fremsat af den ledende fynske kvægkonsulent, Per Einshøj, da han i torsdags debuterede på årsmødet i Nyborg med gennemgang af fynsk kvægavl og kvægbrug i det forgangne år.
- Naturligvis udføres der et målrettet og gedigent stykke avlsarbejde i besætningerne. Det alene vidner de bemærkelsesværdige ydelsesresultater i Fynsk Kvægs årsberetning 2003 med al tydelighed om. Men det var også en tanke værd, om ikke avlsfolkene i meget højere grad end i dag burde rette fokus mod koens sundhed, trivsel og den egentlige brugervenlighed.
- En af vejene kunne være krydsningsavl, hvor man fastholdt hver enkelt races stærke sider og det høje ydelsespotentiale og malkeorganerne i en stadig udvikling, påpegede Per Einshøj videre.
- Nu sidder I nok og tænker, om han da er ved sine fulde fem - eller er han bare brugskonsulent. Min erfaring som rådgiver gennem cirka 30 år siger mig i hvert fald, at de mål, I stiller til jer selv og os, kan nås, hvis ønsket, viljen og kravet er stærkt nok.
- Der er naturligvis to eller flere måder på alting, og krydsningsavl er kun en af måderne. Men på nogle områder måske den eneste og i hvert fald den hurtigste, når vi taler om egenskaber med lav arvbarhed, understregede den ledende fynske kvægkonsulent.
I sin beretning kunne Per Einshøj igen i år berette om betragtelige stigninger i de fynske malkekøers ydelser (se oversigten). I forhold til året før er de knap 40.000 køer gået frem med 265 kg mælk, 11 kg fedt, 10 kg protein eller i alt 21 kg værdistof til i alt et gennemsnit på 634 kg fedt + protein.
Økonomiske betragtninger fremdrog Per Einshøj ud fra de 129 fynske besætninger, som får udført produktionskontrol (PK). Her viste dækningsbidraget for besætninger med SDM-køer i gennemsnit 12.662 kroner pr. årsko. Tilsvarende var tallene for RDM og Jersey 12.199 og 11.397 kroner.
Desuden kom han ind på en række forhold omkring sygdom og sundhed i de fynske besætninger.
Således kunne han blandt andet oplyse, at antallet af besætninger med uafklaret BVD-status i løbet af året er faldet fra 129 til 35 besætninger. I samme periode er antallet af besætninger med PI-dyr faldet fra 18 til 12.
