Politisk spil om egenkapital på navn

Andelshaverne i Arla Foods kan se frem til at få sat deres navne på en del af mejeriselskabs egenkapital.

- Nu da vi er andelshavere i samme selskab, betyder det, at indvejning og konsolidering sker samme sted, og dermed kan man med virkning fra oktober 2003 beslutte at etablere medlemskonti eller andre individuelle former for egenkapital. Dermed kan vi formodentlig få en afklaring på et af de spørgsmål, der mange gange har været til drøftelse i repræsentantskabet, sagde Arla-formand Knud Erik Jensen på selskabets repræsentantskabsmøde i Stockholm i sidste uge.

Flere modeller til, hvordan andelshaverne kan få sat navne på deres penge, er i spil. Men foreløbig foregår der et taktisk spil mellem Arla-ledelsen og Landsforeningen Danske Mælkeproducenter om, hvilken model man officielt vil bakke op om.

- Vi er endnu ikke klar til at melde noget ud. I den kommende tid skal vi have emnet drøftet grundigt igennem i vores bestyrelse, inden vi tager endelig stilling. Forinden forventer vi da, at Arla er kommet med deres syn på sagen, siger Danske Mælkeproducenters formand, Peder Mouritsen, til Effektivt Landbrug.

Arla-formand Knud Erik Jensen ønsker imidlertid ikke på nuværende tidspunkt at melde ud, hvilken model han foretrækker. Han slår samtidig fast, at det ikke har været uvilje – men selskabskonstruktionen før MD/Arla-fusionen var på plads – der har gjort, at emnet egenkapital på andelshavernes navn først nu for alvor kan komme i spil.

- Der er plusser og minusser ved alle de modeller, der har været fremme. Den model, som måske vil ligge bedst til de danske mælkeproducenter, er en Danish Crown lignende model, hvor halvdelen af beløbet, der afsættes til konsolidering, går til selskabet, mens den anden halvdel går på den enkelte andelshavers navn.

- Jeg har ikke selv taget endelig stilling. Men vi skal huske at have alle vinkler med – også de unges vinkel. Og det er ikke nødvendigvis en fordel for den unge mælkeproducent at få en masse penge bundet i selskabet, som han først kan få ud, når han stopper igen, vurderer Knud Erik Jensen.

Arla-formanden lægger op til, at spørgsmålet drøftes i det næste halve års tid, hvorefter han forventer at repræsentantskabet i Arla kan træffe en afgørelse i juni – med ikrafttrædelse fra 1. oktober 2004.

Producentformand Peder Mouritsen glæder sig over, at emnet nu tages alvorligt i Arla-ledelsen.

- Jeg tror ikke på, at emnet individuel egenkapital var kommet op, hvis ikke Arla-ledelsen var blevet presset til det via den store debat, der har kørt på det seneste, siger producentformanden og fortsætter:

- Men det er da fint, at Arla-ledelsen nu erkender, at man ikke bare kan ophobe en gigantisk sum penge i Arla, uden at andelshaverne har navn på pengene. Det er da et stort fremskridt – ikke mindst set i lyset af, at man tidligere slet ikke ville diskutere emnet, vurderer Peder Mouritsen.

Såvel bestyrelsesformand Knud Erik Jensen som afgående direktør Jens Bigum pointerede kraftigt på Arlas repræsentantskabsmøde i Stokholm, at selskabets vækst ikke kommer før alt andet.

- Nogle har opfattet væksten som et mål. Det er ikke sådan, det er tænkt. Målet er den højest mulige mælkepris, og et middel til at nå dette mål er en fortsat udvikling af selskabet, herunder blandt andet fortsat stigende forædling af mælken, fastslog Knud Erik Jensen.

- EU-reformen vil medføre faldende mælkepriser, fortsatte han, og formålet med Arla Foods’ investeringer er at reducere dette fald. Det er vigtigt, at andelshaverne forstår dette. Men det er vanskeligt at forklare, at mælkeprisen ikke falder så meget, som den ellers ville være faldet. Det ville være lettere, hvis vi hvert år kunne vise en stigende mælkepris.

Fra direktør Bigum lød der lignende toner:

- Vækstambitionerne og det investerings- og konsolideringsbehov, der følger heraf, bliver nogen gange set som en trussel mod afregningsprisen til andelshaverne. Jeg er overbevist om, at det faktisk forholder sig omvendt. Når kunder og konkurrenter vokser, som de gør, må Arla Foods udvikle sig i samme retning. Vækst er således ikke et mål i sig selv, men derimod et middel til at fastholde en god indtjening.

I sin beretning på repræsentantskabsmødet i Stockholm lagde Jens Bigum vægt på, at den samlede Arla-indtjening for året på 256,44 danske øre pr. kg mælk ligger et pænt stykke over den såkaldte peergruppe – de fem europæiske andelsmejerier, som Arla plejer at sammenligne sig med.

- Forskellen i forhold til peergruppen er således knap 10 procent sammenlignet med 7 procent året før. Dermed har vi i 2002/2003 lagt rekordstor afstand til de øvrige selskaber. Vanskelighederne i dette regnskabsår har altså sat væsentligt mindre spor i Arlas resultat end i vore konkurrenters.

- Vi må tage det som et tegn på, at forædlingsstrategien er lykkedes igen i år, og dette har gjort os mindre følsomme over for konjunktursvingningerne end de øvrige selskaber. På denne baggrund tøver jeg ikke med at betegne resultatet for regnskabsåret 2002/2003 som et godt resultat, sagde Jens Bigum på mødet.

Hvis man i Danmark går rundt og tror, at alternativet til mejerigiganten Arla Foods er små lokale mejerier med specialiteter på alle hylder, kan man godt tro om igen.

Det slog Arla-boss Jens Bigum fast på selskabets repræsentantskabsmøde i Stokholm. Han pointerede således, at både Danmark og Sverige vil blive ramt af en massiv import fra Centraleuropa, hvis de to lande ikke havde et stærkt mejeriselskab som Arla Foods.

- Vi skal nok i nogle situationer være mere ydmyge. Men vi må også være åbne og ærlige om, at europæisk mejeribrug er ude i et hårdt udskilningsløb, som presser alle mejerier på indtjeningen.

Det vil uvilkårligt være sådan fortsatte han, at de selskaber, der har markedskraft og styr på omkostningerne, vil være vindere. Han vurderer dog samtidig, at der fortsat vil være plads til små selskaber.

- Men de kan ikke spille en bærende rolle i branchen – heller ikke i fremtiden, sagde Jens Bigum og erkendte, at Arlas størrelse på det danske marked er en svær balancegang mellem på den ene side at konkurrere til gavn for forbrugerne og ejerne og på den anden side give plads til de små mejerier.

- Hverken pressen eller forbrugerne belønner os for at sætte priserne for højt – hvis det ellers kunne lade sig gøre af hensyn til den centraleuropæiske konkurrence. Det kunne jo ellers være til gavn for de små mejerier, sagde Jens Bigum, og rettede et voldsomt angreb mod en offentlig Arla-debat, som han mener er kørt af sporet:

- Den offentlige debat har et langt stykke af vejen været præget af vrangforestillinger og mangelfuld indsigt. Meningsdannere - såvel inden for - som uden for branchen har udtalt sig med stor sikkerhed i medierne – også om forhold, hvor deres udtalelser med stor tydelighed har vist, at deres indsigt ikke var fuldkommen, sagde han.