Dyreenhederne skal »ud af vagten«. Droppes. De er en forældet beregningsmetode, som ikke tegner et præcist billede af miljøbelastningen på den enkelte bedrift.

Det mener Landsforeningen Danske Svineproducenter. De ønsker i stedet indført et balanceregnskab, der dokumenterer mængden af næringsstoffer, som tilgår og fragår bedriften. En sådan model ville ifølge foreningens formand, Per Bach Laursen, åbne nye muligheder for landmændene og forenkle miljøgodkendelsen af landbrug.

- Balancemodellen giver den dygtige landmand mulighed for at optimere sin produktion og udnytte bedriftens kvælstofkvote fuldt ud. Det vil også gavne miljøet, som i hvert fald ikke bliver bedre af, at vi fortsætter med de nuværende regler med dyreenheder, siger Per Bach Laursen, der gerne vil have brugen af balanceregnskaber sparket i gang så hurtigt som muligt.

Myndighederne bruger bl.a. dyreenhederne til at kontrollere produktionens størrelse på den enkelte bedrift. Men det behøver man ifølge Danske Svineproducenter ikke dyreenhederne for. Dels er håndteringen af næringsstofferne i gyllen kontrolleret i gødningsregnskabet, og dels kan man hente oplysninger om antallet af leverede svin hos slagterierne. På den måde kan man få et godt billede af produktionens størrelse.

- Det, der må gælde for miljøet, er den mængde næringsstoffer, der er i gyllen. Og det kan man let beregne ud fra de reelle mængder af bl.a. foder, der er anvendt på bedriften. Det ville alt andet lige være langt mere kvalificeret end at beregne det ud fra diverse gennemsnits- og normtal, siger agronom Hans Jørgen Tellerup, Danske Svineproducenter.

- Det kan også virke underligt, tilføjer han, at der f.eks. går 36 slagtesvin pr. dyreenhed, uanset hvor god foderudnyttelsen i stalden er, og dermed hvor stort indholdet af næringsstoffer i gyllen er. Hvis man indførte vores system, ville man stille og roligt flytte produktionen over i en mere miljømæssig forsvarlig retning.

Ifølge Danske Svineproducenter er balanceregnskabet så enkelt, at det mere eller mindre kan laves på bagsiden af en konvolut. Foreningen har dog lavet et regneark, hvor man let kan indtaste forbruget af foder med mere og antallet af svin, der er solgt fra bedriften.

- Allerede i dag sender de fleste foderfirmaer en opgørelse over, hvor meget kvælstof, der er indkøbt via foderet. Denne opførelse kunne naturligvis også omfatte fosfor, hvis eller når der kommer krav til fosfor i den kommende Vandmiljøplan III. Det gør, at besætninger, der indkøber deres foder, har en sikker og let kontrollerbar dokumentation af de indkøbte mængder, påpeger Hans Jørgen Tellerup.

Når det gælder hjemmeblandere, er det en smule sværere at kontrollere den mængde korn af egen avl, der anvendes. Men det er ikke umuligt, mener Hans Jørgen Tellerup.

- Alle hjemmeblandere vil købe f.eks. soja og mineralblandinger. De mængder skal naturligvis afstemmes med den mængde korn af egen avl, man putter i de enkelte blandinger. Mængderne kan man så kontrollere med de blanderecepter, der er anvendt, siger agronomen, som understreger, at der ikke er nogen økonomisk fordel ved at snyde med recepterne.

- Enhver fodringsrådgiver vil kunne se, om blandingerne er optimale, og hvis ikke de er det, vil det gå mere ud over produktionsøkonomien end det, man eventuelt måtte få ud af at snyde.

Når det gælder grisene, bliver alle grise, der sælges, vejet, og indholdet af kvælstof og fosfor pr. kilo levende vægt er ifølge Hans Jørgen Tellerup ret velkendt for de forskellige dyregrupper.

- Det gør, at man kan dokumentere de næringsstoffer, der er fraført ejendommen via salg af slagtesvin med mere. Det eneste, man mangler, er en start og slutstatus på besætningen - så har man den mængde næringsstoffer, der har forladt dyrene, siger han.

Når man har beregnet, hvor meget kvælstof og fosfor, der er i gyllen, kan den spredes efter de mængder pr. hektar, der måtte være tilladt. Kontrollen af, om man overholder det, man skal, sker via gødningsregnskabet, der allerede i dag kontrolleres hvert år.

Med hensyn til fordampning fra stald og lager, er der et lille problem, erkender Hans Jørgen Tellerup. Her er man nødt til at bruge standardtal på fordampning fra forskellige staldtyper. Fra lageret er der krav om overdækning, så der skulle fordampningen gerne være minimal.

Det balanceregnskab, som Danske Svineproducenter gerne ser indført, koncentrerer sig om næringsstofferne på den enkelte bedrift. Men i øvrigt kunne man lige så godt kalde balanceregnskabet for et grønt regnskab, siger Per Bach Laursen, selv om der ikke er kemikalier, vand og energi med, som det er tilfældet i et »rigtigt« grønt regnskab.

Når det ikke er med, er der en grund til det.

- Jeg har selv fået lavet et grønt regnskab i år, og det er en meget omstændelig proces at komme igennem. I øjeblikket gives der massivt tilskud til grønne regnskaber, men vi er imod, at man laver nogle systemer, der er så omkostningstunge og rådgivningskrævende, at det hele - om jeg så må sige - går op i hat og briller, siger Per Bach Laursen og tilføjer, at selv om vand, el og kemikalier er taget ud af foreningens balanceregnskab, så opnår man alligevel utrolig meget ved at bruge det.

- Sætter man procenter på miljøbelastningen, så kommer 80 procent fra næringsstofferne på bedriften. Hvis man vil lægge store ressourcer i at få de sidste 20 procent med, er det fint nok. Grønne regnskaber bliver en naturlig del af fremtidens bedrifter, men vi vil gerne tage skridtet trinvis, så det ikke bliver for stor en mundfuld for den enkelte landmand.

For at lette overgangen til et nyt system, foreslår Danske Svineproducenter, at man i første omgang indfører et to-strenget system. Et med et balanceregnskab, som det foreningen skitserer, og et med dyreenheder og normtal til dem, der ikke mener, de kan overskue det ellers enkle og økonomisk meget overkommelige balanceregnskab.

- Vores balanceregnskab koster ikke noget. Det kan stort set laves på baggrund af tal fra E-kontrollen og et regneark. Det lyder forfærdelig enkelt. Det er det også. Og måske er det i virkeligheden et problem, at det er så enkelt, siger Per Bach Laursen og peger på, at der ikke er sket det helt store endnu, selv om det er tre år siden, foreningen første gang bragte ideen om et balanceregnskab på bane.

- Men vi tror på, at fornuften vil sejre, siger han.