Stadig tvivl: Stråforkortere skader måske forplantningsevnen

(Effektivt Landbrug) Danmarks JordbrugsForskning skal i samarbejde med Rigshospitalet og Fødevaredirektoratet undersøge stråforkorters virkning på orners sædkvalitet.

For to måneder siden frikendte Fødevaredirektoratet stråforkortere for sundhedsskadelige virkninger. Det skete i en redegørelse, som fødevareminister Mariann Fischer Boel sendte til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Heri konkluderede man, at »stråforkortere er grundigt vurderet af både WHO og EU, og at der er en solid videnskabelig dokumentation for, at evt. restindhold af stoffet, under de fastsatte EU-grænseværdier, ikke giver anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder«.

Den tvivl, der i offentligheden er rejst om stråforkortere, baserer sig ifølge Fødevaredirektoratet på få og tvivlsomme resultater i forhold til gældende videnskabelige standarder.

Alligevel deltager direktoratet nu i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning (DJF) og Rigshospitalet i et forskningsprojekt, der over de næste tre år skal klarlægge den mest anvendte stråforkorter, Chlormequats, virkning på orners sædkvalitet, herunder evne til at befrugte søer med reagensglasmetoden.

Kontorchef Jens Jørgen Larsen, Fødevaredirektoratet, slår dog fast, at direktoratet på grundlag af den eksisterende viden på området forsat vurderer, at der ikke er grund til bekymring i forbindelse med stråforkorterne.

- Men der vil altid være en vis tvivl. Og man vil altid kunne undersøge tingene endnu bedre i takt med nye landvindinger på forskningsfronten, siger kontorchefen, som understreger, at det ikke er Fødevaredirektoratet, der har taget initiativ til den nye undersøgelse.

Direktoratet deltager primært for at sikre, at man ved, hvilke doser, forsøgsdyrene bliver udsat for. Det var nemlig en mangel ved en dansk undersøgelse fra 1989, hvor brugen af stråforkorter blev kædet sammen med dårlig fertilitet.

Fødevareminister Mariann Fischer Boel er derfor godt tilfreds med, at den nye undersøgelse sættes i værk.

- Der er ingen tvivl om, at den løbende debat om stråforkortere har efterladt en betydelig usikkerhed hos forbrugerne. Derfor er jeg glad for, at vi nu igangsætter et forskningsprojekt, som vil give os større viden og forhåbentligt kan skabe klarhed på området, siger hun.

Ifølge seniorforsker Martin Tang Sørensen, DJF, der skal stå i spidsen for det nye forskningsprojekt, er Danmarks JordbrugsForskning, Rigshospitalet og Fødevaredirektoratet enige om, at der er brug for mere viden om stråforkortere.

Man er dog uenige om rækkevidden af eksisterende data, f.eks. resultatet af en nyere tysk undersøgelse, som efter forskerens mening giver grund til betænkelighed.

- Der ligger nogle forskningsresultater, både tyske og danske, som antyder, at stråforkorterne ikke er fuldstændig harmløse, siger han og peger på, at ikke blot offentligheden, men også forskere, der arbejder med menneskers forplantningsevne, er bekymrede over betydningen af stråforkortere og andre syntetiske stoffer i vores fødemidler.

Forskerne frygter, at såvel en stigende frekvens af hormonbetingede reproduktionssygdomme som det stigende behov for anvendelse af reagensglasbefrugtning kan skyldes disse syntetiske stoffer. Denne bekymring næres af, at at niveauer af stoffer, der blev anset som uskadelige, kan have negative virkninger på laboratoriedyrs reproduktion.

Og selv om der er gennemført enkelte undersøgelser af Chlormequats virkning på dyrs forplantningsevne, er der ifølge Martin Tang Sørensen brug for flere data.

I den nye undersøgelse vil Chlormequat blive sprayet på hvede i mængder svarende til det, der maksimalt anses for acceptabelt. Efterfølgende testes sædkvaliteten hos orner, som har ædt kornet.

- Fokus er netop på den hanlige side, da forplantningsevnen for hankønsvæsner anses for at være mest følsom over for syntetiske stoffer i miljøet, siger Martin Tang Sørensen, som oplyser, at projektet går i gang 1. januar 2004.

Læs også