I den seneste tid har jeg talt med mange landmænd, som har undret sig over, at den første fastsættelse af Københavns kornnotering efter høst er kommet 14 dage senere end normalt i et år, hvor høsten har været tidligere end normalt.

Det har naturligvis også undret mig, men jeg har taget det som udtryk for, at grovvarebranchen ikke var specielt vild med at fortælle landbruget, hvor meget kornpriserne egentlig er gået i vejret.

En antagelse, der fik ny næring, da jeg så det beløb, som den første Københavns kornnotering var fastsat til, nemlig: køber 87,50 og sælger 88,50. Det er 9,50 kroner mere end den sidste notering fra juni måned, hvor Københavns kornnotering blev suspenderet op til høsten.

I engrosmarkedet blev der handlet hvede til cirka 80-82 kroner pr. 100 kg FOB dansk havn i starten af juni. I dag handles der FOB hvede til 94-96 kroner pr. 100 kg - eller hvad der svarer til en stigning på 14-16 kroner pr. 100 kg.

I landbruget kunne de store gårdpartier opnå en pris på cirka 73-75 kroner først i juni. I dag handles de store partier til priser i omegnen af 90 kroner pr. 100 kg læsset på købers bil – altså igen en stigning på 14-16 kroner pr. 100 kg.

Det næste spørgsmål, der så rejser sig i ens bevidsthed, er, hvorfor kornhandlen har så stor modvilje imod, dels at rette kornpriserne op i takt med stigningerne i engrosmarkedet og dels fortælle landbruget, hvor meget kornet reelt er steget. For mig at se kan det hænge sammen med følgende forhold:

Punkt et: På et meget tidligt tidspunkt blev der solgt store mængder dansk hvede (cirka 300.000 ton) til eksport til priser fra 76-78 kroner pr. 100 kg FOB dansk havn med afskibning i august/september. Holder man de salgspriser op imod det nuværende niveau, står de grovvarefirmaer, der indgik de eksportforretninger, til et tab på små 20 kroner pr. 100 kg korn, hvis de skal betale markedspris, når de genkøber kornet i landbruget.

Punkt to: Grovvarebranchen har indgået mange koncepthvedekontrakter med landbruget, hvor man har garanteret firmaets listepris på foderhvede plus et tillæg eller i mange tilfælde Københavns kornnotering plus et tillæg. I år har en relativt lille høst af høj kvalitet i EU haft den konsekvens, at forskellen imellem priserne på foder- og brødhvede er reduceret til i praksis ingenting.

Dermed står grovvarefirmaerne med et kæmpe problem, for der er ikke dækning for tillægget, hvis foderhvedepriserne sættes op i det niveau, som de burde.

Punkt tre: Normalt ønsker landbruget at få det korn, der leveres i høst direkte fra mejetærskeren afregnet med det samme. Men da priserne begyndte at gå op allerede i juli, valgt mange landmænd i stedet at benytte sig af den lagerlejefrie periode frem til 1. oktober, som mange grovvarefirmaer tilbyder landbruget.

Det har haft den konsekvens, at firmaerne har haft store oplagte beholdninger, der ikke er prisfastsat i en periode, hvor man havde travlt med at udskibe disse beholdninger til kontraktpriser langt under genkøbsprisen.

For mig at se, står grovvarefirmaerne til et tab på cirka 10 kroner pr. 100 kg på korndelen i svinefoderet - eller hvad der svarer til cirka 7 kroner pr. 100 kg svinefoder. I de fleste tilfælde er det et beløb, som overstiger nettoavancen ved foderfremstilling.

Det er klart, at ovenstående perspektiver fylder meget i grovvarefirmaernes hverdag, og at chefstolene i firmaerne må have fået en ubehagelig høj temperatur. Man kan da også forestille sig, at vi i år får en meget hektisk »fyringssæson«, og at der måske ligefrem bliver tale om firmaer, som ufrivilligt bliver sendt i fusionsforhandlinger.

Med udgangspunkt i de sidste par måneders erfaringer må jeg advare mod, at man baserer sine kontrakter på Københavns kornnotering, der i den grad ser ud til at være politisk styret af grovvarebranchen, samt at man baserer sin beslutninger om handelstidspunkt med mere på informationer, som stammer fra branchen.

For mig at se har branchen ingen skrupler ved at sende regningen fra sine fejlslagene dispositioner videre til landmænd, som ingen indflydelse har haft på de dispositioner, men blot afleverer kornet i høst eller tegner en kontrakt i tillid til, at man får en fair behandling, når man kommer til det endelige afregningstidspunkt.

Københavns kornnotering fastsættes to gange ugentlig af »Foreningen af Korn og Foderstofhandlere«, der har nedsat et udvalg bestående af Roskilde Andel, Aarhusegnens Andel, DLG, Nielsen & Smith og mæglerfirmaet Abildsstrøm i København.

Udvalget fastsætter i fællesskab kornnoteringen efter sigende med udgangspunkt i prissituationen på engrosmarkedet.

Mange landmænd tror, at der i engrosmarkedet handles til Københavns kornnotering, det er ikke tilfældet.