Poul Weber: Miljøkravene bliver strammet

De fynske svineproducenter, der ønsker at udvide eller renovere deres produktionsapparat, kan godt forberede sig på, at de skal leve op til strammere miljøkrav i fremtiden. Det fastslår formand for Trafik- og Miljøudvalget i Fyns Amt, Poul Weber.

- Miljøkravene vil ikke blive slækket. Det står fast. Og der er ingen tvivl om, at de i et eller andet omfang vil blive skærpet, siger han og peger blandt andet på, at implementeringen af EU’s vandrammedirektiv og habitatdirektivet nærmer sig. Desuden har Folketinget en ny vandmiljøplan i støbeskeen til afløsning af Vandmiljøplan II.

Der bliver dog ikke tale om et svinestop på Fyn, sådan som lokale amtspolitikere har agiteret for i den seneste tids ophedede debat om den fynske svineproduktion.

- Det kan ikke komme på tale. Det har vi slet ikke kompetence til. Hvis der skal foretages et svinestop i Danmark eller på Fyn, så er det en ministersag, siger Poul Weber, der derfor betegner forslaget om et svinestop på Fyn som »direkte useriøst«.

- Når vandrammedirektivet bliver implementeret, kan fynske landmænd godt komme ud for, at de skal leve op til skrappere krav end landmænd i andre dele af landet. Der vil også blive forskel for landmændene internt på Fyn, fordi der er forskel på de enkelte områders robusthed, siger Poul Weber, som tilføjer, at der allerede i dag tages hensyn til, hvor på Fynskortet, landmændene ønsker at etablere eller udvide svineproduktionen.

Amterne har ikke kunnet blive enige om et fælles regelsæt for behandling af udvidelser og byggesager. Derfor kører Fyns Amt i dag efter et regelsæt, som man selv har formet og justeret hen ad vejen, blandt andet ud fra afgørelser i Naturklagenævnet.

Disse retningslinier, som der hidtil har været politisk enighed om, opererer med tre belastningskategorier: Robuste områder, hvor de almindelige regler følges, følsomme områder, hvor reglerne er strammere, og særligt følsomme områder – for eksempel habitatområder – som har en helt særlig status.

- Landmændene bliver også forskelsbehandlet i dag, alt efter i hvilket område, de ligger. Så vi lader ikke bare stå til, sådan som nogen påstår i debatten, siger Poul Weber.

- I den forbindelse har vi inddraget landbruget, kommunerne, de grønne organisationer og – ikke mindst - de virksomheder, som arbejder med forskellige former for gylleteknologi, siger Poul Weber, som tilføjer, at det handler om at skabe forståelse og afmystificere, hvad det er, man arbejder med. Han forudser også, at udviklingen af forskellige former for gylleteknologi bliver en væsentlig forudsætning for den fremtidige svineproduktion.

- Hele debatten om antallet af dyreenheder er jo forkvaklet. Det handler ikke om, hvor mange svin, vi kan have, men om hvad der bliver lukket ud i den anden ende. Og her kan nye teknologier og fodringsteknikker være med til at sikre, at vi også kan have en svineproduktion i de sårbare områder. Vi stiller bare nogle andre og højere krav, siger Poul Weber.

- Jeg har bemærket, at miljøministeren har sagt, at hvis der skal ske indskrænkninger i forhold til de internationale habitatområder, så må man også forholde sig til spørgsmålet om kompensation, siger Poul Weber, som også peger på et andet spørgsmål: Vil man kunne nå målsætningerne i vandrammedirektivet alene ved fremtidige reguleringer. Eller bliver det også nødvendigt at regulere på eksisterende bedrifter?

- Det er et af de helt store spørgsmål, som vi ikke ved noget om på nuværende tidspunkt, siger Poul Weber.

Men det står fast, at fremtidens miljøkrav vil blive strammere, og at landbrugserhvervet vil centralisere sig.

- Landbruget vil i stigende grad blive præget af industrilignende virksomheder, som vil blive reguleret på linie med al anden industri. Men det vil også være en fordel for erhvervet at få et sæt faste spilleregler, så man ved, hvad man har at rette sig efter. Så undgår man også den diskussion, vi har i dag, hvor der hele tiden bliver sat spørgsmålstegn ved erhvervet, siger Poul Weber.

Vandrammedirektivet, som blev vedtaget i EU i slutningen af 2000, fastlægger rammerne for den fremtidige beskyttelse af vandmiljøet indenfor EU. Medlemslandene skal gennemføre direktivet i de nationale lovgivninger senest 22. december 2003. Det er miljøministeren, som har ansvaret for gennemførelsen af direktivet i den danske lovgivning.

Indarbejdelsen af direktivet i dansk lovgivning giver anledning til en fornyelse af den måde, hvorpå Danmark fastsætter miljømål for vandområderne. Direktivet opererer med fem kvalitetsklasser for overfladevand: høj, god, moderat, ringe og dårlig tilstand, og to kvalitetsklasser for grundvand: god og dårlig tilstand. Minimumskravet for både overfladevand og grundvand er, at der skal opnås god tilstand.