Måske lidt billigere svinefoder

- De seneste tre år er verdens beholdninger af hvede faldet, og på sigt efterspørger verdensmarkedet mere, end der produceres. Da kornproduktionen er jævnt faldende, er vores bud en højere kornpris i det kommende høstår end sidste år.

Det sagde chefkonsulent Jørgen Hoppe Christensen, DLG; Axelborg, på Patriotisk Selskabs svinefodermøde i onsdags på Odense Congress Center.

- Sojamarkedet er nervøst for øjeblikket, fastslog Jørgen Hoppe, men da dollarkursen for tiden er forholdsvis lav, er soja billigere end sidste år. Og selv om andre råvarer som fiskemel og palmeolie stiger, vurderer vi samlet set, at færdigt svinefoder vil falde - måske to kroner - i forhold til sidste år. Men det er svært at forudsige.

- I flere år har over 1400 lukket hvert år, sagde Søren Bonde. De 1200 er altså ikke en katastrofe, og pressens dommedagsprofeti må betegnes som stærkt overdrevet. Det er hårde tider overalt. For eksempel i Brasilien sælger man for øjeblikket svin 20 procent under produktionsprisen. Årsagen er, at amerikanerne dumper på det brasilianske marked.

- Noteringen er presset på grund af stort udbud, og vi er meget følsomme på valutaen. 100-110 øre af noteringsfaldet kommer alene via valutatabet, fastslog Søren Bonde. USA vinder på kort sigt, fordi deres valuta er så svækket, men hverdagen vil komme en dag igen.

Hun viste forskellige eksempler på, hvordan man kan opfylde kravene i bekendtgørelsen, men understregede, at der i virkeligheden er tale om »gummiparagraffer«, idet bekendtgørelsens formulering er uklar på en række væsentlige punkter.

Birthe Juel Hansen konkluderede, at loven skal overholdes, men at det skal gøres billigst, bedst og nemmest muligt, idet omkostningen til rode- og beskæftigelsesmateriale kan variere fra 25 øre og op til 10 kroner pr. produceret gris. I alle tilfælde bør man vente med at foretage store investeringer, før kravene bliver mere konkrete.

- Afhængigt af ens evner til at forhandle priser, er der muligheder. Er man ikke god til at handle og forhandle, tjener man måske ikke en krone, påpegede Jens Agerlin Olsen, som senere på dagen orienterede om muligheder, risici, lovgivning og mulige rabatter ved indkøb af foder fra Tyskland.

- Der er masser af muligheder med hensyn til tilsætningsstoffer som for eksempel enzymer og vitaminer. Men det koster alt sammen, og man bør sætte spørgsmålstegn ved, om man får noget for alle disse tilsætningsstoffer, pointerede Charlotte Frederiksen, der afslutningsvis satte fokus på, hvem der har de bedste resultater med foderforbruget.