Fløjtet for skridt

(Effektivt Landbrug) Fløjten har lydt. Landmænd og specielt kvægbrugere tager for mange unødige skridt. Dansk Kvæg har startet et projekt, som sætter fokus på arbejdsprocedurerne på kvægbedrifter.

Og hvad værre er, nu kommer konsulenterne og blander sig i de dårlige vaner og siger: Prøv nu at se den trillebør der, og den trillebør der, og den der…. kost. Hidtil har altså måden at gøre tingene på dog været forbeholdt bonden selv. Men ak, nye tider er på vej.

I andre virksomheder har denne disciplin et kaldenavn og hedder logistik. For mange moderne virksomheder er logistik ganske enkelt forskellen på succes eller fiasko. Og kan måske også blive det for kvægbruget.

Mejeriet, der får besked på, at Bilka kører en kampagne på flødeost i uge 39 er nødt til at planlægge og lægge logistikken til rette, så mælken er der, ostekarrerne er rene, saltet indkøbt og leveret, transporten væk arrangeret etc..

Hun er kvægbrugskonsulent ved LRØ i Tørring og projekt-ansat ved Dansk Kvæg på logistik-projektet. Udgangspunktet er netop inspirationen fra andre virksomheder, hvor logistikken er højt prioriteret.

Oprindeligt stammer ordet fra militæret, hvor logistikken er livsvigtig. Logistik er i dag en hel videnskab og drejer sig om læren om at flytte de rigtige ting eller varer rundt i rette tid og i den rette mængde. Japanerne bruger den engelske betegnelse ”just in time”, og begrebet har i den sidste ende noget med penge og den rigtige pris at gøre.

- Jeg tror ikke, der er andre faggrupper indenfor landbruget, som flytter så mange tons rundt, som man gør i kvægbruget. Det er både tidskrævende og opslidende, forklarer Søs Ancker.

Altså med andre ord skal logistik fremtidigt være et selvstændigt rådgivningsområde både ved nybyggeri og i eksisterende anlæg. Der er tid og dermed penge at spare hver dag.

For at afdække hvilke problemer en landmand eller bedrift kan have med logistikken har gruppen udviklet nogle spørgeskemaer og tjeklister til en systematisk gennemgang til brug for senere analyser af bedriften.

Målet er, at kvægbrugere selv skal arbejde videre med logistikken, når konsulenten er kørt. Rådgiveren kan pege på mulige forbedringer og sætte fokus på arbejdsprocesser lige fra håndtering af spædkalve til udsætterkøer.

Men rådgiveren og landmanden kan sagtens i fællesskab fokusere på, om det nu også er ulejligheden værd at overholde målsætningen om, at ungdyrene skal have samme ensilage og grovfoder som køerne, hvis kvierne står på en anden gård.

Hvis mælkeproducenten efter nærmere overvejelse vælger indkøbt foder i stedet, ja så får det igen konsekvenser for mængden af ensilage – altså logistikken.

- Utroligt mange laver en løsning til 50 køer, hvorefter de udvider koantallet hvert eller hvert andet år, mens alt muligt andet stadigvæk er for småt. Det gælder om på forhånd at tænke tanken til ende. Det giver det bedste beslutningsgrundlag, siger Søs Ancker.

- Hvad er konsekvensen af en ellers saglig rigtig beslutning om at færdigfede udsætterkøerne. Er der plads, og er det hensigtsmæssigt i øvrigt, spørger logistik-konsulenten.

Men logistik er stadigvæk til at forstå og fatte for menigmand. Det, som oftest får alarmklokkerne til at ringe og melde om dårlig logistik, er indtil flere trillebøre på gummihjul og for mange fejekoste.

- Det bedste er som regel, når trillebøren er godt gemt væk i spindelvæv, siger Søs Ancker, mens Effektivt Landbrugs udsendte nikker og tænker: på Strandgaard er logistikken altså ok.

Hvad værre er; logistikgruppen har igangsat en tidsregistrering på studielandbrug, som netop skal afdække tidsforbruget og give et bedre beslutningsgrundlag.

Opgaven består i at prioritere, hvilke opgaver, der skal arbejdes med, og i hvilken rækkefølge. Problemerne er ifølge Søs Ancker ikke mindre på gårde med ansatte. Dygtige landmænd er nemlig langt fra altid dygtige til at lede og fordele arbejdet.

- Det gælder om at tænke i helheder. Tingene skal fungere hele vejen igennem, fastslår Søs Ancker.

Et andet problem, man ofte støder på, er en uhensigtsmæssig placering af foderlagre og dårlige tilkørselsforhold.

Overvej derfor nøje, om det kan betale sig at spare at få maskinstationen til at lægge ensilagestakken tæt på kostalden – eller blot befæstet vej – i stedet for kilometer væk i et vådt hjørne af marken.

Logistik tager nemlig også højde for risikoen for dårligt føre – i Danmark i hvert fald.

Læs også