Værn om vandet

Med et treårigt demonstrationsprojekt på Tåsinge har Agrogården sat sig for at vise, hvilke muligheder der er for at dyrke arealer i nitratfølsomme områder mere miljøvenligt.

For at vide hvordan ordningen med miljøvenligt jordbrug (MVJ) fungerer i praksis, har Agrogården, Landboforeningen for Fyn og Øerne, anlagt et demonstrationsprojekt i Vindeby på Tåsinge.

- Det er alfa og omega med projektet at søge en klarlægning af, om udvaskning kan begrænses og hvordan, siger planteavlskonsulent Vera Jacobsen, som fremviser demonstrationsmarken.

Baggrunden for projektet er rapporten »Nitratforurening af grundvandet på Tåsinge«. Den fremkom sidste år efter flere års grundvandsundersøgelser. På grund af utilstrækkelig naturlig beskyttelse af grundvandet er ressourcerne flere steder truet af for høj nitratkoncentration.

- Den kendsgerning kan medføre konflikt mellem jordbrugsdrift og grundvandsforsyning, så derfor har Agrogården sat sig for at vise, hvilke muligheder der er for at dyrke arealer i nitratfølsomme områder mere miljøvenligt, forklarer Vera Jacobsen.

Samtidig vil projektet være af oplagt interesse for konsulenter i landboorganisationerne og ansatte i de offentlige forvaltninger.

For at udbrede kendskabet til demonstrationsmarken er der i denne udgave af Landbrug Fyn et indstik, som både introducerer projektet og informerer om mulighederne for at følge med. Enten ved egen besigtigelse eller via hjemmesiden www.agrogaarden.dk/grundvand.

Vera Jacobsen forklarer, at marken er anlagt med store parceller på 15x40 meter, og fire gentagelser for hver dyrkningsmåde for at sikre brugbare resultater for det målte udbytte. Parcellerne til de fire gentagelser vil omfatte:

1. Konventionel (uden efterafgrøde),

2. Korsblomstret efterafgrøde (gul sennep),

3. 60 procent kvælstof af norm (155 N),

4. Rajgræs efterafgrøder, og

5. Rajgræs efterafgrøde + 60 procent N.

På sigt vil der, ifølge planteavlskonsulenten, blive lavet en beregningsmodel, som kan bistå med valg af markens afgrøder i forhold til reduktion i udvaskningen af nitrat.

- Jeg håber, at projektet vil kunne være med til, at det kan vises dyrkningsmæssige muligheder i områder med restriktioner, og sikre rent drikkevand uden at landbrugets driftsøkonomi påvirkes negativt, fremhæver Vera Jacobsen.

- Måske kan demonstrationsprojektet også bruges til at finde frem til, om tilskuddet til MVJ-ordningen bør være større, bemærker gårdejer Niels Høite Hansen, som er værten for projektet.

Det er placeret meget bynært ved Vindeby, og området er en del af Vindeby Vandværks vandmagasin. Projektet vil over de tre år være nemt tilgængeligt for alle interesserede, og landboforeningen vil opsætte informationstavler.

Vil MVJ og efterafgrøder gøre det mere rentabelt at mindske vinterhveden arealerne til fordel for vårbyg eller andre afgrøder? Er korsblomstrede afgrøder bedre til at samle op og fastholde kvælstofressourcer? Skal efterafgrøder gro op med hovedafgrøden, eller skal de dyrkes rent? Skal en kraftig sennepsmark slås ned om foråret, eller klarer den det selv?

Niels Høite Hansen afventer med projektet på sin mark svar på de nævnte eksempler på spørgsmål. Han peger på nødvendigheden af fornuftige løsninger for alle de landmænd, der bliver opfordret til at indgå frivillige aftaler for driften med de begrænsninger, det medfører.

- Det er også godt, at vi landmænd gennem vores organisation viser viljen til selv at værne om grundvandet. Samtidig er det min opfattelse, at de landmænd, der påvirkes direkte af aftalerne, ikke alene skal bøde for kravene, pointerer tøsinglandmanden.

- Det er sket ved køkkenbordssamtaler mellem parterne, og det er meget tilfredsstillende, at det ikke alene sker via brev og læsning i avisen, pointerer Niels Høite Hansen, der lejlighedsvis har været ærgerlig over den måde, som dagspressen fremstiller landmændene på med overskrifter som miljøsvin.

- Den enkelte landmand bliver berørt ind til sjælen, når det gælder begrænsninger i sin udfoldelse. Derfor har han behov for en positiv dialog, som bedst skabes ved direkte kontakt, mener Niels Høite Hansen.

Fra grundvandskontoret i amtet bekræfter projektkoordinator Birgit Sønderskov Weber, at indsatsplanen for det rene drikkevand indebærer, at der indgås aftaler med de enkelte landmænd om begrænsninger.

- Derfor synes jeg også, at det et vældig godt projekt, som forhåbentlig kan vise den effekt, som indsatsen må forventes at have, siger Birgit Sønderskov Weber og tilføjer, at hun håber på øget interesse og forståelse for at gøre en indsats – også andre steder på Fyn.

- I alle henseender gælder det opmærksomheden om at beskytte grundvandet, slår amtets projektkoordinator fast.

Læs også