(LANDBRUG FYN) Svineproducenterne i LandboFyn fik næsten 700.000 kroner mindre i kassen i 2002. Kvægbrugerne og planteavlerne måtte også notere tilbagegang. Dog i mindre målestok.
2001 var et jubelår for svineproducenterne. Det blev 2002 ikke. Tværtimod. Her måtte svineproducenterne i LandboFyn notere et ganske magert resultat på bundlinien. I kontante tal faldt overskuddet fra 743.000 kroner til 51.000 kroner.
- Der forsvandt med andre ord næsten 700.000 kroner ud af lommen på en gennemsnits svineproducent, konstaterede driftsøkonom Kai Henriksen, da omkring 130 svineproducenter i torsdags var samlet til økonomimøde i Vissenbjerg.
Værst gik det soholderne. De havde et fald i omsætningen på 652.000 kroner, og dækningsbidraget faldt med 730.000 kroner fra 1.290.000 kroner i 2001 til 1.290.000 kroner i 2002.
- Det er en nedgang i dækningsbidraget på 36 procent svarende til cirka 3.000 kroner pr. so, oplyste Kai Henriksen. Resultatet på bundlinien faldt fra 859.000 kroner til 108.000 kroner, et minus på 751.000 kroner. Gældsprocenten steg fra 73 til 76.
- Det er lidt mindre end på sobedrifterne og svarer til et fald på cirka 31 procent, sagde Kai Henriksen.
Resultatet på bundlinien blev et minus på 10.000 kroner mod et overskud på 354.000 kroner året før, en nedgang på 374.000 kroner. Gældsprocenten steg fra 65 til 66.
- Slagtesvineproducenterne formåede ikke at tjene penge nok i 2001 i forhold til det, de havde brug for i 2002. De kører ikke med så store udsving som soholderne, men deres resultat ligger gennemsnitligt på et for lavt niveau, konstaterede driftsøkonomen.
For en del svineproducenter er der basis for at forbedre resultatet. Det indikerer de store forskelle, der er i indtjeningen. Den bedste tredjedel tjener således 1.250.000 kroner mere end den dårligste tredjedel. I praksis betyder det, at de bedste stadig havde en positiv indtjening i 2002 på 474.000 kroner, mens de dårligste havde et minus på 775.388 kroner.
- De 70 procent af forskellen skyldes, at de dygtige er bedre til at lave et godt dækningsbidrag, mens 15 procent af forskellen skyldes kapacitetsomkostninger. Derfor er det i første omgang produktionen, man skal optimere. Derefter kan man begynde at kigge på sine kapacitetsomkostninger, lød rådet fra Kai Henriksen.
- Det betyder, at cirka 25 procent af kvægbrugernes indtjening er forsvundet, sagde Kai Henriksen.
Planteavlernes dækningsbidrag faldt med 100.000 kroner fra 661.000 kroner til 561.000 kroner. Resultatet blev 93.000 kroner mod 199.000 kroner året før, en nedgang på 106.000 kroner.
Den økonomiske vejrudsigt for indeværende år ser heller ikke for lys ud for landmændene. Kai Henriksen noterede dog, at der er udsigt til lidt lavere foderpriser. Når det gælder svineproducenterne vurderer han, at 2003 bliver lidt dårligere end 2002.
- Det ser ikke alt for lyst ud. Men tingene vender på et tidspunkt. Så det gælder om at have den nødvendige likviditet til rådighed, så man kan betale en hver sit, indtil priserne vender igen. Så sørg for at have en god dialog med jeres pengeinstitut og andre samarbejdspartnere, opfordrede driftsøkonomen.