(LANDBRUG FYN) Planteavlen befinder sig i en indtjeningskrise for tiden. Derfor vil ejeren af Rønningesøgård have svin i staldene igen på den østfynske herregård.
For 30 år siden var der masser af svin i staldene på Rønningesøgård. Og det skal der være igen. I hvert fald hvis det står til ejeren af den østfynske herregård ved Ullerslev, hofjægermester lensgreve Stig Daniel Bille Brahe Selby.
Han har sendt en VVM-ansøgning til Fyns Amt om etablering af en slagtesvineproduktion på 300 dyreenheder svarende til cirka 11.000 slagtesvin på årsbasis. Hvis alt går vel, rykker de første grise ind i helt nye produktionsbygninger om cirka tre år.
Men det afhænger naturligvis af resultatet af VVM-behandlingen.
- Vi starter fra bunden med en VVM. Den ville vi alligevel blive konfronteret med på et tidspunkt, så det er bedre at tage den nu, hvor vi ikke har nogen animalsk produktion i gang, siger Stig Bille Brahe, som ikke har spor imod, at lokalbefolkningen får mulighed for at tage stilling til projektet.
- Hvis der er nogen, der er interesserede i at deltage i diskussionen af placeringen af den påtænkte produktion, så er jeg meget interesseret i at høre deres meninger – både positive og negative, siger godsejeren, der heller ikke har noget imod at skulle igennem hele VVM-møllen.
- Jeg opfatter VVM som noget positivt. Alle parter i sagen bliver spurgt, og alle bliver hørt. Hvis vi bare byggede en stald, så kunne det godt være, at der var nogle ting, vi overså, f.eks. omkring miljøet. Det eneste negative er den lange behandlingstid. Det tager nok et par år, før vi kan komme i gang med det egentlige byggeri, forudser Stig Bille Brahe.
Stig Bille Brahe har to grunde til, at der igen skal gå svin i staldene på Rønningesøgård. Da svineproduktionen i sin tid blev stoppet ved Danmarks indtræden i EF, lå årsagen i et nedslidt produktionsapparat. Samtidig var udsigterne for planteavl på daværende tidspunkt gode på grund af landbrugsordningerne.
- Nu er tiderne derhenne, hvor det kniber med indtjeningen i planteavlen. I hvert fald på den korte bane. Derfor tror jeg, det vil være godt at få en animalsk produktion ind igen. Men det er ikke kun økonomiske overvejelser. En del af historien er også, at det i dag er mere oplagt at gå ind i en animalsk produktion, fordi man generelt ønsker at sprede den animalske produktion igen for at få den accepteret, både folkeligt og politisk, siger Stig Bille Brahe, der beskriver genindførelsen af svineproduktion på Rønningesøgård med ordene »back to normal«.
- Vi har jorden. Og vi har kornet: grisemaden. Så jeg mener ikke, at der er noget unaturligt i, at en gård som Rønningesøgård genindfører dyreholdet, siger han og peger på, at dyrehold tidligere var det normale på alle gårde.
På Rønningesøgård var der frem til 1972 250 søer med fuldt opdræt. Og tidligere, tilbage i 60’erne, stod der også 150 malkekøer i de gamle avlsbygninger.
- Landbruget oplever fra tid til anden indtjeningskriser. Sådan har det altid været, og jeg mener ikke, den er værre nu, end den har været så mange gange før. Det trusselsbillede, vi ser i øjeblikket, handler først og fremmest om usikkerheden omkring Østeuropa og så det hjemlige politiske klima, mener han.
- Dansk landbrug bliver forskelsbehandlet i forhold til konkurrenterne i udlandet. Vi bliver i hvert fald behandlet på en anden måde, end man bliver i Østeuropa, specielt på miljøområdet, siger Stig Bille Brahe, som mener, det må være en rimelig forventning, at der stilles samme krav til produktion i lande, hvorfra man ønsker at importere fødevarer, som der stilles til egen produktion. Det kan gælde for hele det »gamle« EU.
- Østeuropa har utrolig mange ressourcer, men de har ingen restriktioner, og det er et stort problem. Det er fint nok, at de får markedsadgang, men det skal være på lige vilkår. Ellers ser jeg en alvorlig risiko for, at primærlandbruget herhjemme går samme vej som gartnerierhvervet, der har svært ved at klare sig i konkurrencen med den billige arbejdskraft i udlandet, siger den fynske godsejer.
- Rønningesøgårds hovedbygning er på 1600 kvadratmeter. Det er en meget stor hovedbygning til en gård på 300 hektar. Til gengæld har vi den fordel, at det er et sundt hus. Hvis vi f.eks. skulle hen og bruge tre millioner kroner på et nyt tag, så havde vi et problem, siger Stig Bille Brahe, der for tiden heller ikke kan hente de store indtægter i godsets 100 hektar skov.
- Skoven, siger han, er ikke den store indtægtskilde i øjeblikket. Der væltede en masse nåletræ under stormen i december 99. Det fik vi ikke en krone for, og der er kommet et kæmpehul i aldersklasserne. Den vedmasse, der væltede under orkanen, var noget, der skulle have været afviklet over måske 10 år.
Skatten skulle ifølge troværdige kilder være blevet sænket i søen under svenskekrigene i 1640’erne af gårdens daværende ejer landsdommer Johan Casper Rasch, der i øvrigt har bygget den ene fløj på Rønningesøgård.
- For at gemme sine kostbarheder sejlede han ud på søen og sænkede dem ned i en stor kobberkiste. Han fik den aldrig op igen. Så den ligger der endnu, fortæller Stig Bille Brahe, der mener, at han har »en ganske god pejling på, hvor skatten ligger«. Men den er svær at få op på grund af et tykt uklart lag dynd på bunden af søen.
Men hvem ved, måske en dag!