Slægtsgården Aagaard på Aavej i udkanten af Rønninge har siden 1. september 2002 været ejet af Lars Jensen. Sammen med samleveren Tina Eriksen og børnene Mads på 4½ år og Anne på 2 år er familien den unge generation på gården.

Forældregenerationen Hanne og Erik Jensen er etableret i en beboelse til et landbrug inde i landsbyens hjerte - i nyrenoverede og idylliske rammer for den tilstundende pensionisttilværelse. Endnu er Hanne Jensen stadig på arbejdsmarkedet, men Erik Jensen har taget delvis hul på den tredje alder.

Denne situation kan mange familier nikke genkendende til, men inden da er der brugt tid på mange overvejelser, så alle gerne skulle være tilfredse med løsningen på skiftet mellem generationerne.

Ifølge både far og sønnen i Rønninge var der fra starten et klart ønske om at indgå en handel, som fastholdt pengene hjemme i familiekassen. I det ønske indgik også situationen for Lars’s søster.

Erik Jensen erkender, at det er en stor omvæltning at afgive ansvaret, men glæder sig over, at fremtiden tilhører de unge på gården.

Lars Jensen er i særlig grad overrasket over den tid, ting tager. Langt mere end man forestiller sig, så også her skal baglandet være i orden.

- Der kræves stor tålmodighed, og konsulenterne er garanteret ikke i tvivl om, når jeg synes, det er tiden at få sagerne ekspederet, fornemmer han.

Først i 1970’erne blev køerne sat ud, og der blev indrettet til 40 grisesøer, hvorfra smågrisene solgtes ved 30 kg. Arealet er siden blevet til 47,9 hektar.

Undervejs Erik Jensen overtog en familieejendom på 18 hektar, og det er stuehuset dér, som Erik Jensen nu bebor og har forpagtet jorden til sønnen. Beboelsen har gennem årene været udlejet - de seneste tre år af juniorfamilien.

Erik Jensen fortæller, at der i 1979 blev bygget en ny stald, som kunne rumme 120 søer. Senere i 1994 blev der foretaget en forlængelse af bygningen, hvorved der blev plads til yderligere 20 søer.

- Det var især min usikkerhed på, om Lars havde interessen for at blive praktisk landmand, som gav anledning til overvejelserne, siger Erik Jensen, der aldersmæssigt på det tidspunkt var midt i halvtresserne.

- Lars var indstillet på at videreuddanne sig, og jeg var træt af at svejse på inventaret i stalden. Der skulle ske et eller andet, og det blev så renovering med en lille udvidelse, forklarer Erik Jensen.

Bedriftens samlede økonomi havde fortsat godt af søerne på gården, og med ændringen blev det en kombination af selv at opretholde landmandstilværelsen, og skabe et bedre grundlag for de næste 10-15 år. Også hvis det skulle blive uden videreførelse til næste generation.

- Den snak begyndte vi i det stille på omkring 1998, husker Erik Jensen.

- Jeg valgte den praktiske landmandsgerning, og supplerede den så med agrarøkonomuddannelsen fra Dalum Landbrugsskole. Og det var med tanke for beskæftigelse i landbrugets salg- og servicesektor, fortæller Lars Jensen.

Den tanke har han fulgt op på, da han i fem år har været ansat ved SPF-Selskabet i Vejen. Først som sælger og sidst som salgsleder frem til september 2002.

Ideen om at blive selvstændig optog mere og mere plads i Lars’s tanker. Han begyndte selv at regne på mulighederne og lave skitser over en stald sammen med en kammerat.

- Det stod helt klart for mig i slutningen af 2001, at nu skal det være. En fremtid som svineproducent ville være min vej frem, og nutidsdriften derhjemme skulle føre frem til en bæredygtig produktion for min familie og mig.

Den bemærkning må selvfølgelig følges op af en kommentar om det med lysten også gælder den unge familiemor.

Det bekræftes af Lars, at Tina, som er skolesekretær ved Odense Kommune, er fuldt med på det hele, og han mener, at hun nok ville have været overrasket, hvis det ikke var sket.

- For at sikre en familiær livsform ser jeg gerne, at staldarbejdet kan klares inden for de 37 timer. En opstart kræver realistisk set mere, erkender Lars Jensen, men derfor værdsætter han også en fleksibel seniorordning for hans far.

Han får nemlig god hjælp til markdriften, som er hans fars største interesse. Så det er han lejlighedsvis ansat til, når det påkræves.

Netop nu i april måned er de første 30 kg grise klar til levering, og det sker til en fast aftager i Bregnør. Så resultaterne fra stalden kommer nu på markedet, og samkøringen af den gamle stald og en nybygning på 1.400 kvadratmeter stor sostald er effektueret.

- Dette nødvendige byggeri er udført af Henning Hindsgavl A/S efter de anvisninger, som jeg selv sammen med min kammerat havde fundet frem til. Byggeriet startede i august og var færdigt ved årsskiftet, men faktisk i delvis brug fra november, beretter Lars Jensen.

- For at minimere indkøringstiden er der startet i de gamle smågrisestalde. Det er med at passe på processen og være foran med løbninger, så der ikke går for lang tid inden det første salg af smågrise, pointerer den nyetablerede østfynske soholder.

En rundbordsamtale omkring spisebordet på Aagaard i Rønninge var i sidste uge med til at afdække nogle af de nødvendige overvejelser, som enhver må gøre sig i den pågældende situation.

Foruden senioren Erik Jensen, og junior Lars Jensen bidrog to økonomikonsulenter og en svinebrugskonsulent i samtalen, hvor adskillige aspekter i tilknytning til slægtsgårdens ejerskifte blev drøftet.

Efter at have været ejer gennem 35 år solgte Erik Jensen pr 1. september 2002 gården til sønnen, Lars Jensen.

De involverede konsulenter fra Agrogården - Landboforeningen for Fyn og Øerne, var chefkonsulenterne O. Riis Madsen som Erik Jensens rådgiver og Morten Thomsen, som den svinefaglige rådgiver. Endvidere deltog Arne Larsen som den økonomiske rådgiver for Lars Jensen.

Deling af rådgivningen er en god mulighed for afklaring af forskellige opfattelser hos generationerne og er en væsentlig forudsætning for et vel, gennemarbejdet generationsskifte, der hænger sammen.

- Det betød, at Aagaard stadig ville være en interessant landbrugsejendom, selv om sønnen ikke ville overtage, og Erik Jensen ville fortsat have tilstrækkelig indtjening, siger Riis Madsen.

Der blev gjort enkelte overvejelser om delvis overdragelse, men det blev vurderet, at en senere overdragelse burde gælde det hele på en gang.

- Da vi blev mere konkrete, startede vi lidt med facit, som skulle sikre en fornuftig løsning for alle. Der måtte findes en pris for ejendommen, som kan dække alles behov, men samtidig dukkede alle de skattemæssige konsekvenser op, erindrer konsulenten om.

Riis Madsen nævner, at beløbsmæssigt bevægede man sig inde for familiens rammer med reduktion i ejendomsværdien. Succession med bygningsafskrivningen blev ikke benyttet, men det overlades til køberen, for her fik omkostninger i forbindelse med en orkanskade fra 1999 pludselig betydning.

Der krævedes også en særlig overvejelse omkring Erik Jensens anden ejendom, da den gennem mange år havde været udlejningsbolig, og havde adskillige års opsættende vedligeholdelse, som skattemæssigt havde betydning.

- Overtagelsen skete typisk over en længere periode, så både far og søn havde god lejlighed til, at beslutningerne kunne modnes, fortæller O. Riis Madsen og understreger, at det er vigtigt at skabe familiens tryghed.

Arne Larsen fortæller, at det første flerårige budget var fremme i maj 2002 efter accepten fra myndighederne af staldbygningens opførelse.

Budgettet blev udarbejdet efter samtaler med Lars Jensen, der trods en frisk uddannelse og arbejdsmæssig erfaring, ønskede at bruge en konsulent med fuld indsigt i de områder, man ikke selv tumler med.

- De vanskelige vilkår, som lovgivningen påbyder, var også med til at understrege, at ingen handelssituation er ens, siger Arne Larsen og bemærker, at det var meget gunstigt, at den kommende gårdejer og driftslederen spillede ud med initiativer og inspiration til rådgiverne.

- Risikovilligheden er ofte størst hos den unge, bemærker konsulenten.

Arne Larsen nævner, at det også i forhold til kreditgiverne er ønskeligt med nogle frihedsgrader. At der skal kunne bestilles foder, inden grisene leveres, lyder meget indlysende, men måske ikke for et pengeinstitut.

I alt fald blev der mødt flere holdninger hos to pengeinstitutter i det aktuelle tilfælde. Lars Jensen måtte til sin forundring konstatere, at hans mangeårige bankforbindelse som lønmodtager ikke havde sans for den fremtidige tilværelse. Så valget af pengeinstitut blev et andet.

Som økonomikonsulent undrer det ikke Arne Larsen så meget, da det ikke altid er tilfældet, at ord og handlinger passer sammen, når bankerne udtaler sig.

Aktuelt mødte man til gengæld stor forståelse fra kreditforeningen, som end ikke krævede særlig garanti, selv om Lars Jensen konkret byggede nyt, inden han havde skøde på gården.

- Det var lige i starten med VVM-undersøgelserne, så jeg var med til at udarbejde ansøgningen til amtet og følge partshøringen. Sideløbende drøftede Lars og jeg stadig indretning. Hvad skulle det gamle bruges til, og hvad nyt kræves der? Spørgsmål, som vi løste sammen.

- Hvad der er det gode og det dumme ved ens egne ideer er det nødvendigt at afprøve hos rådgiverne, fastslår Lars Jensen.

Morten Thomsen havde den endelige løsningsmodel i april 2002, og byggeriet blev derefter afgjort ved tilbud fra to totalentreprenører.

Forudsætningerne fra alle budgetmæssige beregninger er, at der for 2003 og 2004 er kalkuleret med en afregning på 8,00 kroner pr. kg. I besætningen forventes der en produktion på 24 grise pr. årsso.

- Yderligere forventninger er rene gætterier, anfører økonomikonsulent Arne Larsen og tilføjer, at for den aktuelle bedrift er nulpunktet en notering på 7,50 krone pr. kg. Egentlig en fornuftig margin.

For besætningen på Aagaard betyder en ændring i afregningen på 50 øre pr. kg en ændring for hele besætningen på 132.000 kroner.

Da virkeligheden for mange svineproducenter er en nødvendig afregning på 9,00 kroner pr. kg, viser det med al tydelighed, hvor følsomt det er at producere grise.

Uanset om det er den ældre eller den unge generation, der er ved roret.