(LANDBRUG FYN) Debatmøde på Dalum Landbrugsskole om iltsvindet i vore farvande viste, at der stadig er bred uenighed om såvel problemets omfang som midlerne til at reducere det. Henrik Høegh var blandt deltagerne i panelet.
De omkring 150 mennesker, som sidste onsdag deltog i Landbrugets Samfundskontakt Fyn og Dalum Landbrugsskoles debatmøde om »Iltsvindet i vore farvande«, fik en masse oplysninger med sig hjem, og - som ordstyreren, journalist Anders Søgaard, bemærkede - en masse at debattere videre ud fra.
Aftenens seks indledere kom nemlig absolut ikke frem til nogen konklusion, endsige enighed om iltsvindet, dets omfang, årsager eller tiltag til at reducere det. Men der kom en masse »på bordet« af såvel fakta som - ikke mindst - holdninger, og den efterfølgende debat i salen viste, at meningerne blandt publikum var lige så forskellige som hos indlederne.
Én ting står dog efter mødet krystalklart for de fleste: Nemlig, at uanset hvor saglig debatten om iltsvind foregives at være, så er en stor del af det, der siges og skrives om emnet, i høj grad præget af den enkeltes holdning. Med andre ord: Politisk.
- I 2002 oplevede vi det værste iltsvind nogensinde, fastslog Bo Riemann. Flere steder - i alt svarende til et område på størrelse med Sjælland - var der kraftigt iltsvind med under to milligram ilt pr. liter.
- Hovedårsagen til det usædvanlige iltsvind var først og fremmest stor nedbør i forårsmånederne efterfulgt af en rolig og varm sommer. Bælthavet og Østersøen fik tilført 60.000 ton kvælstof (N) fra landbaserede udledninger og 10.000 ton fra atmosfæren. I alt 75 procent af disse tilførsler stammer fra dansk landbrug.
- Iltsvindet skyldes primært vejret, men også næringsstofindholdet i vandet. Efter korrektion af forskellige kvælstoftyper er de danske landbaserede bidrag oppe på 33 procent af den totale mængde.
- Målet er en reduktion på 50 procent af udledningen fra landbruget, sagde Hans Schrøder. Forskellen mellem det, der kommer ind i landbruget og det, der kommer ud, er et tab, der bliver i naturen. Det er fra 1980’erne faldet med godt en fjerdedel.
- Det er et flot resultat, som landbruget fortjener ros for. Samtidig har man øget produktionen, og den ekstra effektivitet har for længst betalt udgifterne til reduktionen.
Harritz roste landbruget for at spare på overskudsgødningen, men slog fast, at naturen reagerer på ekstremerne. Det går i den rigtige retning, men fiskene dør, hvis der er iltsvind.
- Vi tror ikke, en halvering af udledningen er nok. Man skal ned på 25 procent af det udslip, man havde i 1980’erne. Så får vi plads til et landbrug sammen med rent drikkevand og ren natur.
- Forbruget af N i handelsgødning er faldet med 37 procent, og N-overskuddet på markniveau er faldet med 39 procent. Fosforindholdet i husdyrgødning er øget med 10 procent, men forbruget af fosfor i handelsgødning er faldet med 65 procent. Fosforoverskuddet på markniveau er reduceret med 45 procent. Samtidig er ammoniakfordampningen gået ned med 29 procent.
- Tal fra DMU viser, at vandet har det bedre, påpegede Henrik Høegh. N-koncentrationerne i kystnære områder er i 1997 faldet til det halve af 1988-97. Havde vi ikke fået al den regn, ville iltsvindet have været betydeligt mindre. Jeg har behov for ro på dette område - og ikke behov for, at forskningsinstitutter ændrer tallene og er vildt uenige.
Henrik Høegh konkluderede, at der er sammenhæng mellem klima og iltsvind, men ingen klar sammenhæng mellem næringsstofudvaskning og iltsvind. Og han pegede på, at DMU seks dage før, iltsvindet blev det store nummer i pressen, meldte ud, at det virkelig så godt ud med vandmiljøet, og at man kunne glæde sig over de gode resultater.
Dog er fangsten af rødspætter og skrubber steget markant, mens ålebestanden er gået kraftigt tilbage i hele Europa.
- Landbruget tegner sig for 80-90 procent af den menneskeskabte kvælstofudledning til kystvandene og p.t. cirka 20 procent af fosforudledningen. Og kvælstofafstrømningen fra oplande med intensivt landbrug er tre-seks gange afstrømningen fra naturarealer, hævdede Harley Bundgaard Madsen, der oplyste, at ifølge EU’s vandrammedirektiv skal alle vandområder i EU inden 2015 opnå »god økologisk tilstand«.