Det skriver Computerworld Online.

Hvis USA, under en eventuel kommende krig mod Irak, vælger at reservere satellitterne til militært brug, vil civil navigering efter GPS med et slag blive så unøjagtig, at de positioner, systemet spytter ud, vil være uanvendelige for de danske planteavlere.

Den oprindelige udvikler og nuværende driftsherre på GPS-satellitterne, det amerikanske militær, byggede systemet, så det i tilfælde af krig kan sikre, at fjenden ikke får nytte af systemet ved hjælp af civilt materiel.

Med et tryk på en knap i Pentagon kan det civile signal simpelthen sløres til en ubrugelig nøjagtighed, mens de amerikanske soldater med støvlerne i ørkensandet stadig får et klart signal.

EU arbejder på et alternativt system, Galileo, der tidligst vil være klar om et årti.