ØA øgede omsætningen
(Effektivt Landbrug) Østsjællands Andel præsterer et flot bundlinjeresultat for 2002. Overtagelsen af dele af KFK præger også billedet.
Nettoomsætningen i Østsjællands Andel AmbA nåede i 2002 op på 1,24 milliarder kroner. Det er en stigning på over 100 millioner kroner. De sidste tre år har der været en sammenlagt stigning i omsætningen på 35 procent.
ØA-koncernens årsresultat før skat blev på 26,2 millioner, hvilket er 15 millioner kroner højere end i 2001.
- Koncernmæssigt kan vi se tilbage på 2002 som et år, hvor et godt driftsresultat, med stigende omsætning og et flot bundlinjeresultat, er kendetegnende, udtaler ØA’s administrerende direktør Christian Junker.
Anlægget er velegnet til afsætning og udskibning af blandt andet maltbyg fra Fyn og Jylland på grund af den store vanddybde. Anlægget er udbygget med tørre- og rensefaciliteter efter nutidssvarende standard.
ØA Fyn A/S overtog som bekendt i november KFK-anlæggene på havnen i Odense og i Frankfri.
Den sjællandske andelsgrovvarekoncern rykkede i 2000 ind på Fyn med købet af Emmelev Mølles grovvaredel, og med overtagelsen af KFK’s fynske faciliteter er Odense blevet nyt hovedkvarter for ØA Fyn, ligesom den moderne foderfabrik i Odense er blevet integreret i ØA’s fabriksstruktur.
- Strukturelt er vi kommet godt ud af købet af KFK. De nye tilkøbte anlæg passer for størstedelens vedkommende som fod i hose til den struktur, ØA ønsker i fremtiden på Sjælland, Fyn og øerne, udtaler koncernens formand, gårdejer Jørgen H Mikkelsen.





































