Forbrugerrådet og Landbrugsraadet er enige om, at landbrugsstøtten skal afvikles, men de er langt fra enige om, hvor hurtigt det skal ske. I sidste uge diskuterede de emnet ved et møde på Askov Højskole arrangeret af Landbrugets Samfundskontakt i Ribe Amt.
Men her hører enigheden også op. Parterne er Landbrugsraadet i form af vicepræsident Bent Claudi Lassen og Forbrugerrådet med direktør Rasmus Kjeldahl i front. I sidste uge tørnede de sammen ved et debatmøde på Askov Højskole.
Sidstnævnte så gerne landbrugsstøtten begravet her og nu, inden en række østeuropæiske lande bliver medlem af EU og dermed også får adgang til den dyre landbrugsstøtte. Men mens Rasmus Kjeldahl ønsker støtten afviklet her og nu, maner Bent Claudi Lassen til besindighed. Han ser en overgangsperiode på omkring 15 år som mere realistisk.
Han påpegede samtidig, at man ikke fra Forbrugerrådets side var interesseret i at rive det økonomiske fundament væk under landbruget, men ved at fjerne den generelle støtte begrænsede det til støtte til landbrug, der producerer miljørigtige og kvalitetsvarer.
Bent Claudi Lassen mener til gengæld, der ikke er hold i påstanden om høje fødevarepriser. Beregninger fra Landbrugsraadet viser, at fødevarepriserne ikke er steget nær så meget som andre varegrupper. Forbrugerpriserne for fødevarer er i perioden 1984-2001 steget med 40 procent mod 70 procent for de andre varegrupper under et.
Samtidig er den pris, landmanden får over samme årrække, faktisk faldet med omkring 30 procent.
Rasmus Kjeldahl mener til gengæld, at især EU’s landbrugsstøtte rammer mange u-landes muligheder for at eksportere og sælge landbrugsvarer i Europa. En påstand, der tilbagevises af Bent Claudi Lassen, der henviste til EUs WTO-udspil, der lægger op til en samlet reduktion af tolden på varer fra tredje lande med 36 procent og mindst 15 procent på hver vare.
Desuden vil de nye medlemslande i Østeuropa ikke få fuld landbrugsstøtte, men kun 25 procent af det, de nuværende lande får, og som for alle medlemslande efter planen helt skal afvikles inden 2016.
Men ifølge Rasmus Kjeldahl er den frygt ubegrundet:
- Ved at fjerne støtten vil det betyde mere frihed for den enkelte landmand, da han ikke længere er underlagt EU’s kontrol, og det tror vi vil gøre det lettere for unge at etablere sig i landbruget, siger Rasmus Kjeldahl, der samtidig mener, det vil betyde lavere jordpriser og dermed lavere etableringsomkostninger.
Bent Claudi Lassen mener til gengæld, at landmændenes økonomi er i overhængende fare, hvis støtten fjernes med et snuptag:
- Vi er nødt til at forlange en overgangsordning. Mange landmænd sidder med 30-årige lån, der skal forrentes, og det gør det umuligt at fjerne støtten her og nu.
Fra fremmødte landmænd lød der også bekymring over udsigten til stigende import af fødevarer fra u-lande, som allerede ses nu i form at blandt andet en eksplosiv stigning i importen af fjerkrækød fra blandt andet Brasilien, Kina og Thailand. Kød, som stikprøver har vist at indeholde rester af medicin, og samtidig ofte er produceret under kummerlige forhold for dyr og mennesker.
Her var Bent Claudi Lassen og Rasmus Kjeldahl imidlertid enige. Den stigende import gør det nødvendigt at flytte fødevarekontrollen fra markerne til grænseovergangene.