Fra kuvøse til 300 ton på syv år

(EFFEKTIVT LANDBRUG) Kornforædlerne vinder tid ved at sende nye sorter på opformering i New Zealand. To nye lovende bygsorter fra Sejet Planteforædling, fodersorten Simba og maltsorten Power, er snart klar til almindelig produktion.

I dag tager det kun syv-otte år fra det første eksemplar af en ny kornsort første gang spirer frem i laboratoriet og til den er i almindelig produktion. Tidligere gik denne proces væsentlig langsommere.

I 1997, da kornforædler Birger Eriksen, Sejet Planteforædling, for første gang bragte forældresorterne Otira og Prolog til den lovende vårbygsort Simba sammen, kendte han hverken navn eller potentiale på det, der senere skulle vise sig at blive en særdeles lovende sort.

Først når den nye plante fra sit første og kuvøseagtige liv er vokset frem i en såkaldt vævskultur på laboratoriet i Sejet, bliver dens genetiske struktur kendt og beskrevet. Hermed låses genstrukturen fast, og alle senere efterkommere af planten vil have samme genetik.

Den samlede mængde Simba-byg i denne verden rakte i vinteren 1998/99 kun til en række planter på cirka en meter, som på det tidspunkt voksede og modnedes i New Zealandsk muld.

Siden kom de nu mangfoldiggjorte medlemmer af Simba-slægten tilbage til Danmark, hvor sorten sideløbende med opformeringen må levere kerner til de såkaldte statsforsøg. Procedurer, som enhver sort kommer igennem, før den med tiden kan optages på sortslisten.

Vårbyg af Simba-slægten var efter høst 2001 blevet til 750 kilo, som på det tidspunkt for sidste gang måtte tage turen til New Zealand.

Høstudbyttet fra den sidste New Zealand-rejse blev 15 ton, som blev opformeret på danske marker i vækstsæsonen 2002. Til dyrkning i 2003 ligger nu 300 ton Simba-såsæd klar til fremavl.

Simba-sorten udmærker sig ifølge Sejet Planteforædling ved at være en tidlig sort med både et højt udbytte og stor fordøjelighed. Sorten er meget sygdomsresistent, herunder også nematoderesistent. Dertil kommer, at den er særdeles velegnet til helsæd.

Efter Landsudvalget for Planteavls offentliggørelse af årets plantebibel »Oversigt over Landsforsøgene 2002« med sine 350 tætskrevne sider, har de 26 ansatte hos Sejet Planteforædling grund til at glæde sig.

I sortsforsøgene hedder udbyttetopscorerne i de to største kornarter, vinterhvede og vårbyg, henholdsvis Agrestis og Legron for hvedens vedkommende og Simba og Power hos vårbyggen. Alle fire sorter er undfanget hos Sejet Planteforædling, der for 75 procents vedkommende er DLG-ejet, mens resten tilhører Danisco.

- Vi synes skam også selv, fremtiden ser ganske lovende ud, indrømmer direktør Kurt Hjortsholm hos planteforædlingsvirksomheden i Sejet ved Horsens.

- I de seneste år har vi haft en gazelleagtig udvikling med 20 procents vækst om året, forklarer direktøren, der lægger vægt på, at Sejet Planteforædling udover at være både højteknologisk og udviklingsorienteret, også kan tjene penge på sine aktiviteter.

- Vores eneste indtægtskilde er licensindtægter fra de sorter af korn, ærter og raps, vi har rettighederne over. Det gælder også licenser fra de af vore sorter, der dyrkes i udlandet. For eksempel er sorten Simba topscorer i Tyskland, som nu starter opformering af den. Det samme sker i Sverige, Norge og Østrig.

- I modsætning til fodersorter er situationen noget anderledes for maltbyg. Her må vi først overbevise bryggerierne om en ny sorts fortræffeligheder. Og bryggerifolk er meget konservative, hvilket betyder, at det altid tager nogen tid, før en ny maltbygsort vinder indpas i industrien, fortæller Kurt Hjortsholm.

De to hvedetopscorer fra sidste års sortsforsøg hedder henholdsvis Agrestis og Legron, begge fra Sejet Planteforædling. Begge disse sorter er interessante foderhvedesorter.

- I forædlingsarbejdet er foderegenskaberne hos foderhvedesorterne prioriteret højt. Dyrenes optagelse af fosfor og kvælstof er blevet et meget vigtigt element i tidens miljøspørgsmål, og det vejer naturligvis tungt i vores arbejde med sorter til det danske marked, siger direktøren.

- Det er en stor styrke for os i Danmark, at sorterne hurtigt kommer ud og bliver forhandlet gennem mange forskellige leverandører af såsæd. Hos os kommer en god sort meget hurtigt ud og bliver brugt i stor stil. Dels giver det licenspenge til forædleren, og dels gør det vores aktivitet mere konkurrencepræget, siger direktøren.

- Derfor klarer vi os ganske pænt i udlandet, hvilket fortrinsvis vil sige de øvrige europæiske lande. Men vi drømmer bestemt også om at kunne sælge sorter til USA og Australien, nævner Kurt Hjortsholm.

Forædlingsafgiften i Danmark er for tiden 32-38 kroner pr. hektokilo såsæd.

Læs også