Nekrolog over en udviklingsdynamo i dansk kvægbrug

Ingen af de - i kvægbrugskredse - stærkt respekterede medarbejdere i KFK’s centrale udviklingsafdeling for kvægfoder, har valgt at takke ja til budet om at flytte over til de deltagende firmaer i konsortiet bag overtagelsen af KFK.

Heller ikke produktudviklingschef Carsten Brogaard. Blandt flere andre tilbud vælger han at fortsætte karrieren hos NLM Combineering Aps i Vantinge, hvor han skal medvirke til udvikling og introduktion af nye foderprodukter.

- Man skal lytte til sin mave, siger han.

- Og rådet herfra blev altså, at jeg valgte NLM frem for et par andre tilbud om ansættelse i de selskaber, der var med i konsortiet, der købte KFK, siger han.

- Næsten hele vejen rundt er det jo landmænd, der står bag de selskaber, der har købt og nu valgt at nedlægge KFK. Men på det personlige plan kan det da godt ærgre mig lidt, at det, man i realiteten ønskede at købe, blot var selskabets kunder og nogle fabriksanlæg.

- For os, der i mange år har arbejdet med produktudvikling af foderblandinger, er det jo lidt vemodigt at skulle nedlægge det, vi har været stolte og glade for og har lagt vores daglige engagement i. Kvægfoder har jo altid – helt til det sidste - været en god forretning for KFK. Og det er mærkeligt at tænke sig, at det ikke er mere end tre år siden, KFK havde historiens bedste resultat, funderer han.

- Derfor kan vi jo nok føle, at det er ting, vi ikke har haft indflydelse på, der nu nedlægger vore arbejdspladser.

- Andre steder end i KFK har man haft en meget lavere grad af produktudvikling. Faktisk er det, man her laver, i stedet en slags produkttilpasning, hvor man hellere indretter sine produkter efter konkurrenterne og konkurrencesituationen end medvirker til at skabe noget nyt.

Helt ind i nogle af kvægbrugets rådgiverkredse støttes et lignende synspunkt.

- Med lukningen af KFK forsvinder en af udviklingsdynamoerne indenfor kvægfodring, siger kvægbrugskonsulent Anna Mette Ugelvig, Sønderjysk Landboforening i Løgumkloster.

- Selv i landbrugets etablerede rådgivningssystem er der så småt ved at være gehør for »no cure, no pay« princippet. Forstået på den måde, at skaber rådgivningen ikke økonomiske resultater for landmanden, skal han heller ikke betale for den.

- Farm Management konceptet kan bedst beskrives som systematisk ideflytteri. I og for sig er det ikke noget nyt og mange konsulenter har haft sådanne egenskaber. Blot har det ofte været meget bundet til den enkelte person, og det var det, Farm Management skulle sætte i system og dermed gøre mindre personafhængig.

- Man kan ikke eje en medarbejder på samme måde, som man kan eje et system. Desværre ønsker de nye ejere ikke at eje et system, der kan virke konkurrerende mod det etablerede rådgivningssystem. Det er grunden til, at man lukker for Farm Management tankegangen, er Carsten Brogaards analyse af situationen.

- Man må jo undre sig, når ejerne af to ellers sammenlignelige besætninger med tilsyneladende samme teknologi, staldsystem og foder alligevel har 300.000 kroner i forskel i deres indtjening.

- Generelt er jeg helt sikker på, at 70-80 procent af forklaringen altid ligger i management. Men når det er sagt, kræver det også en ganske betydelig analyse, før man kan finde frem til lige præcis de faktorer, der er udslagsgivende. Vi kalder det »datamining«, når man ved hjælp af omfattende datamængder skal afdække årsager og sammenhænge, forklarer Carsten Brogaard.

- Skal dette arbejde gøres effektivt, kræver det et veludviklet rådgivningssystem som det, vi havde under udvikling med Farm Management konceptet. Og dermed mere end en enlig privatpraktiserende rådgiver kan tilbyde.

- Mit bud er derfor, at vi om et stykke tid helt sikkert vil se, at Farm Management ideen bliver genopfundet under en anden betegnelse. For det virker, er hans overbevisning.

- I KFK har vi, lidt ubeskeden, været i stand til at føde nogle skæve ideer, som vi efterfølgende har fulgt til dørs. Dels i samarbejdet med rådgivere og ikke mindst i samarbejde med Foulum, hvor vi i flere tilfælde har været med til at finansiere udviklings- og forskningsopgaver, siger den tidligere KFK-produktudviklingschef Carsten Brogaard.

- Dernæst har vi haft et samarbejde med 25-30 malkekvægsbesætninger, hvor vi i forvejen laver periodefoderkontrol. Det er i den kreds, vi hver gang har kunnet vælge egnede besætninger ud for at gennemføre forsøg med de ting, vi har ønsket at få større viden omkring. Ikke mindst er landmandens egen motivation og bedriftens pålidelighed med hensyn til dataregistrering en vigtig faktor for os, når vi udvælger værter til forsøgene.

- I den hårde konkurrence i foderstofindustrien når man kun de laveste foderpriser ved ensidigt at anvende de allerbilligste råvarer, der ikke altid lever op til de kvalitetskrav, man bør stille. Her tror jeg folk glemmer, at blot fem kroner i merpris for 100 kilo kraftfoder kan gøre uendelig meget.

- Bevæger man sig blot en klasse højere op, får man utroligt meget mere for pengene. Det er som at skifte fra en Trabant til en Passat, siger produktudviklingschefen, der dog heller ikke mener, de allerdyreste foderblandinger altid giver fuld valuta for pengene.