Arla vil ekspandere i Østeuropa

Arla Foods vil også have en bid af den østeuropæiske kage.

Mejerikoncernen står således på spring til at opkøbe lokale mejerier i lande som Tjekkiet, Ungarn og Polen, hvor man allerede har et mejeri, der producerer 5.000 ton ost årligt.

Samtidig vil man satse på at øge eksporten af højtforædlede produkter fra Skandinavien til markederne mod øst. Dette skal blandt andet ske i samarbejde med de internationale detailhandelskæder, Arla allerede samarbejder med i andre lande. Alt i alt ventes omsætningen i Østeuropa at blive tidoblet i løbet af de kommende fem år.

Den dansk-svenske mejerikoncern sætter sin lid til, at specielt ostemarkedet mod øst vil vokse voldsomt i de kommende år. Forventningerne bygges blandt andet på en tysk analyse, som ifølge mejerikoncernen viser, at forbruget af ost i de østeuropæiske lande i løbet af seks år vil stige med 1,5 kg pr. indbygger.

Forbruget af drikkemælk ventes derimod at falde, mens smørforbruget skulle forblive stabilt i takt med, at levestandarden i Østeuropa nærmer sig vestlig standard.

- Vi har endnu ikke fremlagt konkrete planer for repræsentantskabet. Men i bestyrelsen har vi drøftet vores fremtid i Østeuropa flere gange, oplyste han på et pressemøde mandag i Viby, hvor administrerende direktør Jens Bigum kunne forsikre:

- Vi går ikke ud og spørger vore ejere om store beløb til ekspansionen i Østeuropa. Den skal holdes inden for de økonomiske rammer i de eksisterende strategiplaner.

Jens Bigum erkendte samtidig, at det ikke er nemt at ekspandere på nye og ukendte markeder.

- Vi ved godt, det er mere besværligt at udvikle sig i udlandet end på hjemmefronten. Det har vi blandt andet oplevet i Mellemøsten. Der var starten hård. Men i dag tjener vi gode penge i den region, sagde han og tilføjede:

- Jeg føler, vi har repræsentantskabets forståelse for, at det kan være vanskeligt at komme i gang på nye markeder. Men det gælder altså om at komme i gang i Østeuropa, før det er for sent, og mens det er muligt at handle til fornuftige priser.

- Vi venter en svagt faldende mælkepris i dette mejeriår. Der skal endda løbes endog meget stærkt, hvis vi skal kunne opfylde det lagte budget, erkender administrerende direktør Jens Bigum.

Han begrunder udsigten til de faldende priser med svage konjunkturer rundt om i verden.

- Dem skal der meget til at udligne. Det må vi erkende. Og selvom vi hele tiden produktudvikler, er vores forædlingsdel jo ikke bare en pengemaskine.

»Vi får ikke 261 øre for vores mælk, fordi der i beløbet er sat penge af til konsolidering og genkonsolidering«, påpegede andelshaver Vagn Klitgaard, Byrsted ved Nibe, i sidste uges Effektivt Landbrug. Også i Landsbladet har der været rejst kritik af Arla’s udmelding om de 261 øre.

Men kritikken afvises af Arla-toppen, der ifølge eget udsagn blot gør, som man plejer:

- Det, vi melder ud, er virksomhedens evne til at tjene penge. Det er rigtigt, at den enkelte landmand afregnes forskelligt. Men det er ærligt, det vi gør, og det vil blot skabe mere forvirring, hvis vi begynder at melde en masse forskellige tal ud. Derfor gør vi, som vi plejer.

- Og lad mig understrege, at vi ikke har nogen som helst interesse i at misinformere om afregningen, pointerede næstformand Knud Erik Jensen på sidste uges pressemøde.

Administrerende direktør Jens Bigum ærgrede sig også over kritikken. Men pointerede, at det er svært at finde et bedre udtryk end »netto ab ejendom«, når virksomhedens indtjeningsevne skal på tryk.