Vil lave alkohol fra halm

Elsam er vært for et stort EU-støttet udviklings- og forskningsprojekt, der skal klargøre, om det er muligt at komme tæringsproblemerne i halmkedlerne til livs. Og tilmed få en betydelig alkoholproduktion i tilgift.

Hvis man ud af et ton halm kan skabe 100 liter alkohol (bioetahanol) og restproduktet blot bliver endnu mere velegnet til afbrænding i kraftværkernes kedler, rejser det store perspektiver.

Det er blandt andet baggrunden for, at fire danske og henholdsvis en engelsk og en spansk aktør nu starter et godt treårigt forsknings- og udviklingsprojekt med EU-støtte.

De danske deltagere er, udover Elsam A/S som hovedbidragyder, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Forskningscenter Risø og udviklingsfirmaet Sicco K/S.

Elsams store interesse i projektet skyldes ikke mindst de vanskeligheder, afbrænding af halm i kraftværkerne volder, fordi halmens indhold af kaliumklorid tærer hårdt på kedlerne.

- Man kan ikke forestille sig, at det kan lade sig gøre at opbygge et rentabelt anlæg, der kan håndtere mindre end 50.000 ton alkohol om året. Det betyder i runde tal, at 500.000 ton halm eller, hvis man bruger helsæd, 200.000 ton skal gennem processen.

- Det begrundes ikke mindst med de betydelige anlægsomkostninger, der er nødvendige for at håndtere de store halmmængder. Og da den største fraktion er den tørrede fibermasse, som uden vanskelighed kan afbrændes som tilsatsbrændsel på kraftværker, kommer også pilotanlægget til at ligge ved et af de eksisterende værker, der i dag modtager halm, siger ingeniør Charles Nielsen fra Elsam.

- Hvis der på et tidspunkt skal investeres i så store anlæg, er det vigtigt at vide, om teknologien fungerer. Derfor skal vi nu bevæge os fra laboratoriet til et pilotanlæg, der kan køre med op til et ton halm eller svarende til cirka 100 liter alkohol i timen.

- Mange landmænd kender allerede nu lidt af den effekt, der opstår, når halmen ligger på marken og får regn, før det bjerges. Derved udvaskes en del af det kaliumklorid, der tærer halmkedlerne.

- Her skal udvaskningen blot ske under en slags trykkogning, hvorefter vi, populært sagt, skal anvende vaskevandet til alkoholfremstilling ved hjælp af en fermenteringsproces (hurtigere end traditionel gæringsproces, red.) med særlige mikroorganismer i det såkaldt termofile område (65-70 grader).

En anden mulighed er i øvrigt at inddampe det organiske stof til en melasse, der kan anvendes som kvægfoder, forklarer Charles Nielsen.

I et videre perspektiv kan processen eventuelt også anvendes til behandling af husholdningsaffald, som derved med en langt større virkningsgrad end den nuværende direkte afbrænding som vådt affald, kan omsættes til energi.

Den spanske partner i projektet er energiselskabet EHN i Pamplone i Navarra-provinsen. Her er man nu i gang med at undersøge mulighederne for at udbygge et nuværende konventionelt halmforbrændingsanlæg til elproduktion baseret på 150.000 ton halm årligt til et bioethanolanlæg.

Nu overvejer EHN at udbygge anlægget til at kunne behandle 400.000 ton helsæd i bigballer til cirka 100 millioner liter ethanol og derved øge elektricitetsproduktionen pr. ton.

Læs også