Sæt turbo på strukturviklingen på uddannelsesområdet

Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere mener ikke, at der på sigt er basis for at opretholde to parallelle uddannelser. Reelt er der ikke behov for mere end 5-7 større uddannelsescentre, som udbyder landbrugsuddannelsen og arbejdsmarkedsuddannelser herhjemme.

Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere er principielt enige i mange af de tanker, som Martin Merrild giver udtryk for. Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere ser dog gerne, at der sættes »turbo« på strukturudviklingen på uddannelsesområdet - bl.a. for at få en bedre udnyttelse af ressourcerne.

I artiklen anføres det bl.a., at uddannelserne på landbrugsskolerne og de tekniske skoler supplerer hinanden godt, samt at det er vigtigt at have en skræddersyet uddannelse og en uddannelse for de målrettede.

Det er vigtigt at bemærke, at landbrugsuddannelsen på de tekniske skoler, som anført i artiklen, kun er et alternativ til landbrugets grunduddannelse og dermed ikke et alternativ til landbrugets overbygningsuddannelser.

Det er også Land- og Skovbrugets Arbejdsgiveres opfattelse, at landbrugsuddannelsen på de tekniske skoler har en bedre og mere fleksibel indgang end uddannelsen på landbrugsskolerne.

Efter som en større del af eleverne på landbrugsskolerne og på de tekniske skoler kommer fra byerne, og dermed ingen kendskab har til erhvervet, synes der at være et stigende behov for den fleksible indgang til uddannelsen.

Samtidig viser det store frafald i starten af uddannelsesforløbene, at eleverne ikke er så målrettede i deres valg af uddannelse som antaget.

Det er derfor arbejdsgiverforeningens ønske, at der etableres en uddannelse, som indeholder de bedste dele og evt. særlige kvaliteter fra begge uddannelser. Herved bibeholdes de nuværende fordele ved at have to parallelle uddannelser. Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU-kurserne) skal i forbindelse hermed knyttes tættere til erhvervsuddannelsen.

Arbejdsgiverforeningen mener ikke, at der er behov for mere end 5-7 større uddannelsescentre, som udbyder landbrugsuddannelsen og arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-landbrugskurser).

Dog kan der i forbindelse hermed være behov for et antal satellitskoler, som udbyder de første skoleforløb i erhvervsuddannelsen, hvilket vil sikre et bedre rekrutteringsgrundlag. Disse centre kan omfatte både landbrugsskoler, tekniske skoler, kombinationsskoler eller skoler med tætte samarbejdsrelationer - eksempelvis landbrugsskoler og tekniske skoler.

Tilsvarende vil der kun blive behov for ét sekretariat til at varetage opgaver for udvalget og opgaver i henhold til bekendtgørelse m.m., herunder opgaver i forbindelse med godkendelse af praktikpladser og dispensationsansøgninger.

Ved at stå sammen i det videre arbejde kan vi få etableret overskuelige og skræddersyede uddannelser, der passer både de unge og erhvervet, vi kan arbejde mod færre men bedre skoler, og vi kan skabe et positivt samarbejde mellem interessenterne i uddannelsessystemet på en bedre måde end i dag.

Lad os arbejde videre sammen om at nå disse mål.

Men i modsætning til Bønløkke mener de fire parter bag landbrugsuddannelsen - Landboforeningerne, Dansk Familielandbrug, Landboungdommen og Danske Landbrugsskoler - ikke, at løsningen er centralisering til én faglig uddannelse og 5-7 uddannelsescentre.

Vi mener tværtimod, at der er brug for to stærke uddannelser, som giver de unge et reelt valg: En landmandsuddannelse for de der er målrettede, og ved at de vil uddanne sig til selvstændig landmand eller funktionær i landbruget. Og en jordbrugsuddannelse for de mere søgende, som ønsker at arbejde med noget indenfor det grønne område.

Finansloven og aftalen om erhvervsuddannelserne, som undervisningsminister Ulla Tørnæs har forhandlet på plads, bekræfter og styrker landbrugets indsats og mål.

Aftalen indebærer, at landbrugsuddannelsen bliver fleksibel, idet det nuværende obligatoriske 8 ugers modul fremover kan varieres fra 4-16 uger alt efter den unges baggrund og ønsker. Altså netop den fleksibilitet, som Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere efterlyser.

Vores eneste betænkelighed ved aftalen er, at Undervisningsministeriets nye tilskudssystem belønner de store skoler på bekostning af de små. Det kan forcere strukturudviklingen, så vi ikke får det brede regionale udbud af uddannelser.

Denne direkte indflydelse og adgang til ministeren og hendes embedsfolk er værdifuld og helt nødvendig.

I det nye udvalg har såvel de nuværende fire organisationer som SiD og Land- og Skovbrugets Arbejdsgiverforening plads. Dermed kan vi forhåbentlig fortsætte og forstærke det positive samarbejde mellem alle interessenterne i uddannelsessystemet. Det er en fordel ikke mindst nu, hvor vi skal sikre, at AMU-landbrugskurserne bliver en del af uddannelsestilbuddene på de tekniske skoler og landbrugsskolerne.

Lad os derfor arbejde sammen om disse mål – for de unges og erhvervets skyld.

Læs også