Haven i højsædet
Et samarbejde mellem Skovdyrkerforeningen Fyn og Dansk Naturanlæg åbner nye muligheder for fynboer, som gerne vil have kønnere omgivelser.
Selv om nogle med en let omskrivning af et kendt ordsprog holder på, at »kun en tåbe frygter ikke haven«, så kan de fleste jo, når det kommer til stykket, godt lide at bo i kønne omgivelser.
Men uanset om man bor i et parcelhus, på en gård eller på et gods, så kan etableringen og/eller vedligeholdelsen af et haveanlæg af en hvilken som helst størrelse for mange mennesker forekomme som en helt uoverskuelig og uoverkommelig opgave.
Heldigvis er der hjælp at hente. Blandt andet hos et nyt samarbejde mellem de fynske skovdyrkerforeninger (som nu er fusioneret under navnet Skovdyrkerforeningen Fyn, red.) og firmaet Dansk Naturanlæg.
Dansk Naturanlæg er en sammenslutning af de to gamle familiefirmaer, Johansens Planteskole og Tefax. Sidstnævnte startede i 1985, og indehaverne er gårdejer Hans Peter Bjerrisgaard og dennes søn, Jesper Bjerrisgaard, der er jordbrugsteknolog med speciale i landskab og anlæg. Firmaet har hjemme i Egeskov ved Fredericia, men har for nylig startet en fynsk afdeling med basis på Skrillingegaarden ved Middelfart, hvorfra Dansk Naturanlægs fynske aktiviteter udgår.
- Vi har længe haft ønske om også at komme »ind i haven«, fortsætter Klaus Kristensen. Og det er der nu mulighed for i kraft af det samarbejde, som vi her i sommer har indledt med Dansk Naturanlæg.
- Vi har allerede lavet nogle projekter sammen. Det foregår på den måde, at vi sammen tager ud og ser på de ejendomme, hvor man ønsker at få anlagt, omlagt og/eller vedligeholdt haveanlæg eller forskellige beplantninger.
- Derpå laver vi en plan, og her er der alle muligheder – lige fra den helt store omfattende plan og til de helt enkle ting, som blot kræver en tegning eller et grundrids. Og tilsammen råder vi over en stor styrke af medarbejdere, som kan sættes ind til udførelse af de ønskede opgaver.
- I planlægningsfasen har vi mulighed for via et avanceret computerprogram at visualisere planer og ønsker. Det vil sige, at vi på en pc kan vise, hvordan anlægget – det vil sige have, plæner, bassiner, buske og træer, beplantning omkring eksisterende eller fremtidige bygninger - vil komme til at se ud om et år, om 10 år eller på et hvilket som helst andet tidspunkt – i sol, skygge, om aftenen o.s.v.
- Visualiseringen har vist sig at være et godt »værktøj« i planlægningen, idet de fleste normalt har svært ved at forestille sig, hvordan det færdige projekt vil komme til at se ud, påpeger Jesper Bjerrisgaard. På computeren kan man flytte rundt med både beplantninger og bygninger, indtil man når det ønskede resultat. Det gør anlægget af for eksempel en have både lettere og billigere.
- Under læplantningsloven kan der gives tilskud til beplantning ved »tekniske anlæg«, hvorimod man ikke kan få tilskud til haveanlæg. Alligevel vælger stadig flere at benytte sig af såvel rådgivning som praktisk bistand til anlæg eller omlægning af haver, parker og andre »grønne områder«.
- I hvert brev er der en pose med fire-fem agern, som folk kan så og dermed starte en ny beplantning i det små. Et egetræ er dog længe om at gro op. Men hvis det skal gå lidt hurtigere, behøver man blot at ringe til Skovdyrkerforeningen Fyn (4041 3547) eller til Dansk Naturanlæg (7624 9900). Så kommer vi og tager en snak og laver eventuelt en tegning. Vi er åbne for alt – på alle niveauer – både med hensyn til anlæg og pasning.
- Vi har folk, som kan de ting og har de maskiner, der skal til, - uanset om det gælder omlægning af et staudebed i en lille have eller en helhedsløsning for et gods - med indbygget aftale om pasning af park og gårdanlæg, slutter Klaus Kristensen.