Fortsætter med sukkerroer på Sjælland

Det høje dækningsbidrag gør udslaget for vestsjællandsk dyrker. Hertil kommer, at sukkerroer en god afgrøde at have med i sædskiftet.

Lukningen af Danisco’s Sukkerfabrik i Gørlev på Vestsjælland for et par år siden giver anledning til store overvejelser omkring fremtidig dyrkning af sukkerroer hos en række af de dyrkere, der lå i Gørlev-fabrikkens naturlige opland, og som i mange tilfælde har leveret til fabrikken i en lang årrække.

Henrik Skafte, Jerslev ved Kalundborg, har en sukkerkvote svarende til cirka 30 hektar sukkerroer og har besluttet sig for at holde fast i sukkerroerne. Det gør han, selvom Danisco Sugar efter hans opfattelse tydeligvis arbejder målrettet på at koncentrere så stor en del af sukkerroedyrkningen så tæt som muligt på sine tre tilbageværende sukkerfabrikker i henholdsvis Nakskov, Nykøbing Falster og Assens, så sukkerroedyrkningen på Vestsjælland mindskes i omfang.

- Når vi har besluttet os for at fortsætte med sukkerroedyrkning, er forklaringen den høje og meget sikre bruttoindtægt på typisk omkring 19.000 kroner pr. hektar, som resulterer i et dækningsbidrag på lige under 10.000 kroner pr. hektar, siger Henrik Skafte. Han driver et meget alsidigt planteavlsbrug på cirka 400 hektar - inklusiv pasningsaftaler for 120 hektar - med en enkelt ansat.

- Her er sukkerroerne jo en rigtig god afgrøde at have med i sædskiftet. For eksempel giver en bygafgrøde efter sukkerroer normalt et højt udbytte. Hertil kommer, at der er en meget hård konkurrence imellem vognmændene om sukkerroetransporterne her fra egnen, og det mindsker selvfølgelig transportudgifterne - til glæde for os dyrkere, føjer Henrik Skafte til.

Han frygter dog, hvad der vil ske, når den nuværende europæiske sukkermarkedsordning ophører.

- Det er jo langt bedre at producere under denne ordning end eventuelt at skulle til at producere på verdensmarkedsvilkår. Med hensyn til Danisco’s bestræbelser på at flytte mere sukkerroedyrkning fra vores område til Fyn og Vestlolland, har jeg den holdning, at de hellere burde koncentrere sig om at producere sukker og så lade landmændene selv finde ud af, hvor sukkerroerne skal dyrkes. Her ville det være et fremskridt at få samdyrkningsretten givet fri, siger Henrik Skafte.

Aagaard Gods ved Gørlev på Vestsjælland, kun få kilometer fra Danisco Sugar’s nu lukkede Gørlev Sukkerfabrik, har leveret sukkerroer til denne fabrik, lige siden den blev startet i 1912. I mange år har godset hørt til blandt de allerstørste leverandører til fabrikken.

I år er Aagaard’s sukkerkvote på 580 tons polsukker inklusiv forpagtninger - fordelt på kun 62 hektar, da placering af flydende gødning i sukkerroerne har øget udbyttet med 7-8 procent. Men nu er det måske snart slut efter 90 år med sukkerroer på det vestsjællandske gods, hvorfra der drives i alt 367 hektar plus 145 i forpagtning med en enkelt fast medarbejder samt en elev.

- Det rammer hårdt, når EU uden varsel sænker kvoten med syv procent på så sent et tidspunkt, at vi ikke har nogen chance for at reducere vort sukkerroeareal tilsvarende og få tilsået det pågældende areal med andre afgrøder, der kunne have givet et højere dækningsbidrag. Det her giver jo mange C-roer til en lav pris, forklarer Gregers Hellemann og hans fader, John Hellemann, der driver godset i et I/S.

- Vi er også meget utilfredse med, at man via regulering af handelen med sukkerkvoter arbejder på at flytte flest mulige sukkerroer til Fyn og Lolland-Falster af hensyn til transportomkostningerne.

Når de farer så hårdt frem, tror jeg, det skyldes, at de på sigt ønsker at fjerne transporttilskuddet, som er til stor gavn for de dyrkere, der ligger tættest på fabrikkerne. Og dét bliver svært at ændre på, da dyrkerne på Lolland-Falster jo er meget stærkt repræsenteret i bestyrelsen for Danske Sukkerroedyrkere, siger Gregers Hellemann.

Han vurdere samtidig, at Aagaard’s situation helt tydeligt er blevet forværret efter Danisco’s overtagelse af sukkerfabrikkerne.

- Egentlig ville det passe os allerbedst, hvis vi kunne få lov til at sælge det halve af vores sukkerkvote, for det ville passe bedre ind i vores sædskifte, da vi i øjeblikket kører med sukkerroer hvert fjerde år. Men det tillader reglerne ikke.

- Så stort, at vi har tre marker, hvor det er umuligt at dyrke sukkerroer. Problemet startede, da jeg på forsøgsbasis afprøvede nogle nye stammer tilbage i 1960’erne, forklarer John Hellemann.

- At der er mange interesser på spil i diskussionen om transporttilskuddet illustreres også af, at sukkerroedyrkere, der også har kvæg, har mulighed for at få billigt roeaffald med retur, så de får mere ud af deres transportpenge, forklarer han.

- Med de kornpriser, vi har i øjeblikket, er det godt nok et spil i lotteriet at kvitte sukkerroerne. Til gengæld er roerne unægteligt en både arbejdskrævende og omkostningstung afgrøde - cirka dobbelt så dyr som eksempelvis hvede. Det er også acceptabelt, så længe vi har den nuværende gode sukkerpris. Men hvis vi en dag kommer til at producere til verdensmarkedspriser, går økonomien selvfølgelig helt i stykker, siger John Hellemann.

En vigtig problemstilling i overvejelserne om fortsat sukkerroedyrkning er netop faldet på plads, nemlig at sælgerne ikke vil blive beskattet af provenuet for salg af sukkerkvote.

Koncerndirektør Mogens Granborg, Danisco Sugar, ønsker ikke at kommentere den klage, som Sjællandske Landboforeninger har indgivet til Konkurrencestyrelsen over selskabet.

- Jeg vil blot sige, at vi ikke har modtaget en eneste klage fra nogen roedyrker over den aftale, som vi har indgået med roedyrkernes organisation, Danske Sukkerroedyrkere, siger han.

I en fælles pressemeddelelse fra den 4. oktober underskrevet af Mogens Granborg og Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, udtaler Mogens Granborg, at Danisco Sugar hverken kan eller vil tvinge roedyrkerne til noget som helst.

- Men set med samfunds-briller er vi da ikke totalt ligeglade med, at nogle af de sukkerroer, vi modtager, skal transporteres over meget store afstande, da det er spild af ressourcer, siger Mogens Granborg.

Blandt nogle menige vestsjællandske sukkerroedyrkere gives der udtryk for en vis undren over, at det udelukkende er Danisco Sugar, skytset rettes imod i klagen. Der peges på, at der trods alt er tale om en aftale indgået i fællesskab mellem Danisco Sugar og Danske Sukkerroedyrkere. Årsagen vurderes at være, at det skønnes lettere at komme igennem hos Konkurrencestyrelsen med en klage over et selskab, der har monopol på sit område.

- Det er da irriterende, at vestsjællandske sukkerroedyrkere for eksempel ikke kan købe kvote, og at man helt åbent sigter mod at flytte mere sukker til først og fremmest Fyn. Danisco betaler forskellen på øst- og vestprisen pr. ton polsukkerkvote på 750 kroner - for en mængde på 21.000 tons. Det tankevækkende i denne sag er, at der ikke sidder en eneste sjællænder i bestyrelsen for Danske Sukkerroedyrkere, så reelt repræsenterer bestyrelsen og dens forhandlingsudvalg de dyrkere, der er købere i denne situation, lyder det fra dyrkere i det vestsjællandske område.

- At nogle har været opmærksomme på denne problemstilling tidligere, bekræftes af, at der har været fremsat forslag om at ændre strukturen i dyrkerforeningerne. Disse forslag faldt imidlertid ikke i god jord, som det udtrykkes.

Set udefra tegner der sig et billede af alvorlige interne interessemodsætninger blandt sukkerroedyrkerne. Krigen om sukkerkvoterne er brudt ud.

Den nu lukkede Gørlev Sukkerfabriks historie går tilbage til 1912, hvor den blev startet af den driftige godsejer Carl Lawaetz under navnet Sukkerfabrikken Vestsjælland.

Dermed kom der også gang i sukkerroedyrkningen på Vestsjælland, som sammen med fabrikken fik betydelig beskæftigelsesmæssig og dermed også økonomisk betydning for egnen. Ligesom på Lolland-Falster blev der med årene etableret et finmasket net af små, smalsporede roebaner, som eksisterede helt frem til begyndelsen af 1960’erne.

En række sammenfaldende uheldige omstændigheder betød imidlertid, at Sukkerfabrikken Vestsjælland i 1934 måtte sælges til De Danske Sukkerfabrikker, i dag Danisco Sugar.

Da Danisco Sugar efter 1999-kampagnen lukkede Gørlev Sukkerfabrik, vakte det uro blandt egnens sukkerroedyrkere. Tiden skal vise, hvordan dette skridt kommer til at påvirke sukkerroedyrkningen i det vestsjællandske område - noget tyder på, at den på sigt vil falde.

Forskellige forsøg på at finde frem til en alternativ udnyttelse af de store fabriksbygninger har endnu ikke båret frugt. Derimod har fem vestsjællandske kommuner indrettet en fælles skatteforvaltning i fabrikkens tidligere administrationslokaler.

Læs også