Hård kamp på rådgivningsfronten

Patriotisk Selskab kan igen i år notere vækst i antallet af nye medlemmer. Men konkurrencen om at rådgive fremtidens landmænd bliver hård, siger selskabets direktør.

Når Nordvestfyn og Agrogården for alvor får kørt deres rådgivningsapparater i stilling, bliver kampen om at rådgive de fynske landmænd yderligere skærpet i forhold til i dag.

Det forudser direktøren for Patriotisk Selskab, Jørgen G. Jørgensen, der igen i år kan notere fremgang i foreningens medlemsskare, selv om Landboforeningerne fra juni sidste år til juni i år generelt har mistet fire procent af deres aktive medlemmer.

Patriotisk Selskab har i samme periode øget antallet af aktive medlemmer fra 576 til 588. Nettotilgangen på 12 - svarende til lidt over to procent - dækker over et ret stort udsving, idet foreningen har fået omkring 25 nye medlemmer - fortrinsvis fra Østjylland og Midtsjælland - mens der er forsvundet 10-15 stykker i kraft af den almindelige strukturudvikling. Det samlede medlemstal, inklusiv passive og firmamedlemmer, er steget fra 908 til 932.

Fremgangen svarer ikke helt til foreningens målsætning, der opererer med en årlig vækst på fire procent. Alligevel fastholder Patriotisk Selskab de fire procent som pejlemærke.

- Vi vil hellere formulere nogle ambitiøse mål, som vi så når mere eller mindre, end sætte nogle nemme mål så vi hvert år kan klappe os selv på ryggen og sige »det var vel nok flot!«, siger Jørgen Jørgensen, der understreger, at fortsat vækst er nødvendig for at fastholde dynamikken i selskabet.

- Ingen ved, hvordan tingene udvikler sig, når den fynske struktur med tre rådgivningsselskaber er helt på plads. Det vil sige, når Nordvestfyn flytter til Vissenbjerg, og Agrogården er færdige med at udbygge i Ringe, siger Jørgen Jørgensen, som peger på, at det fynske rådgivningsbillede særligt har ændret sig, efter at fusionen mellem de syv landboforeninger faldt til jorden, og der blev dannet to nye rådgivningsselskaber.

- På overfladen skal Nordvestfyn og Agrogården optræde, som om de stadig er kolleger. I virkeligheden er de langt mere konkurrenter til hinanden, end de er med os. Derfor bliver det spændende at se, hvordan tingene udvikler sig, når de er kørt helt i stilling, siger Jørgen Jørgensen, der forudser en knivskarp konkurrence - både på Fyn og på landsplan, hvor der indenfor de sidste fire-fem år er forsvundet 20 ud af omkring 70 rådgivningsudbydere.

- Der bliver færre og færre landmænd, og deres forståelse for, hvor stort et rådgivningsapparat der samlet set skal holdes kørende, vil være lille. Og det er fair nok. I sidste ende er det dem, der skal betale, siger direktøren.

- Landbrug kommer mere og mere til at ligne andre former for virksomheder. Det vil sige virksomheder, der skal have deres egen individuelle strategi, som passer præcist til den enkelte bedrift, for eksempel ud fra jordbundsforhold, kompetencer, geografisk placering, bygningsmasser, økonomisk situation og hvad den enkelte landmand har lyst til, siger han.

- Den gamle strategi, tilføjer Jørgen Jørgensen, har virket godt og er en af de væsentligste årsager til, at dansk landbrug på mange områder stadig er i front. Man har været gode til at få hele systemet til at virke, så man hurtigt kunne få forskningsresultaterne ud til folk.

- I gamle dage kunne en landmand, stor eller lille, klare sig ved at være nogenlunde dygtig, nogenlunde flittig - og så ellers gøre som de andre gjorde. I dag er det nødvendigt med en individuel strategi, hvis landmanden skal have noget ud af det meget pressede marked. Og det er i virkeligheden den helt store udfordring til den nuværende generation af landmænd, siger Jørgen Jørgensen, som peger på, at det griber dybt ind i rådgivningen.

Rådgivningen skal være meget konkret. Konsulenterne kan ikke længere nøjes med at tage en meddelelse fra Skejby og så fortælle landmanden det, der står i den. Det behøver den moderne landmand ikke en konsulent til. Det har han allerede læst på nettet.

- Den moderne landmand har brug for en sparringspartner, og det giver en helt anden form for rådgivning, som stiller krav om en høj grad af tværfaglighed, siger Patriotisk Selskabs direktør og tilføjer, at alle har snakket om tværfaglighed og helhedsorienteret rådgivning de sidste ti år, men kun få har leveret varen.

- Det gør vi heller ikke på alle fronter. Men vi stræber efter det. Og når Patriotisk Selskab kan tiltrække nye medlemmer, er det ikke kun, fordi vi ligger rigtigt i markedet og henvender os til den brugstype, der bliver flere af. Det er også, fordi vi i praksis vil gøre en forskel og levere en sammenhængende rådgivning - ikke kun som enkeltmandspræstationer, men også som »system«, siger Jørgen Jørgensen.

Læs også