Avlsfolk lægger pres på dansk BSE-politik

I jersey- og SDM-kredse er man betænkelige ved det håndfaste danske princip om, at alle dyr fra en BSE-ramt besætning slås ned. Avlsmæssigt og etisk er det uhensigtsmæssigt, lyder det fra avlsfolk, som arbejder på ændringer.

I avlskredse ser man med stigende bekymring på den danske BSE-politik. En politik der kort og godt går ud på, at alle dyr fra en kvægbesætning, hvor et dyr har fået konstateret BSE, (kogalskab) slås ned.

- Set fra et kvægavlsmæssigt synspunkt, er det ikke hensigtsmæssigt, at alle dyr i en BSE-besætning slås ned. Og det etiske aspekt har vi det også lidt vanskeligt med. Det må jeg indrømme, siger SDM - Dansk Holstein’s formand, Peder Laustsen, Ribe, til Effektivt Landbrug.

Peder Laustsen pointerer, at det efter kvægavlsfolkenes vurdering vil være tilstrækkeligt at slå den såkaldte fødselskohorte ned i en ramt besætning. Det vil sige de dyr, som er et år yngre og et år ældre end det dyr, der har fået konstateret BSE.

Også Dansk Jersey’s formand, Uffe Gottschalk Jensen, Vonge, er principielt betænkelig ved, at alle dyr i en BSE-ramt besætning slås ned.

- Vi er i gang med drøftelser med Dansk Kvæg. Tingene går i den rigtige retning , og dialogen får flyttet nogle ting. Men vi har lovet hinanden, at vi ikke melder noget konkret ud. Men arbejdet går i den rigtige retning, så meget kan jeg sige, lyder det fra jersey-formanden.

- Det handelsmæssige spiller selvfølgelig en rolle, som vi ikke kan og skal overse. Men de handelspartnere vi har, som ønsker alle dyr fra BSE-ramte besætninger fjernet – eksempelvis kunderne i Saudi-Arabien – dem kan vi måske få i dialog. Og måske kan vi opnå forståelse for en ændring af vores BSE-politik.

- Jeg skal gerne indrømme, at det her er vanskeligt, og at der er store summer på spil. Men vi må som kvægavlsfolk klart opfordre til, at man prøver at få nye handelsaftaler i stand, som betyder, at ikke alle dyr fra en BSE-ramt besætning skal slås ned.

- Vi har forståelse for, hvis noget sådant ikke er muligt. Derfor vil vi også i sidste ende acceptere en uændret politik. Men når vi ser det med kvægavlsbrillerne på, er den førte BSE-politik ikke hensigtsmæssig. Det er vi nødt til at slå fast, slutter Peder Laustsen.

Han pointerer blandt andet, at fødselskohortemodellen, hvor alene dyr, som er et år ældre og yngre end det smittede dyr, slås ned, er baseret på, at smitten sker i første leveår.

Han påpeger videre, at der i England er set eksempler på dyr, hvor BSE kommer i udbrud efter 12-14 år, og hvor dyret antageligt er smittet langt senere end første leveår.

Willeberg refererer samtidig til undersøgelser, som viser, at hvis ét dyr har været smittet, er risikoen for BSE ved andre dyr i besætningen op til 40 gange større.

Endelig har Danmark med foreløbig otte BSE-tilfælde et for spinkelt erfaringsgrundlag til at gå bort fra den nuværende BSE-politik, pointerer Preben Willeberg.

Læs også