Høsten gennem 40 år

Lørdag den 21. september blev »Sønderby Bjerges fælles Høstgilde« afholdt for 40. gang. Jubilæumshøstgildet blev – ligesom de første 13 af de 40 høstgilder – afholdt i forsamlingshuset i Saltofte ved Assens.

I anledning af jubilæet havde arrangørerne bedt en af deltagerne gennem stort set alle årene, planteavlskonsulent N.K. Dalsgaard, Landbrugsrådgivningen NordVestfyn, fortælle lidt om høsten før og nu samt om udviklingen i landbruget i de forløbne år.

Landbrug Fyn har fået lov at »plukke« lidt i den tankevækkende beretning:

- Kloge folk – det er dem, der altid ved bedst – sagde, at det aldrig kunne lade sig gøre under danske forhold. Det var umuligt at få kornet tørt, så mejetærskerne ville aldrig få nogen væsentlig udbredelse i Danmark.

- Sådan gik det som bekendt ikke, mejetærskerne overtog i løbet af 15 år hele høstarbejdet i Danmark.

Derefter blev de læsset med håndkraft (nogle havde dog en sækkeløfter på traktoren), kørt hjem og i mange tilfælde båret op på loftet. Jo, det var dengang, sloganet om at rigtige mænd er landmænd, passede.

Ham på mejetærskeren, der skulle binde for sække, skulle rubbe neglene, hvis han skulle nå det på de maskiner, der kører i dag. De leverer fem sække eller mere pr. minut.

I dag leverer maskinen kornet i vogn, halmen snittes måske, samtidig registreres udbyttet det pågældende sted, vandprocenten måles, og det hele udskrives på et farvelagt kort. Jo, der er sandelig sket fremskridt.

Senere kom ballevognene til. Her begyndte man at læsse ballerne af i nogle stakke på marken, hvorefter de blev forket på vogn og kørt hjem. Det hørte dog hurtigt op. Der var åbenbart flere end mig, der syntes, at det var tåbeligt at læsse ballerne af på jorden, når de først var samlet op, så der skete ret hurtigt det store fremskridt, at man begyndte at køre hjem med ballevognene.

Her væltede man så ballerne af på jorden, hvorefter man kunne (kan – det foregår jo endnu) lægge dem på en transportør og få dem op på loftet. Men der var dog sparet en arbejdsgang.

I dag presses næsten al halm i baller à 2-600 kg, som håndteres med mekanisk grej.

Hvordan kunne man så egentlig nå det på den tid, der var til rådighed for høstarbejdet? Ja, vi var jo væsentligt flere om det på det tidspunkt. Jeg kan ikke det nøjagtige tal, men der var over 200.000 medhjælpere i landbruget for 40 år siden. I dag er der ca. 25.000.

Antallet af landbrug var i 1963, da Sønderby Bjerge første gang holdt fælles høstgilde, 180.000 mod de nuværende 55.000. I Sønderby Bjerge var der 22 selvstændige brug i 1963. I dag er der ni tilbage.

I år har vi haft en lille middelhøst og høstet omkring 8,5 mio. tons korn, så udbytterne er steget meget stærkt i de sidste 40 år – på trods af nedsatte kvælstofmængder og andre fortrædeligheder.

I de 40 år er det samlede landbrugsareal i Danmark reduceret med 400.000 ha fra ca. 3 mio. ha til nu 2,6 mio. ha. Det er i øvrigt godt 60 procent af Danmarks samlede areal. Kornarealet er faldet med 200.000 ha, mens arealerne med græs, roer m.v. er reduceret væsentligt. Desuden er der indført braklægning.

Produktionen af næringsstoffer i husdyrgødning er i øvrigt stort set uændret i perioden. Vi har godt nok øget antallet af svin, mens kvægbestanden er reduceret væsentligt, og vi har gennem ændret fodring reduceret mængden af næringsstoffer, der udskilles fra dyrene, meget væsentligt.

Når vi taler om de indre farvande, fjorde og vige og den slags, så er dansk landbrug den væsentligste leverandør af kvælstof. Udledningen hertil er i øvrigt reduceret med 30 procent i de sidste 10 år.

Det er bemærkelsesværdigt, at det er i de åbne farvande, at iltsvindet er opstået i år og ikke i de indre farvande. Alligevel skal landbruget have skylden.

Der er helt åbenlyst nogle, der har en interesse i at fastholde landbruget som den store synder. Det kunne jo også gå alvorligt ud over jobbet for mange miljøfolk, hvis man erkendte, at det hele nok ikke var så galt fat. Så der er stor interesse i at fastholde frygten.

- Får vi mon lov til at tage genteknologien i brug i fremtidens planteavl?

- En teknik, der - brugt med omtanke – kan give utrolig mange muligheder. For eksempel for at reducere brugen af kemiske midler til bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr meget væsentligt.

- Kan det lykkes at få taget dramatikken, følelserne og ikke mindst uvidenheden ud af debatten om genteknologien – og få brugt den med omtanke efter nogle regler og retningslinier, der tager hensyn til omgivelserne og etikken – så ser jeg virkelig store muligheder for fremskridt inden for planteavlen. Men lad os nu se!