Driftslederen er bedre lønnet end præsten

Der er ofte flere penge i at passe grise, end i at passe menigheden som præst i Folkekirken.

Det pointerer svineproducent og borgmester i Egvad Kommune, Kent Skaanning, Hemmet, over for Effektivt Landbrug.

- Som borgmester kan jeg jo se lønniveauet rundt omkring. Her kan jeg konstatere, at en dygtig driftsleder hos mig får mere i løn end den lokale præst. Og driftslederen får lidt mindre end skoleinspektøren. Så lønniveauet i landbruget kan vi godt være bekendt, påpeger Kent Skaanning.

Selv giver han sine mest betroede medarbejdere omkring 25.000-30.000 kroner om måneden i løn. De tre ledende medarbejdere har hver i sær hovedansvaret for svineproduktionen, den tekniske drift af gården, og for markdriften.

Svinechefen er landbrugstekniker af uddannelse. Markchefen har Grønt Diplom. Den tekniske chefs uddannelse vender vi tilbage til.

En gennemsnitsløn for en sognepræst vurderes af en kilde i »branchen« til at være cirka 28.000 kroner om måneden. Præstelønningerne er dog grundet forskellige tillæg og tilknyttede tjenesteboliger vanskelige at fastsætte. I statistikkerne svinger de da også mellem et niveau på cirka 21.000 kroner og op til 30.000 kroner om måneden alt efter, hvor på anciennitetsskalaen præsten står.

Uddannelse alene sætter dog ikke lønnen. Erfaring og resultater fra tidligere jobs er ofte mindst ligeså afgørende for lønniveauet.

- Mange af de helt unge har imidlertid helt urealistiske forventninger om, hvad de skal have i løn. Når vi snakker høj løn, taler vi altså ikke om Modul 2-elever. Så taler vi om folk, der kan noget, og som har bevist, at de kan noget.

- Det betyder også, at den enkelte medarbejders kvalifikationer – hvor de så end er erhvervet – spiller en stor rolle for lønniveauet. En af de dygtigste folk, vi har, er chefen for den tekniske afdeling. Han står blandt andet for driften af vort biogasanlæg. Den pågældende person er slagter af uddannelse, fortæller svineproducenten.

Hos Kent Skaanning ligger startlønnen for en faglært landmand typisk på 18.500 kroner om måneden. Men er man dygtig, og viser resultater, er 24.000 kroner om måneden ikke en umulighed på sigt for en person med en mellemlederstilling.

Der er ingen bonusordninger knyttet til stillingerne. Alt i alt har Kent Skaanning 13 mand i sit brød.

Konklusionen kommer fra svineproducent Kent Skaanning, som ikke vil være med til at gøre arbejdspladserne i landbruget til andenrangs arbejdspladser.

- Mon ikke der er nogen i landbruget, der har højere ambitioner på deres børns vegne end et staldjob på deres egen bedrift. Det tror jeg. Og det siger mig, at der er noget galt med de pågældende arbejdspladser, kommer det fra Kent Skaanning.

- Min ambition er at have branchens bedste folk. Mine folk skal ikke søge andre steder hen, fordi jeg ikke kan tilbyde gode nok forhold, siger han.

Han vurderer samtidig, at selve lønniveauet på en gård ikke er altafgørende for arbejdspladsens tiltrækningskraft over for nye medarbejdere. Og han ønsker heller ikke selv at indføre gigantgager.

- Men mine folk skal altså heller ikke forlade mig, fordi de kan få en væsentlig højere løn et andet sted. Hos os tror jeg imidlertid, det er en kombination af gode lønforhold og en spændende arbejdsplads, som hele tiden er under udvikling, der gør, at vi kan få de folk, vi har brug for, lyder slutvurderingen fra Kent Skaanning.

Kilder i branchen påpeger, at efterspørgslen efter landets dygtigste landbrugsdriftsledere nogle steder i landet har ført til, at landmændene »hugger« medarbejdere hos hinanden. Samme fænomen oplever landets håndværksmestre.

Akademikere i amter og kommuner kunne i gennemsnit hæve en månedsløn på godt 33.000 kroner i fjor.

Jordmødre, sygeplejersker og brandmestre havde gennemsnitslønninger på 26.000-28.000 kroner om måneden. Her spiller forskellige tillæg imidlertid en væsentlig rolle for den løn, den enkelte i realiteten havde med sig hjem.

En offentlig ansat agronom kunne i 2001 forvente at hæve en gennemsnitsløn på små 34.000 kroner hver måned, mens en skoleinspektør lå omkring 33.000 kroner om måneden. Skovfogedens løn lå typisk lige under skoleinspektørens, mens en præst i gennemsnit tjente 28.000 kroner om måneden i fjor. En togfører ansat i staten tjente typisk 25.000 kroner om måneden, mens posten fik cirka 22.000 kroner om måneden for sit job.

En landbrugsmaskinmekaniker tjener typisk 20.000-22.000 kroner om måneden. I landbruget vurderes det, at en ung fodermester typisk får 18.000-22.000 kroner i løn om måneden.