Svin gider ikke bare formålsløst at rode. Hvis interessen, og dermed den nyttige effekt af dyrets instinktive rodeadfærd skal fastholdes over længere tid for eksempelvis at forhindre halebid, må der være noget at rode efter. Og helst noget spiseligt.

Lige præcis hvor megen aktivitet, grisen vil udsætte sig selv for, for at opnå belønning i form af foder, strøelse, adspredelse eller social kontakt med de andre grise, arbejder professor Jan Ladewig på Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed ved Landbohøjskolen med at finde ud af.

- I bund og grund er grisene mere dovne, end vi havde forventet. Spørger vi for eksempel grisene selv, har de ikke særlig meget behov for at bevæge sig, siger han.

- Det er ingen kunst at skabe et paradis for grisene. Men målet med svinehold er jo at producere kød, slår professoren fast.

- For at finde de rimelige og nyttige kompromisser er det nødvendigt at vide, hvad grisene ønsker, hvis de selv kunne bestemme. Vi spørger simpelthen grisene, hvordan de vil have det i deres hverdag. Men det er jo ikke ensbetydende med, at grisene blot får det, som de vil have det.

- De rimelige kompromisser opstår i stedet blandt alle interessenter, der for eksempel er med i udviklingen af staldsystemer, producenternes ønsker om at producere kød til en rimelig pris og så videre.

- Når det gælder legeredskaber til grise, tror jeg nemt, udviklingen kan løbe ud ad et vildspor.

- Frem for legeredskaber, som kun har nyhedens interesse nogle få dage for grisene, må vi finde frem til en bedre og mere varig beskæftigelse. Her er der helt sikkert tale om strøelsesmateriale i en eller anden form, der som rodeadfærd kan fastholde grisenes interesse, fordi det er en del af dyrets fødesøgningsadfærd.

- Det viser sig for eksempel, at sand som strøelsesmiddel er det mindst attraktive, fordi det ikke er interessant at synke. Halm er et kendt og lettilgængeligt produkt, der også kan repræsentere noget spiseligt for dyret. Derfor er halm et interessant kompromis, selvom der i staldsystemerne også er en række ulemper forbundet med halm som strøelse, siger Jan Ladewig.

Der er dem, der cykler, og så er der dem, der cykler efter brød hos bageren. I det ene tilfælde for at få motion og i det andet tilfælde for at få noget mad.

Grise er også villige til at præstere noget for at få motion. Men de begiver sig med langt større iver ud i strabadser for at skaffe mad.

Det har professor på Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed ved Landbohøjskolen, Jan Ladewig, undersøgt og kan derfor opstille regler for, hvor meget besvær en gris vil lade sig påføre for at få forskellige former for belønning.

Med en vis beklagelse på menneskeracens vegne - vil nogen sikkert mene – må man konstatere, at der kan opstilles efterspørgselskurver på grisenes fornødenheder helt på linie med dem, forretningslivet opstiller for kundernes adfærd i butikkerne. Sammenhængen mellem en vare, dens pris og efterspørgselen hænger altså sammen og skaber et bestemt mønster, der i menneskeverdenen kaldes en efterspørgselskurve.

- Sætter man pris og efterspørgsel op på en såkaldt efterspørgselskurve, vil de to eksempler vise sig som henholdsvis en flad og en stærkt skrånende kurve, forklarer professor Jan Ladewig.

- Hos grisene har vi undersøgt i hvor høj grad, dyrene vil yde en indsats for at få henholdsvis foder, forskellige former for strøelse, social kontakt og blot opnå den tilfredsstillelse, bevægelse kan være.

Dermed kan der opstilles en regulær efterspørgselskurve for, hvor vedholdende grisen vil være i sin iver efter forskellige belønninger.

- Det viser sig ikke uventet, at grisen er særdeles vedholdende og vil »betale« næsten hvad som helst for at få føde. Omvendt viser det sig, at viljen til at yde en indsats for at få forskellige former for strøelse falder. Allermest falder dog lysten til at trykke på pladen i forsøgsopstillingen for at opnå social kontakt med andre grise. Og tilfredsstillelsen ved blot at få sig bevæget er ikke noget grise prioriterer højt, når vi spørger dem, forklarer Jan Ladewig.

- De er absolut ikke motionister af lyst.

- Man kan sige, at vi nu kan sammenligne æbler og pærer. Det skyldes, at vi kan sætte en talværdi på grisens egen efterspørgsel efter forskellige belønninger.

- Det er en meget vigtig viden, fordi man her kan afsløre, om adfærden for eksempel skyldes dyrets lyst til noget, der er gunstigt eller ikke. Det er jo ikke alt, man har lyst til, der er godt, siger Jan Ladewig og henviser til den styring, der nødvendigvis må til, når man slipper børn løs i en slikbutik.