Pengekassen er ikke ved at blive lukket i overfor de danske svineproducenter. Den nuværende lave svinenotering gør således ikke de danske svineproducenter mindre kreditværdige.

I hvert fald ikke hvis man spørger Anders Juul Knudsen, der er chef for BG Bank’s landbrugsafdeling i bankens erhvervscenter i Vejle.

- For os er det landmandens effektivitet, der er afgørende. Derfor betyder udsvingene i noteringen ikke umiddelbart det helt store, når vi skal vurdere en landmands kreditværdighed. Hvis effektiviteten og resultaterne er der, er vi åbne for et samarbejde, forsikrer Anders Juul Knudsen.

Overfor Effektivt Landbrug understreger han, at banken har så gode erfaringer med landbrugskunderne, at landbruget er et af de erhverv, banken ønsker at udvide samarbejdet med.

- Når man ønsker flere landbrugskunder i butikken, nytter det ikke at gå i panik, fordi noteringen går ned i en periode. Det ved vi jo, at den gør i perioder. Og kan man som kreditgiver ikke klare et noteringsfald, uden at ville trække følehornene til sig, skal man nok finde et andet erhverv at samarbejde med, pointerer Anders Juul Knudsen.

- Selvfølgelig er der fokus på den aktuelle noteringen. Vi følger den også tæt. Men ser man eksempelvis på året som helhed, er det jo gået fornuftigt: I begyndelsen havde vi en høj notering, som i en periode lå over 10 kroner kiloet. Nu er den lidt nede igen, sådan går det. Det er vi vant til.

Forestiller man sig, at udviklingen var lige omvendt, altså at året var begyndt skidt, og vi nu lå over 10 kroner kiloet, sad vi næppe her og talte om vores vurdering af svineproducenternes kreditværdighed, kommer det nøgternt fra Anders Juul Knudsen.

Ser man på det aktuelle kalenderår, er den gennemsnitlige slagtesvinenoteringen på 9,18 kroner (uge 1-36). Dertil kommer en endnu ukendt efterbetaling.

- Man kan ikke sige, at ved en notering på x kroner, så lukker vi kassen over for svinesektoren. Men man kan sige, at vi er langt fra at lukke kassen. Selvfølgelig oplever vi, at strukturtilpasningen sker hurtigere, når priserne falder. Det så vi også sidste gang, vi havde en lav notering. Sådan er det. Det er de effektive landmænd, der klarer sig. Det viser samtlige statistikker.

Anders Juul Knudsen påpeger i øvrigt, at man ikke kan sammenligne det nuværende noteringsdyk med »krisen« i 1998/99, hvor svinenoteringen gennem flere måneder lå helt nede omkring 6-7 kroner kiloet.

- For det første er vi slet ikke nede på det niveau aktuelt. Desuden har bytteforholdet jo ændret sig. Foderet koster mindre, og derfor har producenterne lavere foderomkostninger aktuelt sammenlignet med i 1998/99. Samtidig er renten lidt lavere nu, om end ikke meget. Og endelig er effektiviteten øget ude på bedrifterne i den mellemliggende periode. Derfor kan man ikke direkte sammenligne perioderne med noteringsdyk, forklarer han.

Men alt i alt tager vi den aktuelle situation ganske roligt, forsikrer Anders Juul Knudsen.

- Det er en meget professionel indgang Anders Juul Knudsen har til svineproducenternes situation. I branchen påpeger vi jo selv, at man skal bedømme vores økonomi over en femårig periode, og at man i høj grad skal fokusere på driftslederens resultater ude hos producenterne. Og det falder jo helt i tråd med det, som BG Bank melder ud, hvilket selvfølgelig er glædeligt, understreger slagteriformanden.

- Generelt har folk haft en fornuftig konsolidering i de senere år. Og det er helt sikkert, at et bæredygtigt staldprojekt ikke falder til jorden, fordi noteringen er dalet på det seneste. Mit råd til svineproducenterne er, at de ikke skal lade deres bedrifts udvikling styre af det aktuelle noteringsfald. Vi vidste jo, at faldet kom. Det kom blot lidt før ventet.

- Så er svineproducentens investering god over en periode, ser jeg ingen grund til at projektet bliver i skrivebordsskuffen. Vi vil fortsat gerne være med til at låne de effektive svineproducenterne penge til nye projekter, understreger Anders Juul Knudsen.

Eksempelvis er der mulighed for at lave en såkaldt rentebytteaftale. Aftalen går i korte træk ud på, at man bytter rente med en partner på det finansielle marked.

For eksempel kan man bytte et nuværende 6 procents obligationslån (lang rente) ud med et mere risikobetonet lån med en lavere rente (kort rente). Et sådant lån er typisk optaget i schweizerfranc eller yen, og den risiko, man løber, er, at der kan ske valutakursudsving, som påvirker lånet. Lige nu kan man opnå en rente på et mere risikobetonet lån optaget i schweizerfranc på pænt under 3 procent.

Ønsker man omvendt at bytte sit mere risikobetonede lavrentelån (kort rente) om til et mere sikkert højrentelån (lange rente) kan det også lade sig gøre via en rentebytteaftale.

En rentebytteaftale koster ikke et omlægningsgebyr, da der ikke er tale om at omlægge et lå. Man skal imidlertid binde sig for en ombytningsaftale, der løber over mindst to år.