Rådgivning på fokusområder i fremtiden

I dag har vi producenter langt bedre styringsredskaber og er blevet så specialiserede, at vi ikke har brug for svinegeneralister som rådgivere, mener Frank Johansen, Civagaard.

Når dansk svineproduktion i dag står utrolig stærkt - også i en international sammenligning – skyldes det, at alle i branchen har haft stor villighed til at dele sin viden med andre.

Det mener driftsleder Frank Johansen, Civagaard i Vendsyssel, idet han tilføjer:

- Branchen står stærkt, fordi vi som svineproducenter, blandt andet gennem Landsudvalget for Svin, har kunnet hjælpe hinanden til at øge effektiviteten. Jeg håber ikke, denne holdning til fagkolleger vil forsvinde.

- I dag har vi producenter langt bedre styringsredskaber og er blevet så specialiserede, at vi ikke har brug for svinegeneralister som rådgivere. Med de muligheder, vi har i dag, kan vi selv udpege, hvor det er galt og har derfor brug for en specialist på netop det fokusområde, hvor vi har identificeret problemet.

- Derfor skal rådgiverne på det enkelte område være helt fremme i skoen og råde over opdateret viden om de nyeste udviklingstendenser, danske og internationale forskningsresultater samt for eksempel vide, hvilke afprøvninger, der er på vej, mener han.

- De har jo fået en god aftale - dyrlægerne altså. Selv om der er krav om, at det er den samme dyrlæge, der skal kommer i besætningen i tre ud af fire gange, skal vi også her have mulighed for at trække på specialviden. Har vi et særligt problem, som en anden dyrlæge har mere forstand på, er det vigtigt, at vi kan trække på ham eller hende.

- Man må jo huske på, at receptskrivning er den mindste del af et dyrlægebesøg. Det er sundhedsrådgivningen og sparringen, der er det vigtigste. Opdager vi så et problem med fodring eller ventilation, er det også vigtigt, at dyrlægen kender sin begrænsning og har hår nok på brystet til at henvise til en specialist frem for selv at forsøge sig på et felt som gammeldags fidusflytter.

- Skal de hidtidige produktionsrådgivere gøre sig håb om at slå dyrlægerne af pinden som svineproducenternes primære rådgivere, må de finde sig i at blive tilkaldt via sundhedsrådgiverne, mener han.

- Dermed skal de øvrige rådgivere arbejde mere projektorganiseret. Med en specialiseret viden på et snævert område, vil vi så, i samarbejde med den lovbestemte sundhedsrådgivning, trække på dem i det omfang, vi har behov. Og når det aktuelle problem er løst, slutter rådgivningsopgaven.

Dødeligheden blandt smågrisene i farestalden er et problem på Civagaard, hvor man systematisk er gået i gang med at analysere fænomenet.

- Gennem en uge samlede vi alle døde smågrise fra, og vi har nu sikret os, at vi vurderer dødsårsagen nogenlunde sikkert, forklarer Frank Johansen.

- Vi puttede simpelthen de døde grise i plastposer med tre forskellige farver og derefter i fryseren. Alt efter dødsårsag – som vi selv i farten vurderede det – blev grisene sorteret i de tre kategorier, lagt ihjel, svagfødte eller simpelthen sultet ihjel.

- Et døgn før dyrlægen skulle komme, blev alle grisene tøet op. Heldigvis viser det sig, at vi kan regne med vore egne optegnelser, når det gælder dødsårsag. Det viste dyrlægens dissekering af grisene.

- Så er vi da så langt. Nu skal vi så til at undersøge, i hvor høj grad de, der dør af sult, også har været svagfødte. Det er afgørende, at vi helt præcis kan beskrive problemet, så vi ikke griber til tilfældige løsningsmuligheder eller kommer på vildspor.

- Vi kan jo udelukke, at det skyldes et for stærkt engagement i mejetærskning og andet høstarbejde, som ellers ofte får skylden for vanskeligheder i og efter høst. I vores driftsform forstyrres vi ikke af markarbejdet og har derfor ikke bevidst sænket opmærksomheden herinde i staldene.

- Derfor må vi lede efter en anden årsag til disse vanskeligheder. Måske er vores besætning ved at blive for gammel, funderer Frank Johansen.

En af medarbejderne på Civagaard ved Dronninglund i Vendsyssel, Peter Andersen, har som en af de første meldt sig som bruger af WebSvin.

Hjemmesiden www.websvin.dk er oprettet for at give svineinteresserede mulighed for at udveksle erfaringer på internettet. Hjemmesiden drives af Ivan Baadsgaard fra Landbrugets IT-Hus Aps, hvorfra han også driver en jobformidling for medarbejdere til landbrug.

Ved at oprette sig som bruger, kan man deltage i en ganske uformel faglig erfaringsudveksling om store og små problemer, råd og fiduser i svineproduktionen. Og det er her, man kan finde medarbejder Peter Andersen, som beskriver og rådfører sig med kolleger om praktiske problemstillinger fra Civagårds besætning.

- Formentlig kommer der lidt mere trafik på hjemmesiden, når landbrugsskolerne er kommet godt i gang. Eleverne har jo rig lejlighed til at give deres bud på praktiske problemstillinger, mens de er på skole. De repræsenterer jo mange gode erfaringer fra et stort antal besætninger, siger han.

Ikke uventet, vil nogen sikkert påstå, bliver det KFK, der skal levere foder til Civagaard i Vendsyssel det kommende år. Aftalen vedrører et beløb i omegnen af fire millioner kroner.

Om der fra KFK’s side har været indregnet en smule prestige i tilbuddet til bedriften, som grovvarefirmaet via sit engagement gennem Dansk Primær Landbrug (DPL) indirekte er medejer af, kan Frank Johansen ikke afgøre.

- Jeg kan kun sige, at de fem foderleverandører, vi havde kontakt med, alle afgav seriøse bud og at de lå utroligt tæt på hinanden. Alle havde ét skud i bøssen, forklarer Frank Johansen.

- Det er useriøst at bruge afgivne bud fra et firma til efterfølgende at presse prisen hos andre. Så kan man ikke forvente at blive behandlet ordentligt til næste år.

- Vi ønsker at optimere blandinger, der udfra den viden, vi i dag har, passer bedst til produktionssystemet hos os. Derfor bad vi firmaerne om at afgive et bud på henholdsvis den blanding, vi har defineret samt en standardblanding så tæt på som muligt, forklarer Frank Johansen.

- Fungerer det ikke med den blanding, vi selv har sammensat, forbeholder vi os ret til på et hvilket som helst tidspunkt at skifte til standardblandingen, som naturligvis er en smule billigere.

- Nogle firmaer afgiver et bud på en billig kilopris alene for at få kunder ind i folden. Hvis der så skal ændringer til fordi blandingen ikke er god nok - , hvad der måske ofte skal for de billigste foderblandingers vedkommende - har man ikke styr på prisen mere, mener driftslederen.

- Heldigvis nåede Torben Nielsen og jeg til samme konklusion, da vi havde set buddene, siger Frank Johansen.

- Det sker ved, at vi laver råvareanalyser og værdivurderer fodermidlerne hver for sig. Derefter udkalkulerer vi råvarepriserne og kan der ud fra se, om nogle af blandingerne for eksempel kan bære en lidt højere pris end andre. Kun derved kan blandingerne sammenlignes.

- Vi håber, at tilsætningsstoffet kan stimulere søernes foderoptagelse og dermed mælkeydelsen, siger Frank Johansen.

- Blandt smågrisene håber vi tillige, at BioPlus 2B tilsætningen kan reducere antallet af de såkaldte gaspustere.

Effektivt Landbrug følger året igennem udviklingen på udvalgte effektive bedrifter indenfor kvæg-, svine- og planteproduktion samt en fjerkræbedrift og en maskinstation.

Denne artikel er fra Civagaard A/S ved Dronninglund i Vendsyssel. Civagaard A/S blev stiftet i 1999 og er et datterselskab under Dansk Primær Landbrug A/S (DPL).

Direktør, medejer og daglig driftsleder for aktieselskabet Civagaard A/S er Frank Johansen (billedet). Øvrige medejere af selskabet er DPL samt Anders Bundgård og Michael Bundgård.

Produktionen af syv kilo’s grise på Civagaard fra 1.050 løsgående søer i et nybygget produktionsanlæg er godkendt til UK-produktion. Alle grisene sælges til samme aftager. Februar 2003 ventes en igangværende udvidelse til 2.000 søer at stå færdigt.

Alt foder til produktionen indkøbes på grundlag af tilbudsgivning blandt udvalgte leverandører og efter specifikationer udarbejdet af driftslederen. Til og med august 2002 har Nordjyllands Andel leveret foder til Civagaard.

Gården har i øvrigt en hjemmeside med adressen www.civagaard.dk. Herfra er der ligeledes et link videre til DPL’s hjemmeside.

Læs også