Det er ikke en joke: De skal stå klar til at rumme virusinficeret vaskevand, hvis Newcastle slår til igen. Det koster 5-10 millioner at rense en smittet farm.
Et af de træk, som sundhedsmyndighederne overvejer mod fjerkræpesten Newcastle Disease, er at forlange gylletanke etableret ved alle større fjerkræfarme – som en forholdsregel i tilfælde af nye angreb af sygdommen. Tankene skal benyttes til at opbevare alt det vand, der er brugt til at rense farmen for Newcastle-virus. Vandet bliver nemlig også befængt med virus og vil måske bringe smitten videre, hvis man bare leder det væk.
- Det er en af de muligheder, vi har drøftet, siger den veterinære leder af Fødevareregion Sønderjylland, Arne Skjoldager. Det er et kæmpearbejde at desinficere fjerkræfarme, der har fået smitten, og det løber op i enorme beløb. Det koster 5-10 millioner kroner at desinficere en smittet farm, fordi alt skal renses for virus, og nogle ting kan man ikke desinficere. For eksempel træværk. Det skal pilles ned og brændes.
- Alle el-motorer i produktionsbygningerne skal skiftes ud, fordi det er umuligt at rense hver eneste krog i dem. Hvis de skal gøres virusfri, vil de formentlig blive så medtagne, at de brænder sammen, når de bliver startet igen. I hvert fald vil det være billigere at udskifte dem og sende de gamle til destruktion, siger dyrlægen.
I gylletankene skal gødningen ligge i et år blandet med læsket kalk, så blandingen får en surhedsgrad på 12. Det skulle være en effektiv måde at destruere den lurende fare fra smitstof i gødningen.
- Men gylletankene er en forholdsregel med sigte på fremtidige Newcastle-angreb. Her og nu står vi med problemet, at vi skal have en masse virusbefængt vaskevand renset, før vi kan smide det væk, og vi har en masse gødning, der skal deponeres under sikre forhold, siger Arne Skjoldager.
- Det er hovedsagelig hobbyavlere, som kommer hjem fra ferie og finder ud af, at de skal anmelde deres hønseflok, siger dyrlægen.
Ud over den fjerkræavler på Løgumkloster-egnen, som intetanende har solgt smittede hønniker til en lang række hobbyavlere, er kun én anden stor bestand i Sønderjylland hjemsøgt af smitten. Det er en avlsdyrsproducent ved Snogebæk.
Imens fortsætter den anden side af den her tragedie – at fjerkræavlere med sunde og raske høns bliver nødt til at sende dem til destruktion, fordi de tilfældigvis befinder sig inden for tre kilometer-zonen omkring en ramt hønsebestand. De kan ikke sendes på Padborg Fjerkræslagteri, for der er simpelt hen ikke mulighed for at varmebehandle kødet fra alle de dyr, der ikke er ramt af smitten, men af sikkerhedszonerne. Og uden varmebehandling må det ikke sælges.
Et typisk offer er Peter Felstedt, Tinglev, der må destruere 85.000 kyllinger, hvis ikke leveringsstoppet i den trekilometer-zone, han er fanget i, bliver ophævet snarest. Alene bortskaffelsen af kyllingerne vil koste cirka 200.000 kr., men det driftstab, han dermed bliver påført, vil løbe op omkring en million kroner – selv om hans høns ingenting fejler. Netop fordi de er sunde og raske, kan han ikke få en øre i erstatning.
Der er måske håb forude. Ved redaktionens slutning har ordførere fra både Venstre, Det konservative Folkeparti og DF talt for at give erstatning til dem, der bliver ramt af sikkerhedszonerne, selv om deres høns er raske.
Men lovgivningen halter bagud. Den første fjerkræfarmer har allerede måtte opgive. Det er Leif Christiansen i Ravnstrup, der heller ikke er ramt af sygdommen. Men udgifter på en kvart million om ugen, fordi han ligger i en sikkerhedszone, har slået benene væk under hans økonomi, så han har måttet erklære sig konkurs