Mælk er økologiens lokomotiv

Selv om kun 36 procent af den mælk, der indvejes hos Arla, ender i økologiske mælkekartoner, udgør den trods alt 26 procent af danskernes mælkeforbrug.

Der er stagnation i afsætningen af økologiske produkter til de danske forbrugere.

Alligevel er der ikke grund til at se alt for pessimistisk på fremtiden, mener markedskonsulent i Økologisk Landsforening Helle Bossen.

- Men vi skal måske vænne os til, at afsætningen af økologisk varer ikke øges på samme eksplosive måde, som vi tidligere har oplevet.

- Selv om kun 36 procent af den mælk, der indvejes hos Arla, i dag kan sælges og dermed ender i økologiske mælkekartoner, udgør den trods alt 26 procent af den mælk, danskerne drikker.

- Vi kunne godt ønske mere produktudvikling på området, nævner Helle Bossen og henviser til det store spring fremad i salget af økologisk mælk, fremkomsten af økologisk minimælk medførte.

- Samtlige af de øvrige mejeriprodukter ligger alle under 10 procent.

- Især hakket oksekød klarer sig pænt, fordi det er i en form, som børnene foretrækker, når de skal have kød, forklarer Helle Bossen.

- Dermed er der de senere år sket et skifte fra en generel miljøbekymring på det globalt plan til det nære og for familierne allermest dyrebare, nemlig deres egne små børn.

- Tendensen underbygges yderligere af, at næsten al babymad i dag skal være økologisk for at kunne sælges, siger hun.

- Og selv om der forskes meget i økologisk svineproduktion, hjælper det ikke aktuelt på danskernes efterspørgsel efter økologisk svinekød. Her er vi nok inde ved noget holdningsmæssigt, som jo er langt vanskeligere at påvirke, siger Helle Bossen.

- Problemet med svinekød, men også andre animalske produkter er det grundlæggende, at miljø og dyrevelfærd ikke umiddelbart kan smages.

Helle Bossen oplyser, at Danske Slagterier har planlagt en kampagne til foråret 2003 for at få flere til at købe økologisk svinekød.

- De økologiske æg udgør fortsat knapt 20 procent af forbruget i Danmark og historierne om snyderi glemmes åbenbart hurtigt, mener markedskonsulenten.

- Man kan jo også vælge at se sådan på det, at historierne er udtryk for, at vi i Danmark har et effektivt kontrolsystem, der netop kan fange de brodne kar, der måske altid vil være, økologiske såvel som ikke-økologiske.

- Fjerkrækødet viser sig derimod i særlig grad at være en nicheproduktion. Her er der meget små markedsandele og fristelsen til at købe de meget billige konventionelt producerede kyllinger er meget stor. Traditionen, der er skabt omkring meget billige kyllinger, er jo efterhånden også ved at være et problem for de konventionelle producenter.

- Således har økologisk mel haft en andel på 11 procent i 1999 mod 7 procent i dag. Vi ser for eksempel de såkaldt »lysegrønne« produkter som rugbrød, der er bagt af mel fra korn, der ikke har været stråforkortet, overtager noget af det økologiske marked. Forbrugerne skelner åbenbart ikke så stærkt mellem øko-mel og mel fra ikke-stråforkortet brødkorn.

- Den største markedsandel på det, vi kalder tørvarer, har havregryn. Her solgtes der i en periode mere økologisk havregryn end af det ellers så klassiske produkt Solgryn. Markedsandelen for økologisk havregryn er 23 procent. Jeg har ikke de aktuelle tal for Solgryn efter at de stoppede med at bruge stråforkortede råvarer.

- Det succesfulde koncept, Årstiderne fra Barritsskov Gods, har nu omkring 25.000 abonnenter, der hver eller hver anden uge modtager en kasse med årstidens økologiske grøntsager. Det har nu opnået et omfang, hvor den øvrige detailhandel begynder at mærke konkurrencen for alvor, fortæller Helle Bossen.

- Danskernes holdning til økologisk frugt er meget interessant. En undersøgelse viste, at danske forbrugere foretrækker ikke-økologisk dansk frugt frem for økologisk mærket hollandsk frugt.

- Måske kan vi tillade os at tolke det sådan, at man har mindre tillid til andre landes kontrolsystemer i forbindelse med det ellers internationalt anerkendte øko-mærke end til danske konventionelle frugtproducenter, slutter hun.

Læs også