Snit kraftfoder og spar penge

Engelske erfaringer har vist, at man kan ensilere sit kraftfoder samtidig med, at kvaliteten bliver bedre og omkostningerne til oplagring og tørring bliver mindre. To sønderjyske landmænd skal nu som de første afprøve metoden i Danmark.

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Både bedre og billigere kraftfoder - blot ved at ensilere det.

Det er i korthed, hvad et nyt projekt hos to sønderjyske og økologiske landmænd går ud på. Sammen med to lokale planteavlskonsulenter og en kvægbrugskonsulent er de gået sammen om projektet, der støttes økonomisk af Fonden for økologisk Landbrug under Landbrugsraadet.

Forleden blev de foreløbige resultater præsenteret på en demonstrationsdag hos den ene af de to landmænd, Hinrich Jürgensen i Bjerndrup ved Aabenraa.

Vejen til det billigere og bedre kraftfoder er ret enkel. Man høster blot foderafgrøden med et ribbebord påmonteret enten en finsnitter eller en mejetærsker cirka tre uger før modenhed.

På det tidspunkt har det et vandindhold på mellem 35 og 40 procent, og det er vigtigt for hele processen. Og fremgangsmåden er den samme, uanset hvilken afgrøde der er tale om, for en lang række afgrøder egner sig.

Det er hvede, vårbyg, havre, lupin og markært, samt blandingsafgrøderne ærte/byg, ærte/vårhvede og lupin/vårhvede. Når afgrøden er høstet, ensileres den i markstak eller plansilo – med eller uden ensilerings-, bakterie eller syretilsætningsmidler.

Ved høstning med ribbebord tages de værdifulde avner med, mens mest mulig af den forholdsvis tungt fordøjelige halm bliver stående tilbage.

Der opnås derfor et godt kraftfoder, som sammenlignet med traditionelt valset korn giver flere foderenheder. Desuden har det mindre tendens til at give fordøjelsesproblemer, fordi avner, stak og andre aksrester nedbrydes langsommere i vommen end rent korn.

Ribbebordet fjerner samtidig mange ukrudtsfrø fra marken, hvilket især økologiske jordbrug kan drage nytte af. Den efterfølgende ensilering af afgrøden betyder mindre lageromkostning, da man undgår udgifter til tørring eller opbevaring i silo.

Det er som nævnt erfaringer fra England, men også Tyskland og Finland, der ligger bag kraftfoder-projektet. Bag projektet står foruden de to økologiske landmænd, Hinrich Jürgensen ved Aabenraa og Jan Demmer, Vojens, også økologisk planteavlskonsulent Christian Petersen og kvægbrugskonsulent Tine Hv. Steensen, begge fra LHN (Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig, Tinglev).

Endelig deltager også kvægbrugskonsulent Henning Jørgensen fra DSH-faglige Center i Løgumkloster.

De to landmænd, der selv tror på projektet, har stillet 100 ha til rådighed med byg/ært, byg, hvede og hvede/lupin til projektet, der har fået tilskud via Fonden for økologisk Landbrug under Landbrugsrådet og innovationsloven DFFE.

Læs også