Mælkekvote mange år endnu

De, der vil producere mælk i de næste 10 år, skal ikke tro, at kvotesystemet bliver nedlagt lige med det samme, vurderer medlem af Europaparlamentet, Niels Busk.

- Uanset hvad der har været sagt og skrevet i den seneste tid, så er mælkekvoten ikke afskaffet. Der er end ikke diskuteret en afskaffelse eller ændring af den måde, kvotesystemet fungerer på.

Sådan lød den klare melding fra medlem af Europaparlamentet, Niels Busk (V), da han sidste mandag på Vissenbjerg Storkro over for omkring 80 nordvestfynske landmænd talte om »Den fremtidige landbrugspolitik i EU«.

- EU’s priser og præmier for reformvarerne er fastlagt frem til 2006, sagde Niels Busk i en orientering om EU’s finansielle rammer. Det betyder, at man ikke behøver at lave så meget om, selv om der kommer 10 nye lande med.

- I år skal vi have en midtvejs-evaluering af ordningerne for korn og oliefrø. Og det er tanken, at også mælkeområdet – herunder kvotesystemet for mælk – rykkes frem til evaluering i år.

- Det er høje tid, at mælkepolitikken kommer ind og er med i de politiske aftaler. Men de, der tror, at der kommer en kæmpe landbrugsreform nu, de tror forkert.

- De, der vil producere mælk i de næste 10 år, skal ikke tro, at kvotesystemet bliver nedlagt lige med det samme. Jeg har en klar fornemmelse af, at det vil blive, som det er, i en del år fremover. Blandt andet fordi kvotesystemet er udgiftsneutralt for EU.

- Hvis mælkekvoten pludselig ophæves, bliver EU nødt til at kompensere dem, der har en formue siddende i kvoter. Jeg er en anelse bekymret for de mennesker, der mener, at kvotesystemet er lige ved at blive ophævet, sagde Niels Busk.

- Jeg rejser normalt hjemmefra hver mandag morgen – til Bruxelles eller Strasbourg – og deltager i de udvalgs- og andre møder, der er ugen igennem, fortæller Niels Busk. Jeg har haft en del ordførerskaber, - det får man ikke ved at sidde hjemme ved konen. Man får ikke indflydelse nogen steder, hvis man ikke selv er til stede, - hvis man ikke hører de nuancer, der er.

- Det, vi taler om, er den fælles landbrugspolitik, understregede han. Dog sker det, at den fælles beslutning udmøntes forskelligt i medlemslandene, - især når det drejer sig om omkostningstunge »pakker«.

- For eksempel forholdsreglerne omkring BSE og Mund- og Klovesyge. Vores daværende fødevareminister, Ritt Bjerregaard, var med til at træffe beslutningerne på et møde i Ministerrådet. På dette møde besluttede man, at landbrugets tab (for eksempel på grund af lavere priser, forbud mod anvendelse af kødbenmel, udtagning og analyse af prøver m.m.) ville EU dække en del af, – og medlemslandene skulle dække resten.

- Den danske minister sagde ikke under mødet, at den danske regering ikke ville støtte landbruget. Den franske minister understregede, at BSE ikke var landbrugets skyld. Derfor var det groft, at Ritt Bjerregaard herhjemme gik ud og sagde: 1) at det var landbrugets skyld, 2) at landbruget ikke skulle have en krone, og 3) at de høje svinepriser måtte kunne overføres til at kompensere kvægbrugerne.

- Alle er overbevist om, at det er rigtigt at reducere landbrugsstøtten. Så vil man få en flytning af skattekronerne, så kunderne kommer til at betale varens pris plus det beløb, som i dag er tilskud.

- EU’s landbrugsstøtte er den billigste forsikring, forbrugerne nogensinde har haft for, at man altid har stabile priser og gode fødevarer. Jeg er overbevist om, sagde Niels Busk, at vi flytter politikken og fortsat sænker støtteområdet og giver markedsmekanismerne større indflydelse. Men det kræver ensartede konkurrencevilkår i EU.

- Set i sammenhæng med landbrugspolitikkens fortsatte funktion er udvidelsen ikke problemfri, påpegede han. Blandt andet omkring problemer som menneskerettigheder, veterinære forhold, smittemuligheder og mange andre ting er vi nødt til at have nogle skrappe kontrolforanstaltninger, så der ikke sker noget uheldigt, for eksempel overførsel af Mund- og Klovesyge-smitte.

- Der tegner sig i dag et billede af, at de første lande kan komme med omkring 2004. I den forbindelse forhandles der om, hvor stor støtten til de østeuropæiske landmænd skal være.

- I den forbindelse ville det være godt, hvis vi i den periode kunne få reformeret landbrugspolitikken i Europa. Men, betonede Niels Busk, man er nødt til at forhandle med de nye lande ud fra de ordninger og systemer, der er i dag.

- Vi vil ikke på kort eller mellemlangt sigt se de nye landes produkter »svømme« ind i EU. De har hverken den kvalitet eller de salgskanaler, som vi har. Den produktionsstigning, de vil få, vil først og fremmest gå til et større forbrug i deres egne lande, vurderede Niels Busk.

- Nogle taler om, at det kan ske ved hjælp af en national medfinansiering. Det er for mig at se den dårligste mulighed. Det må vi bruge alle kræfter på at forhindre.

- Der tales meget om et loft over landbrugsstøtten alt efter bedriftens størrelse. Det er efter min mening et forsøg på at sætte strukturudviklingen i stå. Man kan ikke med den ene hånd liberalisere og så med den anden alligevel ikke gøre det.

- Endelig kunne man – hvilket jeg anser for mere formålstjenligt - vælge en degressiv løsning. Det vil sige, at hvis man vil afvikle støtten, kunne man beslutte, at man over en årrække skærer i støtten med en eller anden procentdel.

- Hidtil har man ladet de nye lande komme ind på 100 procent vilkår. Det vil ikke ske mere, vurderede han. Jeg håber, at tilslutningen til EU vil betyde højere lønninger, - og at de flere penge vil blive brugt til at købe mad for.

En mødedeltager efterlyste en mere langsigtet landbrugspolitik, blandt andet på kvægområdet. Dertil svarede Niels Busk, at han er overbevist om, at støtteordningerne – også på kvægområdet – skal ned. Men det skal ske på en overskuelig måde. Han gentog, at der endnu ikke er truffet beslutning om at afskaffe mælkekvoteordningen, og han var sikker på, at det i hvert fald ikke vil ske på denne side af 2008.

- Flere stærke statsledere er på valg i de kommende år. Erfaringsmæssigt betyder det, at der ikke bliver flyttet på landbrugspolitikken.

- Vi har ingen grund til at ændre noget før 2004, for budgettet er indrettet til at kunne optage de største og de fleste af de nye ansøgere. Det eneste, der er tilbage, er landbrugspolitikken, og der forhandler man ud fra, at der ikke sker nogen ændringer i de bestående ordninger, sluttede Niels Busk.

Læs også