Første husmandsformand: Klassekamp - ikke fra os!

Alt nyt kan være drøjt at få sat i gang og holder ikke nødvendigvis i 100 år. Men det har de fynske husmænds egen organisation gjort. I anledning af jubilæet har Fyns Familielandbrug udgivet et jubilæumsskrift.

Det startede den 20. januar 1902 som De fynske Husmænds Landboforening og blev senere til De samvirkende Husmandsforeninger i Fyns Stift. Og knap ti år inden foreningens 100 års jubilæum blev organisationen til Fyns Familielandbrug.

Uanset navnet så har det gennem alle hundrede år været en organisation, som levende har varetaget de mindre jordbrugeres interesser.

I en beskrivelse om husmandsbevægelsens historie gennem 25 år beskriver landstingsmand P. Jeppesen tilblivelsen af de fynske husmænds første organisation: »I første omgang lykkedes det ikke at få organisationsarbejdet indenfor husmandsbevægelsen i rigtig gænge på Fyn så hurtigt som i andre landsdele«.

I en fortrolig skrivelse, som blev rundsendt i november 1901 til en større kreds af fynske husmænd står der blandt andet:

»…. Man kan ikke godt lukke øjet for, at husmanden mere end godt er har gået i ledebånd. Uselvstændigheden svækker energi og personlighed og derigennem handlekraften, så et selvstændigt arbejdsområde, hvor husmænd både leder og ledes, vil være et fremskridt.

Da »husmandsbevægelsen« også har frembragt foreninger med politisk anstrøg, kan det være på sin plads at tilføje, at vi tænker kun på en forening med økonomisk formål. Hvor meget eller hvor lidet arbejdet for dette formål kan komme til at have berøringspunkter med det politiske, vil tiden vise.«

Blandt initiativtagerne var Hans Jørgen Nielsen, Ferritslev, som senere blev landstingsmand. Men først blev han den nye organisations formand fra 1902-1903.

På det stiftende møde var han første taler, og kom ind på betydningen af, at husmændene blev vågne og fik sans for samfundets ve og vel. Han citeres i øvrigt for følgende udtalelser:

»… Der er mange, der ser på denne bevægelse mellem husmændene med mistro; de aner en klassekamp bagved. Dertil vil jeg sige, at klassekampen vil i hvert fald ikke komme fra husmændene.«

I P. Jeppesens bog om bevægelsens første 25 år beskriver han den videre udvikling for den fynske forenings udvikling:

»Den nye forening voksede sig stærkere og stærkere fra år til år; men helt stille blev »sejrsgangen« ikke. Iblandt de fynske husmænd var der ret stærke politiske modsætninger, og skønt man ved bestyrelsesvalget havde søgt at give de forskellige politiske afskygninger en nogenlunde ligelig repræsentation, fremkom der ret snart gnidninger inden for bestyrelsen. Men husmandsbevægelsen var i sig selv en så naturlig nyskabelse, at den organisation den skabte sejrrigt overlevede alle brydninger og forholdsvis hurtigt kom over sine børnesygdomme.«

Ovenstående citat blev forfattet i 1927, og i januar 2002 kan det konstateres, at organisationen stadig har overlevet alle brydninger, og betjener de fynske husmænd i deres egen organisation, som nu kan festligholde hundredåret for oprettelsen.

Markeringen af dagen, hvor fynske husmænd for 100 år siden sluttede sig sammen og dannede deres egen organisation, som i første omgang hed »De fynske Husmænds Landboforening«, sker i flere tempi.

På Landbogården, Rugårdsvej 197 i Odense, som er hovedcenteret for Fyns Familielandbrug, der er den jubilerende organisations nuværende navn, bliver der på fredag den 18. januar afholdt åbent hus mellem kl. 11.00 og 13.00.

Til et festarrangement, foreningen afvikler på Hotel Nyborg Stand, er der for længst fyldt op og med medlemmer på venteliste.

Som skriftlig markering af Fyns Familielandbrug gennem 100 år er der udgivet et jubilæumsskrift med titlen »Fra den fynske husmands ager«. Formanden Niels Chr. Larsen skriver i forordet, at man har valgt at få en række folkevalgte, foreningens tidligere sekretær og en yngre familielandbruger til at fortælle om tidens gang.

Skriftet er blevet til ved hjælp af foreningens nedsatte jubilæumsudvalg bestående af Merete Hjorth Pedersen, Knud Horn og Asger Kristensen med teknisk bistand og journalistisk udførelse af Vagn Ingemann Pertl.

I sin tak til de 14 personer, som ved samtaler har stillet sig til rådighed for at frembringe indholdet af jubilæumsskriftet siger formanden: »Deres erindringer og udsagn vil være med til at bringe Fyns Familielandbrug videre frem mod næste jubilæum«.

For mange nuværende medlemmer af Fyns Familielandbrug vil det nok være ukendt, at i en længere årrække udgav man på Fyn eget medlemsblad med navnet »Den fynske Husmand«.

Bladet startede i 1929 og var forløberen for det landsdækkende blad, Husmandshjemmet (nu Landbrugsmagasinet), som startede i 1951. Dette var i øvrigt det første landsdækkende blad fra en landboorganisation, da bladet »Landet« var udgivet af Det berlingske Hus.

Gennem alle årene var det husmand Kristen Lindstrøm i Nislev, der var redaktør af bladet for de fynske husmænd. Sønnen, Andreas Lindstrøm, siger om hans fars udadvendte aktivitet, at redaktørposten var meget tidskrævende, men betød også en god orientering om, hvad der aktuelt rørte sig, og det gav som anden generations landbrugsinteresseret en god lejlighed til at lytte med.

Den daværende bestyrelse ønskede blandt andet, at »Den fynske Husmand« skulle være et bindeled mellem medlemmerne og bringe bud om nye tanker og fremskridt fra forskellige egne.

Bladet udkom to gange om måneden, og kostede ved starten 2 kroner årligt. »For dette beløb bliver man i stand til at følge det alsidige arbejde, der udføres indenfor de fynske husmandsforeninger og være med til at høste frugten heraf«, lød bestyrelsens anbefaling.

Læs også